Botoxkongen Kim Novaa skal have suget hver eneste overflødige fedtcelle på overkroppen væk. Den omfattende skønhedsoperation foregår i London.

»Det er som at se et slagtekvæg på en briks,« siger indehaver af skønhedsklinikken Inito på Frederiksberg, 47-årige Kim Novaa.

Operationen - en såkaldt 'Vaser Liposuction’ - koster et sted mellem 110.000 og 170.000 kr. og tager seks timer under fuld narkose.

Formålet er at få kroppen til at fremstå mere trimmet og muskuløs ved at nedbryde fedtceller ved hjælp af højfrekvente ultralydsvibrationer.

Kim Novaa, også kendt som Botox-kongen, tager til London for at få foretaget en meget omfattende skønhedsoperation. Her får han fjernet alt overskydende fedt på overkroppen og får pumpet det ind andre steder, så han vil fremstå mere trimmet og muskuløs. Dette er et før-billede, taget to dage før operationen.
Kim Novaa, også kendt som Botox-kongen, tager til London for at få foretaget en meget omfattende skønhedsoperation. Her får han fjernet alt overskydende fedt på overkroppen og får pumpet det ind andre steder, så han vil fremstå mere trimmet og muskuløs. Dette er et før-billede, taget to dage før operationen. Foto: Bax Lindhardt
Vis mere

I modsætning til en almindelig fedtsugning placerer lægen noget af det overskydende fedt andre steder på kroppen. I Kim Novaas tilfælde på skuldre og biceps.

»Jeg må da indrømme, at jeg som noget af det første kiggede på, hvor store mine biceps og skuldre var blevet,« siger han.

På amatøroptagelser fra 'The Hamlet Clinic' i London, hvor operationen foregår, og som lægens assistent har filmet, kan man se, hvordan lægen langsomt men sikkert suger fedtet fra Kim Novaas ‘elskovshåndtag’, ryg og arme med en metallignende genstand.

Det er denne scene, hvor Kim Novaa beskriver sig selv som et slagtekvæg.

Lægen går op gennem navle og et hul via halebenet for at kunne fjerne fedtet. Læg dertil 15 andre huller, som lægen borer for at kunne komme til med sit udstyr.

Inden operationen går i gang, optegner lægen minutiøst, hvor på kroppen han vil suge fedt på Kim Novaa. Det tager en time for lægen at tegne færdig, mens Kim Novaa tålmodigt må blive stående stille.

»Der er ikke det sted, han ikke har været,« som botoxkongen selv formulerer det.

De umage sorte streger dækker næsten hele den tatoverede overkrop. Fra arme over ryg til mave, bryst og skamben. Intet er overladt til tilfældighederne, når en af Londons førende kirurger først går i gang.

Med sikker hånd går lægen ved hjælp af højfrekvente ultralydsvibrationer i gang med at nedbryde fedtcellerne på overkroppen. Selv fedtet mellem ribbenene bliver suget ud.

»Man bliver fuldstændig maltrakteret. Det er nærmest et traume for kroppen,« siger Kim Novaa.

Selvom botoxkongen inden operationen havde frygtet, at han efterfølgende ville få mange smerter, er det ikke så slemt som frygtet. Han har nemlig fået stærkt smertestillende medicin til at lindre. Mærkes kan det dog godt:

»Jeg har ligget klods op og sovet på ryggen. Specielt når jeg har ligget på højre side, har det gjort ondt. Når man har fået suget fedt ud mellem ribbenene med en metalgenstand mod knoglerne, så kan man godt mærke det bagefter,« siger Kim Novaa.

Kim Novaa er ikke tilfreds med sin krop. Derfor skal han nu opereres.
Kim Novaa er ikke tilfreds med sin krop. Derfor skal han nu opereres. Foto: Bax Lindhardt
Vis mere

Til gengæld er han nu en 'sixpack' rigere. Allerede dagen efter kan han se sin nye krop:

»Det så næsten ud, som om nogen havde tegnet en 'sixpack' på mit bryst. Men med tiden bliver det mere naturligt,« forsikrer han B.T.s udsendte.

Mere konkret går der mellem seks og ni måneder, før Kim Novaa kommer til at kunne se det endelige resultat.

Den første måned efter operationen skal han bære en kompressionsdragt med hul til de ædlere dele for at holde vævet på plads og sikre en bedre heling. Dragten skal han bære 24 timer i døgnet og om muligt sove med den på.

Kim Novaa en uge efter operationen. Foto: Privat.
Kim Novaa en uge efter operationen. Foto: Privat.
Vis mere

Endelig skal han hver dag de næste 10-12 uger have ultralydsbehandlinger og massage af huden, så vævet ikke hæfter for hurtigt på musklerne.

Når han bliver masseret af hustruen, udvindes underhudsvæske inde fra kroppen, som ryger ud gennem et hul på halebenet, som lægen har lavet.

»I starten løb der en liter væske ud i døgnet,« siger Kim Novaa.

Fordelen ved denne type operation er, at de døde fedtceller aldrig kommer tilbage. Det betyder, at Kim Novaa ikke vil tage på i vægt de steder, hvor lægen har opereret, hvis han pludselig begynder at føre en usund livsstil.

Han kan derimod godt tage på andre steder på kroppen, som f.eks. på lårene, ballerne eller kinderne, hvor fedtet typisk lagrer sig.

»Jeg glæder mig til at blive 50 og se sådan her ud. Det er som at have noget, andre ikke har,« siger Kim Novaa om sin nye krop.

Kim Novaas vilde forvandling kan du se og læse mere om i det tredje kapitel om ‘Botoxkongen under kniven’ på bt.dk søndag kl. 8.30.

Har du spørgsmål til Kim Novaa, kan du stille dem tirsdag d. 29. januar kl. 17.00 på B.T.s Facebook side.