To politibetjente er mistænkt for at have voldtaget en kvinde, der sad varetægtsfængslet i Bobigny i det nordlige Frankrig. 

Kvinden sad varetægtsfængslet, da hun var mistænkt for omsorgssvigt. Ifølge hende voldtog mændene hende to gange i løbet af den samme nat. 

Det oplyser det franske medie BFM-TV. 

Begge mænd erkender, at de har haft sex med kvinden, men benægter anklagerne om voldtægt. 

En af de anklagede betjente er mistænkt for at have filmet voldtægten, hvor der ifølge mediet er blevet fundet en video på hans telefon. 

De to politibetjente er blevet suspenderet med øjeblikkelig virkning, lyder meldingen fra Frankrigs indenrigsminister, Laurent Nuñez.

Han kalder i øvrigt hændelsen for 'ekstrem alvorlig' og en uacceptabel handling.