Min veninde ville få det SÅ meget bedre med sig selv, hvis hun begyndte at træne. Og der er jo ikke noget at sige til, at min onkel virker træt, når han drikker en flaske rødvin hver aften ...

Det er utroligt, at folk ikke selv kan se, hvordan deres liv ville blive meget bedre, hvis bare de dropper alt det, der er dårligt for dem.

Kender du det med, at man næsten skal sidde på sine hænder, for ikke at påpege overfor folk, hvad det er, de gør galt, eller har misforstået om dem selv? Jeg gør. Jeg må sande at dybt inde i mig bor en meget irriterende coachtype, som ikke kender sine besøgstider. Jeg er på ingen måder stolt af hende, og jeg har arbejdet en del på at tøjle trangen til at dele ud af hendes velmenende råd.

Når jeg bliver i tvivl om, hvorvidt jeg (og hun) blander mig, eller hjælper mine venner og familie, har jeg lært at se et billede, som er en god guideline.

Testen går i al sin enkelhed ud på at forestille dig dit følelsesliv som en stue. Dér står din sofa og din kommode, og alt muligt andet, som du har samlet sammen gennem livet.

Forestil dig så, at du inviterer din veninde eller kæreste indenfor. Og før du ved af det, er de begyndt at komme med forslag til, hvordan det ville være bedre at stille møblerne. Nogle begynder endda af sig selv at flytte rundt på dem.

Når gæsterne er gået igen, kigger du rundt i din stue, som du slet ikke kan kende eller ikke kan lide mere, og så skal du ellers i gang med at sætte det hele på plads igen. Det er en ret grænseoverskridende adfærd, at rykke rundt på andres møbler ikke? Men det er det, man gør, når man presser folk til at ændre deres liv på måder, som de ikke er klar til.

Det er muligt, at du er stærkt bekymret for, at din mormor med diabetes høvler en borgmesterstang til morgenkaffen – hver dag. Men det er hendes valg. Det er hendes stue.

Det er muligt, at du tror du hjælper hende, når du – metaforisk set – flytter det bord, hun støder ind i hele tiden, men det skal du ikke. Du kan spørge hende, om ikke det står lidt uhensigtsmæssigt, og tilbyde hjælp til at flytte det. Men vil hun ikke ændre noget, så er det bare ærgerligt.

Nogle mennesker har indrettet sig på en måde, som påvirker dig negativt. De ryger, drikker og taler ned til dig. Men du har stadig ikke ret til at rykke rundt på noget. Det er deres ’hjem’. Du kan foreslå ændringer, men hvis de ikke vil, er dit job ikke at tvinge dem. Din eneste mulighed er at sige: ’Tak for besøget, det var ikke særligt hyggeligt, så jeg tror ikke, jeg kommer igen.’

For mig er billedet af stuen effektivt. Jeg kan se, hvor grænseoverskridende mit uindbudte heppekor er. Og hvis det stadig er for svært, at lade være med at byde ind med optimeringsløsninger, så hjælper det som regel at minde mig selv om, hvorfor jeg har behov for at forbedre andres liv.

I bund og grund gør jeg det, fordi det er lettere at fokusere på, hvorfor andres stuer ikke spiller optimalt, end det er at se, at jeg selv kunne have gavn af at ryste puderne i sofaen, eller lige få fjernet spindelvæv.

Når man er single, er det så let at se, hvorfor andres parforhold knager: Hun er en hystade. Og han skal komme ind i kampen. Bum, forholdsproblemer løst. Men når man selv er i et forhold, så fedter man rundt i hvem, der sagde hvad og hvorfor. At lære at kommunikere er en del af udviklingen i et forhold. En udvikling man selv må tage ansvar for.

Selv om du kan se det store perspektiv hos andre, er det stadig ikke dit bord. Hvis du gør det til dit ansvar, glemmer du dig selv. Måske er der ikke så fedt inde hos dig selv, og derfor kan det være en dejlig flugt at fedte rundt i andres stuer. Men i bund og grund, bliver det en dårlig oplevelse både for dig og den, du besøger.

Brug dit krudt på at gøre din egen stue til et dejligt sted at være.

Så har du ikke så travlt med andres indretning.