Fire meter under jorden gemmer Christiansborg på en hemmelighed fra den kolde krig.
Dybt under den fløj på Christiansborg, der til daglig huser Statsministeriet, ligger en kommandocentral, hvorfra regeringen skulle lede landet i tilfælde af krig.
I 70 år har kun ganske få personer haft kendskab til kommandocentralens eksistens. Endnu færre har set, hvad der gemmer sig bag de fire tunge jerndøre. Det var her, regeringens krisestab i 1940’erne og 1950’erne skulle søge tilflugt, hvis Danmark blev invaderet af en fjendtlig magt eller udsat for et luftangreb.
BT har besøgt den 700 kvadratmeter store kommandocentral, som Folketingets administration helt frem til 2008 benægtede eksistensen af.
En jerndør i kælderetagen, hvor Folketingets håndværkere har deres værksteder, leder ned til et vidt forgrenet gangsystem fire meter under gadeniveau og endnu en jerndør. Og kort efter endnu én...
OPRET ABONNEMENT PÅ BT PLUS og læs meget mere om hvad der gemmer sig under Christiansborg. Gå ind bag ved jerndøren i kælderen sammen med BT, og gå på opdagelse i de skumle rum og tunneller, som udgør den gamle kommandocentral fra krigens tid.
Det får du:
Artikel: Borgens dybeste hemmelighed
Grafisk oversigt med kort og billeder: Christiansborg og kommandocentralen
Stor billedserie: Sådan ser der ud i tunnellerne under Christiansborg - dyk med ned i den gamle kommandocentral
Fire meter under jorden gemmer Christiansborg på en hemmelighed fra den kolde krig.
Dybt under den fløj på Christiansborg, der til daglig huser Statsministeriet, ligger en kommandocentral, hvorfra regeringen skulle lede landet i tilfælde af krig.
I 70 år har kun ganske få personer haft kendskab til kommandocentralens eksistens. Endnu færre har set, hvad der gemmer sig bag de fire tunge jerndøre. Det var her, regeringens krisestab i 1940’erne og 1950’erne skulle søge tilflugt, hvis Danmark blev invaderet af en fjendtlig magt eller udsat for et luftangreb.
BT har besøgt den 700 kvadratmeter store kommandocentral, som Folketingets administration helt frem til 2008 benægtede eksistensen af.
En jerndør i kælderetagen, hvor Folketingets håndværkere har deres værksteder, leder ned til et vidt forgrenet gangsystem fire meter under gadeniveau og endnu en jerndør. Og kort efter endnu én.
Skiltet ’kommandostation’ leder frem til sidste forsvarslinje, hvis russerne kom - regeringens war-room:
Et aflangt bord med fem stole fylder det meste af lokalet. Den ene væg er dækket af et kort over Slotsholmen, hvor Christiansborg har til huse, og en signaltavle.
Man fornemmer straks, at tiden har stået stille her i mange årtier. Flere steder er pudsen drysset ned ad væggene, og over borde, stole og telefoner ligger et tykt lag støv.
»Det var her, ledende politikere og embedsmænd skulle lede landet,« siger overvagtmester Kim C. Nielsen.
Længere nede ad en gang er opholdsrum med senge, rum med skrivepulte, toiletter og et rum med en telefoncentral.
Klar før besættelsen
Kommandocentralen blev bygget i 1939, og efter besættelsen fik den en særlig betydning, da det højspændte forhold mellem stormagterne USA og Sovjetunionen slog over i det man kalder den kolde krig, og som først sluttede med murens fald i 1989.
Kristian Hvidt, som er pensioneret folketingsarkivar og historiker, peger således på, at bunkeren har været i brug under pPåskekrisen i 1948, da der gik vedholdende rygter om, at Danmark vllle blive udsat for et kommunistisk kup på samme måde, som det skete i Tjekkoslovakiet i februar samme år.
»Da er det, at jeg forestiller mig, at man brugte det,« siger han, men understreger, at han ikke udtaler sig med sikker viden. Selv for ham, der arbejdede i Folketinget i en menneskealder, har kommandocentralen været en velbevaret hemmelighed.
Det var simpelthen ikke noget, man talte om, og det er tidligere udenrigsminister Uffe Ellemann-Jensen enig i.
»Jeg har rendt derinde (i Folketinget, red.) som dreng siden slutningen af 1940’erne. Dengang kendte man slet ikke til det der. Det var ikke noget, man viste frem for journalister og deres afkom,« siger han med henvisning til, at hans far, den senere Venstre-politiker Jens Peter Jensen med tilnavnet døgnbrænderen, dengang var journalist på Børsen.
I begyndelsen af 1950’erne erkendte daværende statsminister Erik Eriksen, at tiden var løbet fra kommandocentralen. Sovjetunionen havde fået adgang til atomvåben, og et eventuelt atom-angreb kunne Christiansborgs tykke mure trods alt ikke modstå. I begyndelsen af 1960’erne byggede man derfor to solide atombunkers, Regan Vest i Rold Skov og Regan Øst i Nordsjælland, hvor der var plads til både regering og kongehus.
Kommandocentralen blev overtaget af bedriftværnet, og meget af det gamle udstyr og bohave blev skiftet ud.
Farlige konservesdåser
»Jeg bar 40 år gamle konservesdåser ud. Med stor forsigtighed,« fortæller pensioneret overinspektør Elton Seierø.
Dåser med kødkonserves og grøntsager bulede ud og truede med at eksplodere i armene på ham.
Folketingets erfarne rundviser Torben Schubert har en særlig indsigt i den rolle, kommandocentralen spillede under besættelsen. Hans forældre arbejdede på Borgen og flyttede i 1942 ind i en tilhørende embedsbolig.
»Jeg har hørt noget fra min far og i 1960’erne, da jeg selv blev ansat, fra politikere som den konservative leder Poul Sørensen,« siger han.
Under besættelsen trykkede modstandsfolk illegale blade i kælderen og smuglede dem ud gennem en hemmelig tunnel til Gl. Strand, hvor de ubemærket kunne bevæge sig over på Strøget og dele bladene ud.
»Og oppe i tårnet sendte man meddelelser til England uden risiko for at blive opdaget. Udsigten var så god, at man kunne se, hvis tyskernes pejlevogne nærmede sig og slukke for senderen,« siger han.
I det nuværende radikale gruppeværelse på 2. sal holdt partierne hemmelige møder om, hvordan man skulle håndtere besættelsesmagten. Rummet har en åben pejs.
»Man vidste at tyskerne lyttede med gennem luftkanalerne. Derfor rullede man gulvtæppet hen foran pejsen, så de ikke kunne høre, hvad man talte om,« siger Torben Schubert.
Folketingets direktør Carsten U. Larsen oplyser, at man ikke har umiddelbare planer om at åbne anlægget for offentligheden.
»Det underjordiske anlæg har historisk interesse, og jeg håber, at der på et senere tidspunkt kan træffes politisk beslutning om at klargøre det med henblik på at give offentligheden adgang,« siger han.
BILLEDSERIE:
FLERE BILLEDER FRA TUNNELLERNE UNDER CHRISTIANSBORG: