Jeg har netop været til en étårs fødselsdag, som satte tankerne i gang. Og fordommene i sving. Både hos mig selv og hos dem, jeg senere har fortalt om fødselsdagen. Men jeg synes faktisk, at idéen er knasfin. Så nu giver jeg den videre.

Har du nogensinde holdt børnefødselsdag? Eller været med til én? Så har du også oplevet det punkt på dagen, hvor både skærebrænder og nedstryger skal i brug for at få adskilt selve legetøjet fra emballagen. For er der noget, som legetøjsproducenter finder vigtigt, så er det at levere legetøj, der er boltet fast til pap og plastik.

Det kræver adskillige knækkede negle, hysterisk utålmodige børn og storbandende voksne, før presenterne kan bruges til reel leg. Men den slags var der ikke noget af til føromtalte fødselsdag. For her var de fleste af gaverne brugte.

»Ad, man giver sgu da ikke en baby noget, andre børn har suttet på,« tænker du måske. Men hvis ret skal være ret, kan man indvende, at det gør de også i institutioner landet over – hver dag. Før jeg lyder alt for hellig, skal jeg huske at sige, at jeg også syntes, at det var noget underligt noget, at der på ungens ønskeliste stod, at tingene gerne måtte være brugte. Brugte gaver ... WTF? Jeg afstod fra at følge den hippie-agtige anmodning og brugte en mindre formue på noget ’spritnyt’ Duplo fra BR.

Men jeg må indrømme, at jeg til festen følte mig temmelig idiotisk. For den mængde af legetøj, som lille Vidar fik, oversteg alt, hvad jeg nogensinde kunne have forventet. Jeg tror, jeg havde forestillet mig noget forsuttet legetøj med skrammer og revner, afleveret i en sort plastiksæk (som var lidt støvet efter at have stået på loftet). Men de, der kom med de brugte ting, havde jo for det første vasket alt af, og for det andet pakket legetøjet i fede kurve, så der oven i købet var opbevaring til skidtet

For det samme beløb, som jeg havde givet for min lille, fedtede Duplo-zoo, havde de andre fået komplette køkkener i børnestørrelse, hele Duplo-byer og både skoler, lufthavne og busser med Little People-ting og figurer. Mine fordomme faldt til jorden som en punkteret fødselsdagsballon . Jeg er omvendt. ALT ved at give og modtage brugte gaver holder. Og hvorfor egentlig ikke?

I alle andre sammenhænge går vi jo amok på diverse køb&salg-sider. Trendsales og lignende steder storblomstrer. Vi praler endda af de gode secondhand-køb, vi har gjort. Så hvorfor må gaver egentlig ikke være brugte?

For det første er brugte gaver godt for miljøet. Simpelthen fordi der bliver produceret mindre crap (incl. helvedes-emballage), når vi genbruger.

For det andet har de, der giver brugte gaver, i gennemsnit brugt langt mere tid på at finde det helt rigtige end os, der i sidste øjeblik lige finder et eller andet i Bilkas onlineshop, hvor vi bare smider køn og alder ind i søgefeltet og lader Bilkas søgemaskine bestemme, hvad vi giver. Det vil sige, at der er større omtanke bag en brugt gave. For det tredje får man meget mere for pengene, hvis gaven er brugt. Så som bonus får man pludselig måske også råd til den fede dynejakke, som datteren ønsker sig, eller til en ny cykel til manden. Og det kan da godt være, at de hellere ville have haft T-shirts og sokker, som de plejer. Men så må de jo sælge dem igen... For på den måde kan brugte gaver for det fjerde sådan set også byttes.

Jeg vil til hver en tid hellere modtage en brugt gave, der er købt med omtanke, end en rædsom og uopfindsom Kai Boisen-abe (også selvom den er hæklet og har en musselmalet kjole på).

Tænk over det ... Men husk: Hvis du synes, at det er en god idé med brugte gaver, så skriv det TYDELIGT på ønskesedlen. For der vil sikkert være en del skeptikere som mig, der lige skal vænne sig til denne nye fantastiske trend.