»Nissebanden i Grønland« har igen travlt med at redde julen. Men Flemming Jensen bag jule-kalenderen, alias nissen Lunte – er i virkeligheden ikke specielt begejstret for den danske jul.
OPRET ABONNEMENT PÅ BT PLUS HER og læs hvad Luffe fra Nissebanden egentlig mener om jul og juletraditioner.
Det får du:
- Artiklen 'Dagens juleinterview: Grønlandsk jul giver den danske baghjul'
- Kort artikel med Ann Lechmann 'Hvordan bruger du dine penge til jul'
»Nissebanden i Grønland« har igen travlt med at redde julen. Men Flemming Jensen bag jule-kalenderen, alias nissen Lunte – er i virkeligheden ikke specielt begejstret for den danske jul.
Hvilken jul har været den bedste?
»Dem vi holdt i Grønland. Ingen tvivl om det. Den grønlandske jul giver den danske baghjul. Vi er rene amatører i sammenligning. I 1973-1975 boede vi i en lille bitte bygd helt oppe nordpå, og der foregår det på den måde, at gaverne stort set ikke betyder noget. Til gengæld handler det om, at man i løbet af juleaften og de efterfølgende to dage skal nå at komme på besøg hos alle til kaffe og kage.
Der boede 180 mennesker i bygden, så rent matematisk burde det ikke kunne lade sig gøre at besøge alle. For mig var det julens under, at det rent faktisk lykkedes. Man farer ind og ud hos hinanden, oppefra må det ligne en myreture. Det er ret fantastisk. I hvert hjem fik man kaffe og en klæg julesandkage med en vægtfylde højere end bly. Jeg elsker det, men man får det også halvdårligt efter tre dage på den kost.
Selve juleaften foregår sådan, at alle børnene om eftermiddagen går rundt ved husene og synger julesange i sneen og efterfølgende bliver budt ind på sodavand og kage. Senere på aftenen gør de voksne det samme, men her bliver sodavanden skiftet ud med kaffe. Til sidst er det ungdommen, og den vil have øl i stedet.«
Hvorfor kan du godt lide den måde at fejre jul på?
»Fordi det i Grønland ikke er familiernes, men samfundets jul. Man forskanser sig ikke. Jeg tænker tit på, at den danske julemodel er en tid, hvor familierne samles om juletræet i stuerne. Men samtidig er det også en tid med mange ulykkelige og ensomme mennesker, der ikke er en del af et familiefællesskab. De må nøjes med at stå udenfor og kigge ind i naboernes julestuer. I bygderne i Grønland bliver ingen lukket ude.
Det gælder også det økonomiske. Herhjemme hører det sig nærmest til, at man skal gå amok i Fætter BR og handle stort ind i Bilka. For dem, der lever på bunden af samfundet, kan sådan noget altså være rigtig dyrt. Det kan være svært for de familier, der ikke har råd. Svært at skuffe børnene. I Grønland er kaffe og kage noget, alle kan overkomme.«
Hvordan var din barndomsjul?
»Vi holdt jul hos min farmor og farfar i Tappernøje på Sydsjælland. Først den traditionelle julemenu, og så satte farmor sig ved klaveret og spillede julesange, og ud fra hende bredte ringe af tryghed og hygge sig. Vi andre gik rundt og rundt om træet i den store, varme stue. En enkelt gang prøvede vi også at køre i kane til Everdrup Kirke juleaften.«
Juletradition med Ove Sprogøe
»Som voksen havde jeg også en helt fantastisk juletradition med at besøge og Eva og Ove Sprogøe. Hver eftermiddag juleaftensdag tog vi ud til dem med en engelsk julebudding, som de elskede. Jeg har altid syntes, at Ove Sprogøe var en fantastisk skuespiller og var stolt af at være ven med ham, så denne tradition blev en vigtig del af julen, lige indtil de døde i 2004.«
Hvor skal du holde jul i år?
»Min familie er ret stor – seks sammenbragte børn og 12 børnebørn. Det betyder, at der skal mange forhandlinger til for at få det hele til at gå op. Nogle begynder allerede at mumle om det i sommerferien. Regeringsforhandlingerne er jo en smal sag sammenlignet med det.«
Juleaften blev for stort
»I gamle dage holdt vi store juelaftener, hvor alle var samlet. Men vi var blevet så mange, at det ikke var sjovt. Der var for meget tumult, og værterne bestilte ikke andet end at servere og rydde af og var helt kvæstede efterfølgende. Vi har også forsøgt os med flere juleaftener, hvor min ekskone havde børnene 23. december og jeg den 24. Men med flere aftener i træk blev julen devalueret.
