Mandag morgen vil mange busser i Flensborg holde stille, da chauffører i kommunale busselskaber i Slesvig-Holsten endnu en gang går i strejke. 

Omkring 1.800 medarbejdere er blevet indkaldt af fagforeningen ver.di til en dags strejke i Flensborg, Kiel, Lübeck og Neumünster. 

Det skriver TV Syd. 

Strejken kommer dagen før tredje runde af overenskomstforhandlinger, hvor fagforeningen ver.di kræver 6,5 procent mere i løn. 

Dog har arbejdsgiverne tilbudt 4,4 procent til fagforeningens medlemmer.