Dagens sommerkrimi: 'Bedemandens datter' - Da Ilkas far dør bliver alt vendt på hovedet, og mystiske begivenheder begynder at ske

Hver dag udvælger BT i samarbejde med Peoples'Press en rigtig god bog og giver dig et uddrag. På den måde kan du let finde ud af, om bogen skal være en del af din sommerlæsning denne sommer.

Første bind i Sara Blædels nye trilogi om bedemandens datter. Da Ilka får at vide, at hendes far er død I USA, og at hun er nævnt i hans testamente, kommer det som noget af en overraskelse. For Ilka og moren har intet hørt til ham, siden han forlod dem, da Ilka var syv.

KØB DAGENS BT ELLER LOG IND PÅ BT PLUS og læs hele dagens uddrag - i dag fra ’Bedemandens datter' af Sara Blædel

Du får også et boguddrag fra:

• 'Snehvide skal dø' af Nele Neuhaus
• 'Med rov i rollatoren' af Catharina Ingelman-Sundberg
• ’Sådan vinder du på oddset’ af Steffen Dam
• 'Håb' af Amanda Berry og Gina DeJesus
• 'Sommeren 1960' af Hans Mortensen
• ’Hormonel harmoni’ af Caroline Fibæk og Stine Fürst
• 'Bundfald' af Mikael Lindholm og Lisbeth Zorning
• 'Nat i april' af Caroline Livingstone
• 'Bonita Avenue' af Peter Buwalda
• 'Steven Gerrard. Min historie'
• 'Britt-Marie var her' af Fredrik Backman
• 'Victors valg. En mors beretning' af Lone Kristensen og Stig Bo Matthiesen.
• Vær professionel på jobbet – lad følelserne blive hjemme af Charlotte Mandrup
• ’I magtens skygge’ af Viveca Sten
• ’Velkommen til mit mareridt’ af Susanne Staun
• ’Forbandede barndom’ af Sapran Hassna
• 'Ulvekvinten' af Trisse Gejl
• ’Stjålne liv’ af Helle Vincentz
• ’Den 9. kreds. Politiet indefra’ af Kristian Brårud Larsen
• 'Brændte sjæle' af Inger Wolf
• ’Min mormor hilser og siger undskyld’ - hun snyder i matador og kører Renault i busbanen uden kørekort af Fredrik Backman
• ’Guldalderen’ af Søren Paaske
• 'Sort land' af  Ahmad Mahmoud
• 'Enhjørningen' af Steffen Jacobsen
• 'Kunsten at skifte spor - genopfind dit arbejdsliv' af Ulla Schade og Birgitte Bartholdy
• ’Daytrader - Danmarks bedste børshandlere afslører deres strategier’ af Christian Kongsted og Erik Bork
• ’Bedrageri for begyndere - Mit lynkursus i internationalt diplomati'
• ’FIFA-banden - afsløringen af Sepp Blatter og den korrupte fodboldverden’
• 'Jomfruhinder og jihab- hvorfor mellemøsten har brug for en seksuel revolution'
• ’Sådan får du Ole Henriksens hjerne’ af Ole Juncker
• Undercover. Jeg var Fatma i Danmark’ af Marie Louise Toksvig
• ’Elizabeth er forsvundet’ af Emma Healey
• 'Hjertet bløder. Arabisk forår og opløsning' af Naser Khader
• ’Blitz’ af Agnete Friis
• ’En mand der hedder Ove’ af Fredrik Backman
• ’Tarme med charme’ af Giulia Enders
• 'Dagbogen fra Guantanamo' af Mohamedou Ould Slahi med Larry Siems

Hver dag udvælger BT i samarbejde med Peoples'Press en rigtig god bog og giver dig et uddrag. På den måde kan du let finde ud af, om bogen skal være en del af din sommerlæsning denne sommer.

Første bind i Sara Blædels nye trilogi om bedemandens datter. Da Ilka får at vide, at hendes far er død I USA, og at hun er nævnt i hans testamente, kommer det som noget af en overraskelse. For Ilka og moren har intet hørt til ham, siden han forlod dem, da Ilka var syv.

KØB BOGEN HER: 'BEDEMANDENS DATTER' AF SARA BLÆDEL

Hvad mener du med, at du ikke burde fortælle mig det? Du burde have sagt det for 33 år siden.

»Havde det gjort nogen forskel? Du var syv år og anede ikke, hvad det ville sige, at en løgnhals og bedrager løb med den store gevinst og så bare skred fra sit ansvar, sin kone og sin lille datter,« kom det tørt fra hendes mor, som stille og roligt var ved at få talt sig varm. »Han vandt den store gevinst, Ilka, og så stak han af! Og efterlod mig – os – med en bedemandsforretning, der kørte med så stort et underskud, at jeg ikke kunne komme af med den. Foruden en kæmpe gæld. At han svigtede mig er én ting, men at han kunne forlade sin egen datter!«.

