»Man lægger jo sit liv og helbred i hænderne på et andet menneske, så det er vigtigt, at man kan forstå, hvad han siger.«
Omkring januar 2019 var det blevet tid til, at 57-årige Carsten Münzberger skulle have undersøgt det knæ, han har fået lavet for cirka 13 år siden.
Derfor blev han indkaldt til undersøgelse på Frederikshavn-afdelingen af Regionshospital Nordjylland, hvor en læge skulle undersøge, om det var nødvendigt at udskifte knæet.
Der var bare ét problem.
»Hvad er det, du siger?« havde Carsten Münzberger spurgt flere gange, mens lægen forsøgte at fortælle ham undersøgelsens resultat.
Den mandlige læge havde et begrænset ordforråd og en accent, der gjorde det svært at forstå, hvad han sagde.
Heller ikke sygeplejersken, der hjalp med at lave undersøgelsen, kunne hjælpe med en oversættelse.
Næsten hver fjerde er 'utilfreds' eller 'meget utilfreds' med udenlandske hospitalslægers evne til at tale dansk.
Det viser en ny undersøgelse, som YouGov har lavet for B.T.
De adspurgte danskere i undersøgelsen er alle blevet behandlet på et eller flere hospitaler inden for de seneste 12 måneder.
»Det er meget utrygt, hvis man er i tvivl om noget efter en konsultation. Specielt hvis man har misforstået noget,« fortæller Per Thorgaard, der er overlæge på Aalborg Universitet, hvor afdelingen, Carsten Münzberg blev undersøgt, er tilknyttet.
Per Thorgaard er blandt andet med til at behandle de klager, som man får tilsendt i Region Nordjylland.
Han fortæller, at de får cirka 100 klager om året, der handler om kommunikation. De fleste klager over, at lægen har brugt et fagligt sprog, som er svært at forstå. 10 procent klager over, at de ikke forstår lægen, fordi han/hun taler dårligt dansk.
»Det er vigtigt for os at gøre en indsats på det område,« siger Per Thorgaard.
Hvis de får en klage, der ligner Carsten Münzbergers kritik, sørger de for, at patienten bliver henvist til en anden læge, og så vil ledelsen på afdelingen vurdere, om den pågældende læge har brug for sprogtræning.
Læger fra udlandet skal igennem et sprogkursus, men i nogle tilfælde har de brug for yderligere uddannelse sprogligt, forklarer overlægen.
Efter mange gentagelser forstod Carsten Münzberger, at undersøgelsen viste, at han ikke skulle have lavet et nyt knæ.
Det var han uenig i, så han bad lægen forklare, hvorfor det ikke skulle udskiftes.
Lægen satte sig over for Carsten Münzberger i konsultationslokalet med hans journal i hånden.
»Han forsøgte igen at forklare noget, som hverken jeg eller sygeplejersken forstod,« fortæller Carsten Münzberger, da B.T. taler med ham.
Til sidst blev det for meget for Carsten Münzberger, så han bad om at blive henvist til en anden læge.
»Når man sidder i sådan en sårbar situation, så er det vigtigt for mig, at man kan forstå sin læge,« forklarer han.
Selvom han kunne mærke på lægen, at han blev lidt fornærmet, er Carsten Münzberger glad for, at han krævede en anden læge.
»Det giver et negativt forhold til det sygehusvæsen, vi har, når den person du sidder overfor, ikke er til at forstå og heller ikke forstår dig,« fortæller han.
Carsten Münzberger blev henvist til en læge, der var dansk og dermed talte et letforståeligt dansk.
»Det var ubehageligt, at jeg ikke forstod ham. Jeg var meget opmærksom på, at der kom en henvisning, og jeg bad også om at få en opfølgning på undersøgelsen,« siger han.
I dag har Carsten Münzberger fået et nyt knæ, som han går til genoptræning med.
