5. januar sejlede Costa Deliziosa ud fra havnen i Venedig. 21. april var eventyret - der undervejs udviklede sig til at være knap så lykkeligt - slut for passagerne.

Her kom skibet med blandt andet 21 danskere i havn i italienske Genova efter nogle kaotiske uger, hvor passagerne siden 16. marts ikke har kunnet forlade skibet som følge af coronavirus-udbruddet, der hærger verden over.

Med på skibet var Anja Bothes 77-årige far, Jørn Luckman, der fredag kom hjem til Danmark efter at have rejst gennem Frankfurt.

»Min far er forvirret og en lille smule utryg. I virkeligheden er det sværeste nok at have siddet i en verden for sig selv så længe og så komme ud til en ny virkelighed,« fortæller Anja Bothe.

Anja med sin far Jørn, der var ombord på krydstogtskibet Costa Deliziosa.
Anja med sin far Jørn, der var ombord på krydstogtskibet Costa Deliziosa.
Vis mere

Da Costa Deliziosa i begyndelsen af året sejlede afsted, ventede der et eventyr for de mange om bord, der skulle sejle jorden rundt og opleve steder som Sicilien, Panama, Tahiti, Australien, Seychellerne, Tasmanien og Sri Lanka. En rejse, der endte noget anderledes i takt med at den frygtede coronavirus gjorde sit indtog.

Det medførte restriktioner, havne ville ikke tage skibet ind, og i de sidste knap 40 dage måtte passagererne ikke forlade skibet, der tilbyder aktiviteter som yoga, casino, en biograf, barer og træningsfaciliteter.

Og oplevelsen satte sig hos Jørn Luckman, fortæller datteren om sin far, der var afsted alene. Han blev ramt af omstændighederne, der betød, at Costa Deliziosa efter at have været i Australien ikke kom i havn flere steder. Kun for lige at tanke op.

»Det kom så vidt, da de lå stille ud for Sicilien, at vi i bedste ‘cast away’-stil talte om at male øjne på en vandflaske (for at tale med den, red.). Jeg har også spurgt, om jeg måtte gå i karantæne med ham, for jeg tror, hans mentale reaktion kommer, når han kommer hjem. Da han var derude tænkte han, at han aldrig kommer hjem. Jeg har derfor også gjort hele huset klart med masker, handsker og sprit,« fortæller Anja Bothe.

Sådan så skibets rute ud
Sådan så skibets rute ud
Vis mere

Hun fortæller, at han havde lange perioder, hvor han ingen kontakt havde til mennesker.

»Han havde ikke nogen at tale med, han var jo helt alene. Forbindelsen var nogle gange så dårlig, at jeg ikke engang kunne ringe til ham,« siger hun

Om bord på skibet var også Christina Andreasens forældre, Lis og Bent, der er 68 og 73 år. Også for dem blev australske Perth i midten af marts sidste mulighed for at opleve land. Resten af tiden måtte de blive på skibet og gik dermed glip af at udforske eksempelvis Mauritius, Madagascar, indiske Mumbai og Kreta.

»De er gået fra at flyve på en lyserød sky, til at hele stemningen bare er vendt. Det har taget lang tid for dem - fordi mange af passagererne om bord ikke har adgang til internet, og de ikke er blevet informeret om verdenssituationen, der har udviklet sig sideløbende - at forstå hvor stor en ting det her udbrud var,« siger Christina Andreasen.

Hun har hjemme fra Danmark hørt om og oplevet, hvordan selskabet bag, Costa, har været dårlige til at kommunikere til gæsterne og de pårørende om situationen. Hun føler sig heldig, fordi hendes mor var en af dem, der valgte at købe wi-fi, så de har kunnet holde kontakten, og al den information forældrene har fået har været gennem hende.

Hun fortæller, hvordan forældrene har forsøgt at få det bedste ud af situationen, og at hendes mor blandt andet har spillet bridge med de andre passagerer hver dag, indtil skibet igen var i havn.

Her ventede en hjemtur for Lis og Bent, der var lang. Først gik turen til Frankfurt, hvor de skulle overnatte. Efterfølgende gik turen så til Oslo, hvor det danske par skulle vente i otte timer for så at flyve til København. Noget, der undrer Christina Andreasen, der selv fandt et direkte fly fra Frankfurt til København.

»Jeg synes godt nok, det er lidt hardcore, at de skulle igennem fire forskellige lufthavne med en overnatning og lang ventetid i Oslo. Jeg håber bare ikke, der var nogle mennesker i lufthavnen, men at der var rimelig tomt. Jeg ville da hellere have et direkte fly til København. Men jeg ved jo ikke, hvorfor det er blevet den tur, for det kommunikerer Costa ikke ud. Det er frustrerende,« fortæller hun.

Christina Andreasens forældre, Lis og Bent, er blandt de danskere, der var med på Costa Deliziosa.
Christina Andreasens forældre, Lis og Bent, er blandt de danskere, der var med på Costa Deliziosa.
Vis mere

Mens Anja Bothe roser Udenrigsministeriet for at være gode til håndteringen og for at holde fast i kontakten til rederiet i håb om at have fået danskerne hjem undervejs, kalder hun kommunikationen fra Costa for 'mangelfuld'.

Præcis samme beskrivelse som den, Christina Andreasen giver. Og sidstnævnte håber, at rederiet har lært noget.

»Jeg synes, det har været enormt frustrerende, at de ikke har kommunikeret bedre ud. Jeg synes, Costa har været ekstremt dårlige til krisekommunikation,« fortæller hun og fortsætter:

»De har simpelthen ikke været forberedt på, at det her kunne udfolde sig i hele verden, og hvordan de skulle gribe det an. Mine forældre siger også, de har været ekstremt dårlige til at kommunikere.«

Til B.T. fortæller Costa, at det ganske rigtigt er dem, der har sørget for hjemtransport til passagererne.

»Afgange og ledige fly mellem de forskellige lande var begrænsede, på grund af alle de restriktioner, der er rundt omkring i verden. Vi arbejdede hårdt for at finde den bedste løsning, så gæsterne kunne komme sikkert hjem i en kompleks situation,« lyder det fra presseafdelingen.

Costa oplyser desuden, at der ikke er registreret nogle tilfælde af coronavirus om bord. At gæsterne ikke skulle være blevet oplyst om situationen, er de uenige i.

»Gæsterne blev hele tiden opdateret. Telefonforbindelser, tv-kanalerne og internetforbindelsen blev ikke lukket ned. Det er muligt, de (gæsterne, red.) har oplevet tekniske problemer, når skibet sejlede midt på det Indiske Ocean på vej mod Europa, men det var i en begrænset tidsperiode,« oplyser rederiet.