Før valget skulle store bededag tilbage, men efter valget kunne helligdagen alligevel ofres.

For bag lukkede døre var  blå partier klar til at droppe kravet for at få magten.

Det skriver Jyllands-Posten, som har talt med centrale politikere fra forhandlingerne.

Genindførelsen af store bededag stod ellers øverst på blå bloks 50-punktsplan for de første 100 dage med en borgerlig regering.  

De Konservatives formand, Mona Juul, kaldte afskaffelsen en »svinestreg«, mens Liberal Alliances formand, Alex Vanopslagh, kaldte den en »urimelighed«, der skulle rettes op.

Men for at overbevise Moderaterne, som sad med de afgørende mandater, var de blå partier klar til at droppe kravet.

Det bekræfter blandt andet Liberal Alliances gruppeformand Ole Birk Olesen over for Jyllands-Posten.

Han forklarer, at partiet opgav kravet for at få Moderaterne »på vores side« og sikre blå politik.

Moderaterne har ellers nævnt uklarhed om store bededag som en af grundene til, at partiet sagde nej til en VLAK-regering.

Den forklaring køber Venstres politiske ordfører, Sophie Løhde, ikke.

»Moderaternes dårlige undskyldninger går i øst og vest. Det er i sig selv et vidnesbyrd om, at de har travlt ved håndvasken, når det kommer til at bortforklare, hvorfor de har bundet sig til masten for den yderste venstrefløj,« siger hun til Jyllands-Posten.

Venstre stod dog et andet sted, fordi partiet i valgkampen stod på mål for afskaffelsen af stor

Hos De Konservative afviser gruppeformand Mette Abildgaard, at der er tale om et løftebrud. Hun skriver til Jyllands-Posten, at partiet aldrig har lovet at kunne gennemføre noget uden et flertal.