To bestyrelsesposter i Lauritzen rederiet giver 6-800.000 om året

Bendt Bendtsen kommer ikke til at lide nød i Europa-Parlamentet, hvis han bliver valgt. Hvis lønnen som MEP ikke helt strækker, har han gode bestyrelsesposter at trække på.

Alene i rederiet J. Lauritzen fik han fra årrskiftet to bestyrelsesposter. En i familiefonden JL Fondet, og en i familiens holdingselskab, Vesterhavets, bestyrelse. Disse bestyrelsesposter giver ham ifølge B.T.s kilder et årligt honorar på 3-400.000 kr. hver.

- Han er ikke kvalificeret til at sidde i nogen af dem. Men han har jo været en god mand for »det blå Danmark«, Danmarks rederivirksomheder. Lauritzen betaler jo f.eks. stort set ikke skat, siger Ole Lauritzen, der er søn af skibsreder Knud Lauritzen, men røg ud af familiedynasstyiet efter faderens død.

Ole Lauritzen er ikke imponeret over Bendt Bendtsens optræden i den aktuelle sag. Hans synes ikke, at erhvervsfolk burde have så nem adgang til ministre, blot fordi de byder på golf eller jagt.

- Fogh-regeringen burde holde sin sti så ren, at der ikke opstår tvivl om noget som helst. I øvrigt er Bendt Bendtsens givtige post i holdingselskabet i strid med min far, Knud Lauritzens, udtrykkelige forbud mod dobbeltroller, siger Ole Lauritzen.

Det lykkedes i går ikke at få en kommentar fra JL Fonden.