B.T.s chefredaktør Peter Brüchmann skriver om en dom, der gav B.T. et problem og Dansk Folkeparti et problem.

Lad os tage den korte version først: Morten Messerschmidt var glad i dag. B.T. og den daværende chefredaktør Arne Ullum var knapt så glade. Vi har nu byrettens ord for, at B.T. overtrådte loven med forsiden “Hylder Hitler i Tivoli” i 2007.Det giver B.T. et problem. Og spørgsmålet er, om dommen også giver pressens generelle vilkår et problem - det kommer vi tilbage til.

Men dommen giver også Dansk Folkeparti et problem. Uanset glæden i dag har partiet nu en spidskandidat til EU, som har rettens ord for, at han har heilet i et offentligt rum. Det er altså en gestus, der ved lov er forbudt i flere ganske centrale EU-lande.

Messerschmidt var i 2007 en lysende stjerne i DF. Sagen ramte alt det, som Pia Kjærsgaard og Co. forsøgte at lægge afstand til. Og nu har retten talt og via tre meget markante vidneudsagn bevist, at den unge politiker heilede og dermed trådte ved siden af i beruselse i Tivoli.

Dér ligger lidt tømmermænd for DF og Messerschmidt efter glæden over afgørelsen.

B.T. har intet ønske om at optrappe sagen eller traske videre i diskussioner, om hvilke sange, der er nazistiske. Vi har heller intet ønske om at retfærdiggøre os selv ved at rippe op i gamle pressemeddelelser og bore videre i, hvordan Messerschmidts eneste vidne, hans nuværende kæreste, huskede forløbet i retten. Vi ville egentlig gerne erkende et nederlag og sige: Messerschmidt skal videre. B.T. skal videre. Og sagen ligger alligevel før den nuværende ledelses tid.Det ville egentlig også være et udtryk for god stil.

Men dommen rummer desværre også mange principielle problemer. Alle medier i verden fortolker faktuelle oplysninger, og pressen har i Danmark normalt forholdsvis vide rammer til at fortolke fakta. I det konkrete tilfælde: Er det at heile med strakt arm og to fingre under næsen en Hitler-gestus? Er et heil en hyldest? Det er Messerschmidt-sagens kerne.

B.T. vil i de følgende dage diskutere dommen med medier i Danmark.