Ilka havde rejst sig og stod med ryggen til den hyggelige stue, som var plastret til med bøger og kurve med garn. Fra vinduet kunne hun se ud over træerne i parken. Et øjeblik følte hun sig svimmel, og trætoppene forvandlede sig til kulsorte stormbølger.

Så vendte hun sig og så på sin mor, der under sit udfald mod faren ikke havde rejst sig fra den patinerede Børge Mogensen-lænestol i hjørnet, men i stedet sat strikketem- poet op til dobbelt hastighed. Pindene klikkede hidsigt mod hinanden.

»Nej,« sagde hun og anstrengte sig for ikke at lyde skinger.

»Måske har du ret. Måske havde jeg ikke forstået, præcis hvad det betød. Men du syntes på den anden side ikke, jeg var for lille til at forstå, at min far forsvandt fra den ene dag til den anden, fordi han var en kujon, der ikke længere elskede os. Og et kæmpe røvhul, der aldrig ville blive lukket ind igen, hvis han en dag skulle finde på at dukke op på dørtrinnet med hatten i hånden. Det gentog du, så vidt jeg husker, i helt utrolig mange variationer.«

»Stop!,« bad hendes mor i det lærerindetonefald, hun havde brugt over for sine elever i de 36 år, hun havde un- dervist i folkeskolen.

»Men gør det nogen forskel? Hvor mange breve har du ikke skrevet til ham gennem årene? Hvor tit har du ikke rakt ud og bedt om, at I kunne ses? Eller i det mindste have en eller anden form for kontakt?«

Hun rettede sig lidt op for at lægge strikketøjet fra sig på det lille bord ved siden af stolen.

»Men han svarede aldrig og tog heller aldrig selv initiativ til at se dig. Hvor lang tid var det, du gemte dine konfirmationspenge, så du kunne rejse over og besøge ham?«

Ilka vidste bedre end sin mor, hvor mange breve hun havde sendt i tidens løb. Men hvad hendes mor ikke vid- ste, var, at hun var blevet ved med det som voksen. Ikke i helt samme omfang, men i hvert fald en julehilsen og en fødselsdagshilsen. Hvert eneste år. I voksenlivet havde det været som at sende breve ud i det tomme rum. Alligevel fortsatte hun.

»Du burde have fortalt det med pengene,« fastholdt Ilka stædigt, selvom hendes mor havde en pointe. Ville det have gjort en forskel?

»Men hvorfor fortæller du mig det nu? Så mange år efter. Og lige inden jeg skal af sted.«

Hendes mor havde ringet lidt i otte, mens Ilka stadig lå i sengen med morgenavisen på sin iPad. Hun skulle komme over her og nu, der var noget, de var nødt til at tale om.

Moren lænede sig frem og foldede roligt begge hænder

i skødet, mens hendes blik afslørede et halvt livs svigt og fortvivlelse. De sidste mange år havde det været under kontrol, men det var tydeligvis ikke helet af tiden, der var gået.

»Fordi jeg er utryg ved, at du vil derover. Din far var gambler,« sagde hun.

»Han spillede for mere, end han havde, og i al den tid, jeg var sammen med ham, var travbanen en del af vores forhold. På godt og på ondt. Jeg kendte jo godt til hans lidenskab, da vi forelskede os, men det tog overhånd. Flere gange var det tæt på at ødelægge os. Og det endte da også med at gøre det.«

»Men så vandt han næsten en million kroner og for- svandt,« indskød Ilka og løftede et bryn.

»Det er jo ikke mere mystisk, end at vi begge ved, at han tog til USA,« nikkede hendes mor.

»Formentlig har han gamblet videre derovre. Og siden har ingen af os hørt fra ham. Før nu.«

»Hvor han er død,« nikkede Ilka.

»Det, jeg prøver at sige,« fortsatte hendes mor:

»Er, at vi ikke ved, hvad det er, han har efterladt sig. Han kan stå i gæld til langt op over begge ører. Du er skoleportrætfotograf, ikke millionær. Hvis du tager derover, risikerer du at komme til at hæfte for noget, du ikke kan komme ud af igen. Og måske tilbageholder de dig. Din far havde en mørk side, som han ikke kunne kontrollere, og jeg slår hans afsjælede legeme ihjel, hvis han trækker dig med ned, så mange år efter han vendte os ryggen.«

Moren rejste sig og forsvandt med hurtige skridt ud af stuen og ned ad den lange gang, der forbandt herskabslejlig- hedens værelser og stuer med køkkenet. Ilka hørte dæmpede stemmer dernedefra, og kort efter stod Jette i døren.

»Skal vi køre dig i lufthavnen?,« tilbød hun og lænede sig op ad dørkarmen, mens Ilkas mor kom tilbage med en tebakke og rundstykker fra bageren, som hun stillede på sofabordet i karnappen.

