En brand i Frederiksgade i Hammerum skal nu undersøges nærmere.
Det fortæller Jens Claumarch, der er vagtchef ved Midt- og Vestjyllands Politi.
»Branden er opstået i et ubeboet hus. Der var et opbrudt vindue i bygningen, så spørgsmålet er, om nogle har været inde og antænde branden. Det skal det lokale politi nu undersøge,« fortæller han.
Branden blev meldt ind til politiet klokken 01.32 natten til torsdag.
»Tagkonstruktionen er helt udbrændt. Bygningen er som sagt ubeboet, og der har heller ikke været tale om evakuering af naboer,« fortæller vagtchefen.
Del:
