I næste uge fylder dansk teaters ’grand old man’ Bent Mejding 80 og kan se tilbage på et rigt liv både på og uden for scenen. Men ét smertefuldt kapitel kan han aldrig helt lægge bag sig.

Når Bent Mejding på lørdag fylder 80 år, kan han se tilbage på et liv, der har været fyldt med såvel menneskelig som karrieremæssig rigdom. Et liv, hvor han har spillet førsteelsker og dumme svin. Spillet den alkoholiske levemand i ’Matador’ og den tyranniske far i ’Tro, håb & kærlighed’. Et liv, hvor han har oplevet den største kærlighed og triumfer på de skrå brædder sammen med sin kone Susse Wold.

Men også ét, hvor prisen for kærligheden var at forvolde en smerte, der aldrig helt vil slippe ham.

»De sår, man har givet, kan man aldrig helt tilgive sig selv,« siger Bent Mejding.

Selv om Susse Wold og Bent Mejding har været sammen i 45 år, lyser kærligheden og ømheden stadig ud af deres øjne.

Første gang han så hende, var han kun 21 år gammel. Det var i 1958 på elevskolen.

Med stor fortælleiver beretter Bent Mejding om, hvordan folk omkring ham pressede på for, at han skulle søge ind på elevskolen som skuespiller. Hvordan han modvilligt gjorde det og var overbevist om, at han, ud af de 450 store drenge der søgte optagelse, aldrig ville blive udvalgt som én af de to, der ville slippe gennem nåleøjet.

Men dér tog han fejl.

LOG IND PÅ BT PLUS og læs hele interviewet med den snart 80-årige danske skuespiller, som ikke lægger skjul på sin fortid og især ét smertefuldt kapitel, som han aldrig helt kan lægge bag sig. Desuden får du 'Mit liv i billeder' med Bent Mejding, som fortæller anekdoter fra en lang karriere. BT har været på jagt i akriverne og har fundet de allerbedste billeder fra den kendte skuespillers spændende liv ...


I næste uge fylder dansk teaters ’grand old man’ Bent Mejding 80 og kan se tilbage på et rigt liv både på og uden for scenen. Men ét smertefuldt kapitel kan han aldrig helt lægge bag sig.

Den klare, skarpe sol brager ned fra himlen, skærer sig gennem den isnende blæst oppe på den sjællandske nordkyst. Alligevel står han rank og statelig som en statue på bådebroen. Eneste lyd er havmågernes skrig. Og klikkene fra fotografens kamera.

Selvom øjnene løber i vand, smiler han tålmodigt og overbærende. For er man dansk film og teaters ’grand old man’, har man prøvet det meste og lidt af hvert hundredevis af gange før. Også i bidende frost.

Når Bent Mejding på lørdag fylder 80 år, kan han se tilbage på netop sådan et liv, der har været fyldt med såvel menneskelig som karrieremæssig rigdom. Et liv, hvor han har spillet førsteelsker og dumme svin. Spillet den alkoholiske levemand i ’Matador’ og den tyranniske far i ’Tro, håb & kærlighed’. Et liv, hvor han har oplevet den største kærlighed og triumfer på de skrå brædder sammen med sin kone Susse Wold.

Men også ét, hvor prisen for kærligheden var at forvolde en smerte, der aldrig helt vil slippe ham.

»De sår, man har givet, kan man aldrig helt tilgive sig selv,« siger Bent Mejding.

I den kommende uge fylder Bent Mejding 80 år og kan se tilbage på et rigt liv. Men det har ikke kun budt på glæder.
I den kommende uge fylder Bent Mejding 80 år og kan se tilbage på et rigt liv. Men det har ikke kun budt på glæder.
Vis mere

Øjnene er tørre igen. Men en flig af den gamle smerte sidder i dem inde bag brilleglassene. Den vender vi tilbage til.

Vi er rykket indenfor. Solen brager fortsat ned uden for det store vindue, der giver frit udsyn ud over Øresund. Det er hér, i det stråtækte fiskerhus fra 1777, som de seneste 17 år har været familiens sommerhus, at Bent Mejding og hans kone Susse Wold midlertidigt er flyttet ind. Hér de venter på, at de nye brikker i deres lange liv sammen skal falde på plads efter, at de har sat deres hjem gennem en lille menneskealder til salg og købt lejlighed i Skodsborg, som - med Mejdings egne ord - er mere velegnet til den tid, der kommer.

