Amerikansk rockband bakker præsident George W. Bush op.

Mens meningsmålingerne efterhånden er ved at nå et historisk lavpunkt for den hårdt trængte præsident Bush, så er der helt andre toner fra det amerikanske rockband 'The Right Brothers', som hylder lederen i Guds eget land med sangen 'Bush Was Right'.

Sangen har kickstartet en voldsom diskussionslyst i diverse blogs på nettet, og sangen har i sær provokeret det 'liberale Amerika' og andre Bush-hadere, der bruger ord som fascistoide, ignoranter og idioter om doen fra Tennessee.

The Right Brothers argumenterer blandt andet for, at Bush havde ret med følgende vers:

Freedom in Afghanistan, say goodbye Taliban

Free elections in Iraq, Saddam Hussein locked up

Osama's staying underground, Al Qaida now is finding out

America won't turn and run once the fighting has begun

Don't you know that all this means...

Bush was right! Bush was right!


Blandt andre 'The Right Brothers' sange er 'Half of Her Heart', som er dedikeret til soldaters hustruer og børn og hyldestsangen 'Dear Mr. Reagan', hvor duoen drømmer om, at den afdøde præsident stadig styrede landet.

Og jo mere de liberale raser, jo hurtigere går 'The Right Brothers' ud med nye sange, der hylder den konservative politik.

pba@bt.dk