Wellness, luksuslejligheder og småbutikker skal ligge klos op ad nationalpark og et sandt paradis for fugle. Mød Bent Jakobsen, der frygter for Blåvand Strands enestående fugletræk.
Den 65-årige ornitolog Bent Jakobsen har fulgt fuglene ved Blåvand Strand i fire årtier. Alt fra ænder, vadefugle, stormsvaler, kjover og skråper. Han har ringmærket fugle i 45 år. Omkring 100.000 fugle er det blevet til.
Nu frygter han, at både sæler og sjældne fugle vil blive forstyrret af aktiviteter fra havet, hvis der bygges luksuslejligheder og småbutikker for at få turismen helt ned til kysten, som lige nu er på tegnebrættet i Blåvand Strand.
LOG IND PÅ BT PLUS og læs meget mere om hele byggeprojektet, som kommer til at have katastrofale konsekvenser for Blåvands unikke guldkyst med dets rige natur, fugle- og dyre-liv. Her får du sagen beskrevet, og får indblik i hvilke konsekvenser det helt præcist kan få. Bent Jakobsen, som har stået i spidsen for Blåvand Fuglestation i flere årtier, forklarer om projektet, dyrenes ve og vel og nationalparkens truede paradis.
Det får du:
- Artikel om kystnatur: Blåvands guldkyst truet
- Fakta om Blåvand Strandpark
- Kampagne: Kampen om vores kyster & åer
Billedserie: Blåvands natur, fugle- og dyreliv
Modtag det ugentlige nyhedsbrev fra BT PLUS her.
Wellness, luksuslejligheder og småbutikker skal ligge klos op ad nationalpark og et sandt paradis for fugle. Mød Bent Jakobsen, der frygter for Blåvand Strands enestående fugletræk.
Den 65-årige ornitolog Bent Jakobsen har fulgt fuglene ved Blåvand Strand i fire årtier. Alt fra ænder, vadefugle, stormsvaler, kjover og skråper. Han har ringmærket fugle i 45 år. Omkring 100.000 fugle er det blevet til.
Nu frygter han, at både sæler og sjældne fugle vil blive forstyrret af aktiviteter fra havet, hvis der bygges luksuslejligheder og småbutikker for at få turismen helt ned til kysten, som lige nu er på tegnebrættet i Blåvand Strand.
Om sommeren er det et af landets mest populære feriesteder, men lige nu er her rømmet for mennesker. En enkelt sæl daser i strandkanten, og et par måger flyver ensomt rundt over den tomme strand.
Artiklen fortsætter under billedet
Nogle kilometer oppe ad kysten lyser Blåvandshuk Fyr. Det er der, vi finder Danmarks vestligste punkt. Vi er ved Blåvand Strand.
Det er her, til lyden af Nordsøens bølger, midt i vildnisset af rå natur og med udsigt til landets nok mest enestående fugletræk, vi finder skitsen til et af regeringens ti såkaldte forsøgsprojekter ved kysten.
Projekter som vandland, well-ness, promenader og hoteller helt tæt på kysten, skal puste liv i turismen og skabe en årlig millionomsætning i det, der er blevet døbt ‘vandkantsdanmark’.
En beslutning, der både har vakt jubel hos lokale, der drømmer om vækst, men som i andre kredse vækker stor bekymring for naturen og det uberørte kystlandskab.
Bent Jakobsen hører til den sidste gruppe. Han peger ud over horisonten.
»Det her område er en del af Nationalpark Vadehavet, og det er et af de vigtigste steder for sortænder og fløjlsænder. Der kan være titusindvis af dem ret tæt på kysten, hvor de dykker efter knivmuslinger i sandet.«
Sjældne arter
Tusindvis af tomme, aflange muslingeskaller, som ligger spredt ud over Blåvand Strand, vidner om ændernes hofret. Knivmuslinger.
»Danmark udgør på verdensplan hovedudbredelsen for de her ænder i vintersæsonen. Vi har fundet nogle meget sjældne arter, som folk kommer fra udlandet for at se,« fortæller Bent Jakobsen.