Nu sørger vi i stedet for, at vi får set alle i løbet af juledagene, men spreder det lidt ud. Det er forskelligt, hvordan vi blander kortene, men i år skal vi fejre juleaften hos min søn, svigerdatter og deres tre børn i Aalborg.«
Hvordan giver I gaver til hinanden?
»På min ældste søns opfordring tog vi for 25 år siden alle gaver ud af julen, lige med undtagelse af de små børns. Man kunne ikke se træet for bare gaver, og vi bestemte os for, at nu måtte det være nok. Børnene får stadig gaver, men alle over 14-15 år leger i stedet pakkeleg. Her får alle en pakke til 50 kroner, og det er det. Det betyder, at vi får meget mere tid til hinanden, og det er jo i virkeligheden det, det handler om. Der kommer ro over december-stressen og ro over økonomien. Man slipper for at skulle købe overflødigt gøgl i december for at styrte ud og bytte det i januar igen. Sådan noget dræber alt.«
Julemanden gik forkert
Hvilken jul har været mest kikset?
»Da børnene var små, boede vi et rækkehus i Kokkedal. Hvis man skulle ind i huset gennem haven, skulle man helt ned for enden af alle rækkehusene. Til jul plejede vi at aftale med naboen, at han skulle være julemand for vores børn og omvendt. Med fuldt julemandskostume og en sæk med gaver på ryggen traskede jeg ned forbi alle facaderne og op gennem haverne. Jeg åbnede havedøren, gik ind stuen og nåede at entrere med ‘ho ho ho, børn – nu er der gaver’, inden jeg opdagede, at jeg var gået forkert. Jeg havde taget mine briller af, for sådan nogle har julemanden ikke, og havde overset, at det var ikke naboens hus og børn. Jeg var nødt til at bakke ud igen med alle gaverne, mens børnene skreg af skuffelse.
Vi holder stadig traditionen i hævd, men gør os umage med at give de rigtige gaver til de rigtige børn. Nu er det bare min søn, der har hugget jobbet fra mig.«
Minderne vælter frem
Hvordan har du det med at Nissebanden i Grønland bliver vist i år?
»Det er efterhånden syvende gang, Nissebanden bliver sendt, og jeg må indrømme, at det gør mig glad. Jeg taler tit med komponisten Hans Dal, der skrev al musikken til, og vi bliver næsten helt rørte. Tænk, at vi dengang for mange år siden lavede noget, der har fået lov til at betyde noget for flere generationers jul. I år får jeg nok ikke så meget tid til at se julekalenderen, da jeg spiller teater om aftenen. Sidste år var der også en genudsendelse, og da fulgte jeg med. Det er jo lidt ligesom at se lysbilleder fra sin sommerferie. Minderne vælter frem.
Men når det er sagt, ville jeg ønske, at der kun blev sendt én julekalender om året i Danmark. Det har jeg skreget om i flere år, for det er idioti at konkurrere på den måde, man gør i dag, med et hav af julekalendere på flere kanaler. For sammenhængskraftens skyld burde man bare producere én god julekalender hvert år.«
Dagens juleklumme: Hvordan bruger du dine penge til jul?
Af Ann Lehmann Erichsen, forbruger økonom og forfatter til bogen ’Plus på kontoen, syv smutveje til en bedre økonomi’.
Hvilken juleforbruger er du? Er du nybegynderen, du ved den unge, der bruger mindst mulig på jul og gaver?
Dit samlede juleforbrug sætter bundrekord i forhold til resten af danskerne, selv om vi tæller alt med, der lugter af jul – inklusive alle julefrokosterne.
Alligevel får du ofte økonomiske juletømmermænd efter jul. PS: hovedpinepiller hjælper ikke her.
Er du entusiasten i 40erne med den stabile økonomi? Mand eller kvinde, gift og med børn. Du vil din nærmeste familie det allerbedste, og der skal i alle tilfælde ikke mangle noget, for nu er det snart jul.
Du giver ikke penge i julegave, for det er meget morsommere at købe og give gaver, og du føler ikke noget købepres. Det hører til undtagelserne, at økonomien giver dig problemer efter jul.
Er du ’bedste’ med børn og ikke mindst børnebørn, der skal forkæles? Du giver gerne store gaver, uden at få økonomiske problemer, for der er penge på kistebunden, som du gerne trækker på op til jul. Julen fejres helst med familien, og gaven må gerne være kontanter eller måske ligefrem et mindre ’arveforskud’ i anledning af højtiden.
Er du ingen af dem, bare helt dig selv? Så giver og bruger du med både hjerte og hjerne, for efter jul kommer januar …
