For 29-årige Bettina Madsen er det ikke parkeringsafgiften på 490 kr., der er problemet. Men at hun bliver beskyldt for at lyve. Og samtidig bliver udsat for hvad hun kalder chikane af parkeringsselskabet EuroPark.

  • Hvis du klager
  • Når du parkerer
  • Hvis du får P-afgift

    Hevet i retten af det multinationale parkeringsselskab Europark, fordi hun har nægtet at betale en afgift, efter at en af selskabets parkeringsvagter knaldede hendes bil, da hun for over to år siden den 19. december 2001 var inde at handle i Føtex i Kolding, og derfor havde parkeret sin bil på parkeringspladsen foran butikken. En parkeringsplads som Europark har opsynet med.

    »Da jeg er i gang er med at sætte min datter ned i klapvognen bag ved bilen, kommer parkeringsvagten forbi. Han kigger på bilen og parkeringskiven, men siger ellers ikke noget. Af samme grund tjekker jeg en ekstra gang om jeg nu har sat skiven korrekt, inden jeg går ind og handler,« fortæller Bettina.

    Men hendes opmærksomhed er forgæves. Da hun kommer ud til bilen, har parkeringsvagten sat et girokort ind unde viskerbladet på forruden. Af kortet fremgik, at Bettina ikke havde stillede parkeringskiven korrekt.

    »Jeg blev gal. Fordi jeg vidste, at det var forkert. Derfor henvendte jeg mig til Europark. Men det hjalp ikke. Og til sidst besluttede jeg mig for, at lade min advokat køre sagen. Jeg ville simpelthen ikke finde mig i at skulle betale en afgift, når jeg ikke havde gjort noget ulovligt,« siger Bettina.

    Men så startede trængslerne for alvor. Selv om hun havde meddelt Europark at al korrespondance skulle ske til hendes advokat Jens Ole Mengel, så selskabet stort på det.

    »Jeg fik et brev fra selskabet, der i truende tone opfordrede mig til at betale. Jeg opfattede det som ren chikane. På et tidspunkt fik jeg også en stævning om indkaldelse til et retsmøde. Den var smidt i mit avisrør for enden af indkørslen til min ejendom, siden var den blæst ud, så der gik nogle dage, før jeg tilfældigvis opdagede den i grøftekanten.

    Jeg ringede til vores lokale landbetjent og spurgte hvorfor han ikke havde afleveret den personligt. Men svaret var, at jeg bare skulle glemme det hele. Det virker det som om, at Europark ikke ved, hvad de vil,« siger Bettina, der er en af de flere hundrede kunder som hvert år vælger at tage slagsmålet med et af de to store private parkeringsselskaber, Europark og Carpark.