Vemodig afsked

»Selvfølgelig var det vemodigt at tage afsked med huset på Stægers Alle. Men enhver ting har sin tid, og det var helt klart, at vi ikke kunne blive i det store hus i fire etager. Turene op og ned ad trapperne begyndte at slide lidt for meget på knæene. Nu flytter vi til en lejlighed med elevator og uden dørtrin, så man en dag kan komme rundt med en rullestol. Man ved jo ikke, hvad der sker, vel?,« smiler han.

Den slags bekymringer er selvfølgelig luksus i forhold til de fleste andres. Og bestemt også i forhold til, hvad han selv voksede op under som efternøleren Bent Jensen under Anden Verdenskrig med en temperamentsfyldt far.

»Han var jo alkoholiker og skulle aldrig have været gift med min mor. De havde ingen samklang, og det var nok derfor, han drak. Han var en svag mand, kunne bare ikke klare ikke at have arbejde i lange tider. Ikke klare at skulle forsørge fire børn,« fortæller Bent Mejding om det tidlige kapitel, der med tragisk ironi kom til at lægge fundamentet til den markante rolle, han kom til at spille både på, men i lige så høj grad bag scenen i den danske teaterverden.

For selvom Bent Mejding allerede som stor dreng viste et imponerende talent for skuespil, slog han til, da han fik tilbudt en elevkontrakt hos likørfabrikanten Peter Heering. Som bogholderlærling.

I virkeligheden blev de gift på Hawaii i 1983, men allerede i 1975 blev de viet i stykket ’Høj hat og myrter’ på Allé Scenen.
I virkeligheden blev de gift på Hawaii i 1983, men allerede i 1975 blev de viet i stykket ’Høj hat og myrter’ på Allé Scenen.
Vis mere

Drømmen om et fast arbejde

»Jeg så jo den store arbejdsløshed under krigen, så hvordan far og mor havde svært ved at skaffe mad på bordet, hvordan gamle mennesker ikke fik nogen hjælp og lå og døde af kulde. Så jeg ville bare have et fast arbejde, hvor jeg kunne lægge penge til side til den dag, hvor jeg blev gammel. Og det havde jeg. Et stabilt job, hvor jeg fik løn hver måned. Det var ikke noget, jeg var vant til hjemmefra.«

Med stor fortælleiver glemmer han næsten den smukke udsigt, mens han beretter om, hvordan folk omkring ham pressede på for, at han skulle søge ind på elevskolen som skuespiller. Hvordan han modvilligt gjorde det og var overbevist om, at han, ud af de 450 store drenge der søgte optagelse, aldrig ville blive udvalgt som én af de to, der ville slippe gennem nåleøjet.

Men dér tog han fejl.

Det pinligste øjeblik

»Det er nok den pinligste ting, jeg har været ude for i mit liv,« smiler han hovedrystende om prøven, der udviklede sig til den rene lagkagekomik, da han på scenen væltede en stol, faldt over den, rullede rundt på gulvet.

»Lærerne grinede virkelig højt. De syntes, at det var en sjov entre.«

Optagelseskomiteen, der bl.a. bestod af Bjørn Watt-Boolsen, Erling Schroeder, Stig Lommer og Aage Stentoft, var ikke i tvivl.

»Da jeg fik opkaldet næste dag, skred jorden under mine fødder, for jeg skulle bare ikke på nogen elevskole,« griner han om sin egen trodsighed.

»Jeg regnede med at kunne sige til dem, at jeg ikke kunne få fri fra Peter Heering. Men han syntes, at jeg skulle prøve det, og gav mig et års orlov.«

Et år senere ringede telefonen igen. To gange. Først var det Folketeatret, der gerne ville ’låne’ eleven til en hovedrolle sammen med Birgitte Federspiel og Ebbe Rode. Så var det Palladium Film, der gerne ville bruge ham til førsteelsker hovedrollen i ’Mor skal giftes’. Over f or Helle Virker.

»Der besvimede jeg jo. Hun var såååå smuk,« fortæller han henført.

»Helle Virkner, Ebbe Rode og Birgitte Federspiel på samme dag. Okay, jeg tager et år til.«

Siden har Bent Mejding ikke set sig tilbage. Han blev godt nok færdiguddannet bogholder, men brugte talentet for tal og forretninger andre steder.

