Næsehornet Brutalis døde i en klassisk tvekamp mellem to hvide næsehornshanner om en brunstig hun.
På trods af hans opvækst i fangenskab døde Brutalis på en for et næsehorn helt naturlig måde.

____simple_html_dom__voku__html_wrapper____>Men netop hans opvækst i fangenskab kan være en del af forklaringen på, at det gik så galt for Brutalis i kampen inde på den anden hans territorium.

For Brutalis' havde slidt sit næsehorn ned under årene i fangenskab, så det efter seks år i frihed kun var vokset til omkring en halv meters længde. Men hans modstander i Ongava naturreservatet i Namibia havde formentlig horn med en naturlig længde på op imod en meter.

Zoolog Richard Østerballe fra Løveparken i Givskud kendte Brutalis og var med, da han skulle sluses ud i friheden i Afrika, og han vurderer over for Ritzau, at det formentlig var pga. Brutalis' slidte næsehorn, at kampen endte, som den gjorde.

"For at kampen mellem de store hanner skal være ligeværdig, skal de have lige lange næsehorn. Men fordi Brutalis havde slidt sit næsehorn på mure, vægge og inventar, mens han var i fangenskab, var det betydeligt kortere end normalt. Ofte vil et næsehorn selv være klar over, at det er et andet underlegen og derfor trække sig i en kamp, men altså ikke Brutalis," siger Richard Østerballe.

Brutalis' historie begyndte i England, hvor han blev født i fangenskab og håndfodret af mennesker lige fra starten. Han var fredelig over for mennesker indtil otte års-alderen, da han blev kønsmoden, og han formentlig begyndte at opfatte alle mennesker som konkurrerende hanner.

Han havde på det tidspunkt ikke været sammen med andre næsehorn.

"Han blev usædvanligt brutal og dødsensfarlig. Han angreb alt og alle," fortæller Richard Østerballe. Brutalis kom i 1990 til Aalborg Zoo, som også måtte opgive at have ham, hvorefter han endte i Givskud som en midlertidig løsning.

Men der gik tre et halvt år med Brutalis' hærgen, og ingen ville eje eller have ham, så den europæiske avlskommission for næsehorn besluttede at aflive Brutalis.

Så kom redningen i form af en henvendelse fra Ongava-reservatet i Namibia, der havde hørt om det tossede danske næsehorn.

Den 18. januar 1994 blev Brutalis pakket ind i sin transportkasse og sendt til reservatet, hvor han hurtigt etablerede sit territorium og i øvrigt tilpassede sig fint.

Richard Østerballe vurderer, at Brutalis, der var 22 år og vejede rundt regnet to ton, havde kunne leve godt og vel 10 år endnu, hvis ikke hans dyriske drifter havde ført ham ind på fremmed territorium for at ende i en kamp på liv og død.

/ritzau/