En person er fløjet på Rigshospitalet efter at være blevet fundet i en brændende lejlighed i Gørlev på Vestsjælland.

Det oplyser Midt- og Vestsjællands Politi.

Branden er efterfølgende blevet slukket.

»Vi får en anmeldelse klokken 12.28 om brand i en lejlighed. Der er godt gang i branden, da vi ankommer, og røgdykkere bliver sendt ind,« siger Martin Bjerregaard fra politikredsens presseafdeling.

Her finder de en person, der skal hjælpes ud, og han bliver sendt på den lægehelikopter, politiet i mellemtiden har tilkaldt, og flyves til Rigshospitalet.

De formoder, han er ramt af en vis grad af røgforgiftning, og at det er alvorligt.