Bent Mejding bladrer i sine erindringer ’Mit liv som papegøje’. Her et foto af Bent selv og hans elskede storebror Ib.
Bent Mejding bladrer i sine erindringer ’Mit liv som papegøje’. Her et foto af Bent selv og hans elskede storebror Ib.
Vis mere

I en alder af blot 24 år var han en af hovedkræfterne bag det, der blev til Ungdommens Teater. Blev fire år senere direktør for Gladsaxe Teater.

Så fulgte Privatteatret, og siden hen en markant rolle som leder og initiativtager til restaurering og genopbygning af landets mest succesfulde musicalteater Det Ny Teater sammen med Niels-Bo Valbro.

»Det var nok typisk mig, at jeg blev teaterdirektør i så ung en alder, så jeg kunne give mig selv roller. For jeg var jo nervøs for, at jeg som så mange andre skuespillere skulle sidde og vente på, at telefonen ringede med tilbud om job. Og arbejdet bag scenen har altid interesseret mig mere end at være ham, der stod på scenen i rampelyset.«

Men i rampelyset kom han også. Ved egen og med andres hjælp.

Den flotte unge skuespiller Bent Mejding - et efternavn familien i øvrigt købte, da han var 12 år gammel - var nemlig en eftertragtet herre, et hot navn på både film- og teaterplakaterne.

Sammen i 45 år

Eftertænksom drejer han med fingerspidserne vandglasset på bordet. Vi nærmer os tiden for hans største lykke. Og smerte.

Lykken hedder Susse wold, og hun stikker kort sit stadig utrolig smukke ansigt ind i stuen. Kinderne er røde ovenpå hendes vinterdukkert i Øresund.

»Ja, der var isterninger på vandet,« siger hendes mand hovedrystende. Han er ikke til den slags.

Hun kommer for at vinke farvel. Sønnen Christian har fødselsdag. De skal spise frokost på kroen.

»Vi seees.«

Selv om hun og Bent Mejding har været sammen i 45 år, lyser kærligheden og ømheden stadig ud af deres øjne.

Glade minder fra en lang karriere.
Glade minder fra en lang karriere.
Vis mere

Første gang han så hende, var han kun 21 år gammel. Det var i 1958 på elevskolen.

At den to år yngre Susse Wold både var yndig, køn og sød, undgik ikke hans opmærksomhed.

Men han var nyforlovet med skuespilkollegaen Susanne Theil, snart efter gift og kort efter far til først Anne siden Lars. Udadtil lignede de en lykkelig lille kernefamilie.

Men - som Bent Mejding selv har beskrevet det i sine erindringer ’Mit liv som papegøje’ - skurrede ægteskabet med den psykisk ustabile Susanne under facaden.

Kærlige gnister

Og i 1971, under prøverne til dét, der skulle blive den første af deres mange opførelser af lystspillet ’Privatliv’, indtog amor pludselig en plads på rollelisten. Der sprang kærlige gnister mellem Bent Mejding og Susse Wold, og til sidst kunne deres forelskelse og kærlighed ikke længere holdes under låg.

»Man kan jo ikke begynde at spise en flødeskumskage og så holde op midtvejs,« smiler han. Ordene falder dog langsommere, i et velovervejet og reflekterende tempo. For Bent Mejding ved godt, at der også fulgte en smertefuld pris med kærligheden. Noget af den bor indeni ham endnu.

»Jeg vil ikke sige, at jeg fortrød, at jeg gik fra min kone og mine børn. Jeg kunne ikke blive hos min kone, for jeg havde jo indledt et forhold til Susse, og selv om vi prøvede alt, hvad vi kunne, for at holde op, så var det ikke muligt. Men det var forfærdeligt at gøre det, en lidelse. Og det varede halvandet år, tror jeg, før jeg turde se mine børn i øjnene igen. Jeg gemte mig for dem, led allerhelvedes kvaler, men der var ikke noget at gøre.«

Kærligheden har bundet Bent Mejding og Susse Wold sammen i 45 år. Her ses parret på den røde løber i efteråret 2016. Foto: Martin Sylvest
Kærligheden har bundet Bent Mejding og Susse Wold sammen i 45 år. Her ses parret på den røde løber i efteråret 2016. Foto: Martin Sylvest
Vis mere

Med tiden fik Bent Mejding genetableret tilliden og det nære forhold til sine to børn Anne og Lars, som forlængst har tilgivet ham.

