Den italienske regeringsleder mener, at folk mangler humor, hvis de ikke kan se det sjove i den joke, han fyrede af i Moskva.

Det var et forsøg på at være morsom, da den italienske statsminister på et pressemøde under et besøg i Rusland kaldte den nyvalgte amerikanske præsident for "ung, kæk og solbrun."

På et pressemøde spurgte en journalist Berlusconi, hvordan den nye præsident ville påvirke det anspændte forhold mellem USA og Rusland:

- Jeg fortalte præsidenten, at Obama har alt, hvad der skal til for at lave en politisk hestehandel: Han er ung, kæk og til og med solbrun, sagde Berlusconi efter mødet med præsident Dmitri Medvedev.

Senere forsøgte den lille italiener at forsvare kommentaren:

- Hvorfor tager alle det så negativt? Hvis de ikke har humor, så er det værst for dem selv, meddelte han ifølge det italienske nyhedsbureau ANSA.

Senere sagde han stationen Sky TV-24, at han bare havde sagt det for at være "sød".

Det er dog langt fra alle, der deler den form for humor. Den eneste sorte italienske politiker, Jean-Leonard Touadi, er flov over udtalelsen.

- I USA er en vittighed som denne ikke bare politisk ukorrekt, men også en stor fornærmelse af dette fantastiske eksempel på integration.

Og det demokratiske parti i Italien reagere også på udtalelsen, melder Bloomberg. Her beder man statsministeren om øjeblikkelig at give Obama en undskyldning.

Se video: Berlusconi: Obama er solbrændt