»Det behøver I ikke,« svarede Ilka hurtigt.

»Hvor længe regner du med at være væk?,« spurgte hendes mor og krøb op i hjørnet af sofaen med en plaid over sig, mens Jette tog hendes sokkeklædte fødder i skødet.

Da moren for fjorten år siden fandt sammen med Jette, var det, som om den sidste rest af indædt bitterhed langt om længe sivede ud af hende. Nu gik det op for Ilka, at den kun var gået i dvale.

De første fire år efter faren var rejst, havde hendes mor stået alene med ansvaret for Poul Jensens Begravelsesfor- retning og to ansatte, som snød og bedrog hende, så snart de kunne komme til det. Dengang havde det ikke skortet på forbandelser og onde ord fra moren over den byrde, han havde efterladt hende med. At faren også havde opbygget en massiv spillegæld i sin forretning, havde Ilka først fået kendskab til nu. Hendes mor havde åbenbart alligevel i et vist omfang villet skåne hende. Selvfølgelig havde hendes mor ret, hendes far var en kujon og et røvhul. Alligevel havde Ilka aldrig helt accepteret, at han ikke ville have noget med hende at gøre. For udover familien havde han efterladt et brev, hvori han kort skrev, at han kom tilbage og hentede dem, når alt var på plads. Der havde åbnet sig en mulighed for ham. I Chicago, USA.

Siden havde de ikke hørt en lyd fra ham, før han nogle år senere havde søgt skilsmisse, og så aldrig mere. Som stor teenager havde Ilka fundet frem til hans adresse – eller i hvert fald en adresse hvor han havde boet – og den havde siden ligget i hendes lille, røde pengeskrin på værelset.

»Mon ikke det kun tager et par dage,« sagde hun.

»Jeg regner med at være tilbage i weekenden. Ordrebogen er fyldt med opgaver, men jeg har kun fundet en vikar til de første to dage. Det vil være en kæmpe hjælp, hvis I vil blive ved med at prøve at få fat i Niels fra Nordsjællands Skolefoto. Han er i Stockholm, men skulle være tilbage i morgen. Jeg håber, han kan dække mig resten af ugen. Alle opgaver er i Storkøbenhavn.«

»Hvad skal du helt præcis derovre?,« spurgte Jette.

»De siger, at jeg er skrevet ind i hans testamente, og derfor er jeg nødt til at møde op personligt og dokumentere, at jeg er Poul Jensens datter.«

»Jeg fatter altså ikke, at det ikke kan klares på mail eller fax,« udbrød hendes mor.

»Du kan da bare sende dem din fødselsattest og dit pas, eller hvad de nu har brug for.«

»Det er åbenbart ikke nok med en kopi. Hvis jeg ikke tager derover, skal jeg alligevel møde op på et amerikansk skattekontor i Europa, og jeg tror, det nærmeste ligger i London. Men jeg er også blevet tilbudt at gennemgå hans personlige ejendele og tage det, jeg gerne vil have. Artie Sorvino fra Jensen Funeral Home i Racine tilbød, at de ville dække mine udgifter til fly og ophold, hvis jeg kunne rejse nu, så de kan komme i gang med at afvikle boet.«

Ilka stod midt i stuen, for rastløs til at sætte sig.

»Racine? Hvor ligger det?,« spurgte Jette. Hun havde ta- get en dampende varm kop te fra bakken, som hun sad og pustede på.

»Lidt nord for Chicago,« sagde Ilka.

»I Wisconsin. Det tager vist ikke så lang tid at køre derop, og jeg bliver hentet i lufthavnen. Racine er efter sigende den by i USA, hvor der er den største befolkning af danske efterkommere. Mange emigrerede til netop det område, så det giver vel mening, at det var der, han slog sig ned.«

»Han er fandeme ikke ked af det,« sagde hendes mor med læber, der knap bevægede sig.

»Han har ikke skrevet så meget som et fødselsdagskort til dig i alle de år, og nu skal du pludselig over og rydde op efter ham.«

»Karin,« sagde Jette stille.

»Selvfølgelig skal Ilka rejse over og gennemgå sin fars ting. Hvis man får chancen for at skrive en afslutning på så vigtig en del af sin livshistorie, skal man naturligvis tage imod den.«

Moren rystede på hovedet.

»Jeg har en dårlig fornemmelse af det her, sagde hun uden at se på Ilka.«

»Tænk, at han er blevet i bedemandsbranchen, selvom det lykkedes ham at køre sin første forretning i sænk.«

Ilka gik ud i entreen og lod de to damer om at mundhug- ges over det uretfærdige i, at Pouls datter hele livet havde rakt ud efter sin far, og først nu, hvor han ikke var her mere, blev der rakt ud efter hende.