»Det tog bare længere tid for mig. For det er nogle sår, som man har givet dem, som man aldrig helt kan tilgive sig selv. Den skade – de sår, de har fået, kan ikke ændres. Man kan kun ændre forholdet til dem, som jeg gjorde. Og op gennem årene, hvor de er blevet voksne og har forstået meget mere, er vi kommet hinanden rigtig nær.«

Han vender blikket ud mod Øresund og den smukke stærke sol.

»At fortryde ting i sit liv nytter ikke noget. For det kan ikke gøres om og er ødelæggende for nuet. Og det er nu, vi skal leve. Det er nu, solen skinner.«

Det liv, Bent Mejding gennem 45 år har haft med Susse Wold, har også været fyldt med kærligt solskin. Han ved godt, at han med hende fik den smukkeste, klogeste og dejligste kvinde i landet - og én som mange mænd uden tvivl har misundt ham - men, som han tilføjer med et skævt smil, så ’har hun nu også været heldig, at hun fik mig’.

Forskelligheden som lim

Når man spørger, hvordan de har kunnet ikke bare holde sammen, men også bevare gnisten i så mange år, så smiler han sødmefuldt og taler om deres forskellighed som en helt særlig lim.

»Vores samspil privat og på scenen har altid været sjovt og fantastisk. Men vi er også meget forskellige. Susse er enormt nysgerrig, hun vil vide alt. Mens jeg er sådan én, der venter, indtil hun spørger ’synes du ikke vi skulle.....?’ og jeg forsigtigt siger ’tror du nu også...’. Så svarer hun ’ja ja’, og så sætter vi i gang. På nye eventyr.«

Som dansk teaters ukronede konge og dronning har de sammen fejret nogle af de største succeser på de skrå brædder med forestillinger som ’Privatliv’ og ’Kærestebreve’ - som de genopsætter til marts - og på sin egen statuskonto over de største bedrifter nævner han de 16 år med Ungdommens Teater.

»Jeg har spillet enormt mange roller, men det er ikke dem, jeg hænger mig i. At det derimod kunne lade sig gøre at fylde teatret med glade tilskuere i så mange år, det er jeg stolt over,« siger han.

Mindre stolt er han over at fylde 80. Han bryder sig ikke rigtig om det.

»Det er lidt meget. Et meget højt tal.«

Selv om de om få måneder går på scenen sammen igen, har de forlængst droslet ned, stort set droppet det hårde teaterliv til fordel for en filmrolle i ny og næ.

Resten af tiden går med at nyde livet. Mens de kan.

»Jeg er bare taknemmelig for, at jeg har det godt og at jeg alle årene har haft et godt helbred. Med alt det, jeg har lavet, og de mange år med arbejdsdage på 20 timer, priser jeg mig lykkelig for, at det er gået godt. Jeg må være lavet af noget godt og stærkt, og det må man være glad for, selvom man fylder 80.«

Mit liv i billeder

Foto: Børge Lassen
Vis mere

  • OM AT VÆRE FOR LÆKKER
    »Jeg fik det lavet af en professionel, da jeg skulle indspille min første film. Der var et hvidt stykke nedenunder med plads til autograferne. Det var sådan et scorebillede, syntes jeg. Det måtte alle damerne da falde for. Det lille smil og øjnene...! Men der var ikke en eneste pige, der reagerede. Der kom et enkelt fanbrev fra Frederikshavn, og det var fra en ung mand, der skrev, at jeg var dejlig. Så det var en stor fiasko. Jeg var meget selvhøjtidelig dengang. Og var det, indtil Bodil Udsen fik det pillet af mig.«

Foto: Aage Jørgensen
Vis mere

  • OM AT VÆRE TEATERINSTRUKTØR OG -DIREKTØR
    »Ja, det er slet ikke opstillet, det billede, hvad? Det er den unge, fremadstræbende skuespiller og instruktør, der sidder dér. Jeg har altid fungeret bedst med at være i baggrunden, at være skjult. Sådan har det været, siden jeg var dreng og min bror Ib lavede tryllekunster ved bordet, mens jeg sad nedenunder – gemt under dugen – og snakkede som en papegøje, når han sparkede til mig. For mig var det i orden at være skjult, og så alligevel være med i hans show. Det har altid interesseret mig mere at arbejde bagved, i kulisserne.«

