Grillen er fundet frem og det kan i ny og næ betyde velstegt bøf. Til bøffen hører sig et godt glas rødvin, men hvordan sikrer du dig at rødvinen passer perfekt til både bøf og tilbehør? Vi guider dig.
Hvilken slags rødvin passer til en bøf. Det får du svaret på i artiklen.
Det helt perfekte match mellem en god, saftigt bøf og et glas godt rødvin kan få manges mundvand til at løbe, og med sommeren er der nærmest ingen vej uden om.
De fleste ved at oksekød som bøf eller steg går rigtigt godt sammen med et glas rødvin. Men det er ikke lige meget hvilken rødvin. Rødvin findes i et hav af forskellige variationer, og den ene druesort smager forskelligt fra den anden. Det samme gælder kødet. En roastbeef er næppe den samme oplevelse som en oksemørbrad.
Vil du skabe det perfekte match mellem bøf og rødvin, så er der 2 ting, du skal kigge på:
Der findes ikke noget bedre, end et lækkert glas rødvin til din grillmad. Men hvilken skal du vælge?
De to ting har nemlig indflydelse på den samlede smagsoplevelse.
Når det gælder kød, så skal du finde ud af om, hvilken type udskæring der skal på bordet. Er det tale om lyst, mørkt, fedt, tørt eller saftigt kød? Karakteren af kødet hænger nemlig tæt sammen med karakteren af vine.
Lyst (gris, kalv og lam) og magert kød går godt sammen med rødvine, der er ikke er alt for kraftige, da vinen ellers vil overdøve kødets smag. Det kunne fx være Pinot Noir eller en Beaujolais.
Mørkt, fedtmarmoreret og krydret kød skal gerne spises sammen med en rødvin, der virkelig smager af noget. Det kunne fx være Bordeaux og Barolo.
Du kan også matche dit kød med mere frugtige og sødmefulde rødvine som Tempranillo, ZInfandel Syrah. Vinene her passer godt sammen med kød der er marineret i krydderier, olier osv.
Du kan vælge et utal tilbehør til din bøf, og det vil jo i høj grad afhænge af tid og smagsløg. Er det der fylder din tallerken - udover kødet - grøntsager og lette salater, så skal du vige lidt uden om de tunge og dybe rødvine, men derimod gå efter en lidt lettere og lyserer vin.
Er du ude i at skulle nyde en klassisk bøf bearnaise med pommes fritter, så kan du roligt åbne op for den kraftige og intense rødvin, som vil komplementere det fede og salte godt. Rød bøf passer som hovedregel altid godt til en fyldig og smagfuld rødvin.