De danske kyster har været et beskyttet territorium for nye byggerier, siden Folketinget først i 1937 besluttede at lave en forbudslinje på 100 meter fra vandkanten. I 1999 blev linjen udvidet til 300 meter.
I et lille land, der stort set er helt opdyrket, har byggeforbudszonen ved kysterne bevaret noget af den mest unikke natur i Danmark. Det er ved kysterne, vi finder mange af de såkaldte natura-2000 områder, hvor Danmark via EU-regler er forpligtet til at bevare og beskytte truede og sjældne dyre- og plantearter. Det er ved kysterne, naturelskere og biologer siger, at det danske ‘guld’ ligger begravet: Den frie og uspolerede natur, som adskiller Danmark fra andre europæiske lande.
Blåvand Strand i Varde Kommune er et af de i alt ti steder i Danmark, som nu har fået dispensation til at bygge helt ned til kysten.
På tegnebrættet er 50 luksus-ferielejligheder, wellness faciliteter, restaurant, små-butikker og en natur-promenade med oplevelses-lommer, der skal gå gennem klitterne fra Blåvand Strandpark og Hvidbjerg Strand. Dermed er der udsigt til at rykke turismen helt ned til strandkanten.
Bent Jakobsen husker, da han som ung mand kom til fuglestationen, et lille hus, som ligger tæt ved Blåvandshuk Fyr.
Som 23-årig droppede Bent Jakobsen en karriere som bankassistent og forlod Brøndbyøster syd for København for at drage mod den jyske vestkyst. Planen var, at han skulle se på fugle. Her kunne intet andet sted måle sig med Blåvand Strand.
I dag - 40 år efter – er han formentlig en af dem i Danmark, som har ringmærket flest fulge. I omegnen af 100.000.
Populært feriested
Både fyret og stationen ligger her mange år efter stadig uforandret, men der er sket meget langs ruten derhen, fortæller Bent Jakobsen.
På den såkaldte Fyrvej, der ligger parallelt med kystlinjen, er der især i 80’erne skudt nye sommerhuse op, så der ikke længere er frit udsyn over kysten og Vesterhavet.
Sommerhuse, der vidner om, at området ved Blåvand Strand lige nu er et af Danmarks mest populære feriesteder. Ser man bort fra de største byer, er Varde Kommune kun overgået af Ringkøbing Skjern som turistmagnet. Det giver en omsætning på ca. 2 mia. kr. årligt. En position, Varde gerne vil beholde.
I kommunens projektbeskrivelse for det nye byggeri står der, at Blåvand skal videreudvikle sin position som Danmarks førende kystferiedestination og gøres langt mere markant og enestående.
For Bent Jakobsen er det netop naturen i Blåvand, som er enesteående. Hverken sommerhuse, naturpromenader eller nye lukusboliger:
»Vi har de frie kyster og flotte landskaber langs kysterne, og de er bevaringsværdige. Jeg vil da blive ked af, hvis der kommer hoteller, som skal ligge helt ud til klitterne, og bryde det flotte udsyn, man har her.«
Dynamisk naturområde
Han fremhæver klitterne.
»Klitterne er et meget dynamisk naturområde, som skifter hele tiden. Vinden flytter sand, og havet gnaver af klitterne. Det er enesteående natur. Hvis vi skal have hoteller ved kysterne, så vil man sikkert også være nødt til at lave kystbeskyttelse. Det vil ændre strandbilledet fuldstændigt.«
Endelig vil byggeriet ved Blåvand Strand også lukke endnu mere af for den frie adgang til kysten.
»Fra Blåvand Strand og ud til fyret er der efterhånden kun ganske få steder, man kan komme ned til stranden. Det område, hvor de vil bygge luksushuse, er et af de få fristeder, hvor det både er muligt at parkere og ligge i klitterne. På den øvrige strækning ligger grundene næsten ned til vandet,« siger han til BT.