Foto: Ole Christiansen
Vis mere

  • OM FORHOLDET TIL KONGEHUSET
    »Vi har haft besøg af dronningerne til rigtig mange forestillinger, og jeg kan huske, at dronning Ingrid kom for at se ’Cabaret’, og jeg var lidt bekymret, for der var et skrapt sprog i den. Men hendes sekretær sagde, at det skulle jeg ikke være, for hun havde været gift med en sømand, så det var hun vant til. En anden gang ankom dronning Margrethe alt for tidligt til en forestilling, så publikum var slet ikke lukket ind, og det er ikke godt. Og Krone 1 var allerede kørt, så hvad skulle jeg gøre? Så jeg foreslog hende, at vi gik ind på billetkontoret, men da billetdamen pludselig så Dronningen i døren til det lille kontor, der var fyldt med cigaretskod, råbte hun bare ’nej, nej, ikke her.«

Foto: Emil Christensen
Vis mere

  • OM FOLKELIGE ROLLER I ’OLSEN BANDEN’ OG ’MATADOR’
    »Jeg kan huske, da jeg lavede dirigentscenen i Olsen Banden, da kunne jeg næsten ikke løfte armene, da jeg kom hjem, fordi Balling optog scenen igen og igen fra alle tænkelige vinkler. Men det var sjovt. At være med i ’Matador’ har været en stor glæde. Det var en stor oplevelse, en dejlig tid. Men der var ingen af os, der troede, at den ville komme til at betyde noget i så mange år, som den har gjort. Det her billede elsker jeg. Vi er så unge. Og hun ser så utrolig smuk ud. Det gør hun stadig.«

Foto: Vagn Hansen
Vis mere

  • OM AT INVITERE PRESSEN INDENFOR
    »Jamen, det gjorde man jo bare dengang. Her var det mens børnene var små. Susanne sidder med lille Lars, der har tabt den ene sok, og vores lille kat Ninette, og jeg sidder med Anne og hunden Fjumse, som altid var med mig på teatret. Og én gang har snerret, så fråden stod ud ad munden af Betty Nansens spøgelse.«

Foto: Mogens Amsnæs
Vis mere

  • OM AT VÆRE MED I VERDENS RINGESTE MONSTERFILM ’REPTILICUS’
    »Rollelisten fejle jo ikke noget, og vi troede, at det ville blive en kæmpe succes. Vi fik at vide, at dyret ville blive så uhyggeligt og virkeligt, at det stod for atomvåben og hvordan den altødelæggende bombe – den kolde krig – var under os alle sammen. Vi fik sprøjtet glycerin i hovedet, så vi så ud, som om vi svedte. Jamen... Den er virkelig håbløs. I dag er den jo en kultfilm, som alle de unge instruktører ser, og så griner de ad mig, når jeg træder ind ad døren.«

Foto: Claus Poulsen
Vis mere

  • OM AT SPILLE SAMMEN MED SIN KONE
    »Se nu det hår! Jeg har altid været permanentet, når vi har spillet ’Privatliv’. Samspillet på scenen med Susse har altid været sjovt. Vi har samme timing, og en forestilling som ’Privatliv’ har vi spillet sammen 726 gange og underholdt så mange tusinde mennesker med den forestilling. Det er ti år siden, at vi sidst var på scenen. Men jeg glæder mig til, at vi skal spille sammen igen til marts, når vi sætter ’Kærestebreve’ op igen.«

Foto: Thomas Petri/Nordisk Film
Vis mere

  • OM ONDE ROLLER I FILM SOM ’TRO, HÅB OG KÆRLIGHED’ OG ’DRØMMEN’
    »Da jeg skulle ud til instruktør Niels Arden Oplev og tale om ’Drømmen’, blev han helt forskrækket, da han åbnede døren. ’Gud, det er Eriks far’, sagde han. Ja, jeg har spillet nogle kedelige typer, men som skuespiller må man prøve at forsvare dem. Det er ikke interessant bare at spille en ond mand, man skal vide, hvad der har gjort ham sådan. Men jeg oplever tit, at folk bliver helt forbavsede, når de møder mig og synes, at jeg egentlig er meget sød og rar.«

Foto: Keld Navntoft
Vis mere

  • OM AT MODTAGE PRISER
    »Billedet her er fra, da jeg fik en Bodil for ’Drømmen’ i 2007. Jeg har da fået en del gennem årene, men de står altså nede i kælderen på Frederiksberg, for de er meget fine, og jeg har været glad for at få dem. Men man kan jo ikke have sådan tre Bodil’er stående på række og fire eller fem Robert’er. Det kan man bare ikke. Det ville være at blære sig for meget. Så de har deres egen hædersrække i kælderen.«