Ifølge amerikanske CIA, så er berygtede Bin Laden ikke mere så højt rangeret på al-Qaedas liste. Manden der var hjernen bag terrorangrebene mod USA 11. september 2001.

-Vi jagter fortsat Bin Laden og hans næstkommanderende Ayman al-Zawahiri, og det vil vi blive ved med at gøre, siger chefen for CIA (Central Intelligence Agency), Michael Hayden til nyhedsbureauet AP.

-Men når det er sagt, så er vi også helt sikre på, at de to eftersøgte personer ikke mere har den samme magt indenfor bevægelsen.

Vi anser stadig al-Qaeda som den afgjort største trussel mod USA, men mener ikke, at Bin Laden er den daglige leder mere, fortsætter Michael Hayden.

På et pressemøde i dag valgte Hayden dog at undlade en nærmere begrundelse for, hvorfor CIA mener, at Bin Laden er rykket ned i hierarkiet.

-Bin Laden er naturligvis fortsat en mand, som vi vil gøre alt for at fange. Han ved det – og bruger megen energi på at holde sig på fri fod for at overleve.

CIA-chefen sagde også på pressemødet, at han er 100 procent sikker på, at al-Qaeda vil sige tak for enhver hjælpende hånd, der ønsker at gøre skade på USA. På det felt har det ikke forandret sig, selvom Bin Laden ikke er at finde på øverste trin.