I et tæt rum uden vinduer sad Jonas P. Klit i en brun læderstol. Han havde vasket hænder, som den ukrainske sygeplejerske havde instrueret ham i, havde sprittet stolen af og bladrede gennem et rigt udvalg af film på tv'et foran sig.

De hardcore pornofilm med læder, håndjern og pisk bladrede han hurtigt forbi, mens han forsøgte at forlige sig med, at Signe og hans kærlighedsbarn ville blive til på denne måde.

»Det var så trist, at jeg måtte skubbe tankerne væk, inden de for alvor fik fat,« husker han.

Da han kort efter havde afleveret sædprøven, kunne han køre direkte til lufthavnen i Kiev og tage flyet tilbage til Danmark og Signe, der ventede derhjemme.

Tre gange rejste Jonas P. Klit alene til Ukraine for at aflevere sæd, der i laboratoriet blev insemineret med en anonym donors æg og derefter sat op i rugemoderen Marias livmor.
Tre gange rejste Jonas P. Klit alene til Ukraine for at aflevere sæd, der i laboratoriet blev insemineret med en anonym donors æg og derefter sat op i rugemoderen Marias livmor. Foto: Mikkel Berg Pedersen
Vis mere

Dette er tredje og sidste kapitel i historien om Jonas og Signe Bak Klits kamp for at blive forældre.

Som 24-årig fik Signe Bak Klit livmoderhalskræft, og lægerne var nødt til at fjerne både æggestokke og livmoder. Dermed forsvandt hendes chance for at kunne blive gravid. Men sygdommen slukkede ikke drømmen om at blive mor.

Fem år senere var Signe Bak Klit rask, og ægteparret, der i dag bor i Højbjerg ved Aarhus, begyndte at overveje, hvordan de kunne få et barn.

I Danmark må man kun bruge en rugemor, hvis man kender en, der vil bære barnet frivilligt og uden at få betaling for det. Det gjorde Jonas og Signe Bak Klit ikke. Derfor var de nødt til at søge mod udlandet, hvor det er lovligt at betale en kvinde for at bære og føde et barn.

Signe og Jonas kan ikke selv få børn, men har fået hjælp fra en rugemor i Ukraine.
Signe og Jonas kan ikke selv få børn, men har fået hjælp fra en rugemor i Ukraine. Foto: Mikkel Berg Pedersen
Vis mere

Ifølge Louise Traberg Smidt, der er næstformand i foreningen Dare, som hjælper barnløse, der har brug for en rugemor, bliver der født stadig flere børn ved hjælp af en rugemor.

»Vores forsigtige bud er, at 50-100 danske børn hvert år bliver født via rugemødre. Langt de fleste tager til udlandet for at finde rugemoderen.«

Det gjaldt også Signe og Jonas Klit. Med hendes egne æg og med hans sæd forsøgte de i første omgang at gøre en rugemor på Kreta gravid. Da det ikke lykkedes, måtte de finde en ny vej. Den havde nu bragt dem - eller i hvert fald Jonas P. Klit - til Ukraine.

Efter fem år med hormonbehandlinger, adskillige operationer i fuld narkose og æghøst var Signes krop mør. Da parret sadlede om og fandt klinikken i Ukraine, besluttede de i stedet at købe æg fra en anonym donor og befrugte dem med Jonas’ sæd.

»Jeg trak mig og var ikke længere hovedpersonen. Nu var det Jonas. Jeg skulle acceptere, at det ikke blev mine æg, der blev brugt. Det var en stor sorg,« siger Signe Bak Klit.

»Jeg behøvede ikke at rejse til Kiev, jeg var ikke relevant.«

Der var sket meget på markedet for rugemødre fra 2009, da parret gjorde de første forsøg på Kreta, til 2014, da de begyndte at søge efter et nyt land.

De sammenlignede priser, forhold for rugemødrene og sandsynligheden for, at de efter en fødsel kunne få barnet med til Danmark og formelt blive forældre til det.

I Ukraine kostede en rugemor mellem 200.000 og 400.000 kr. I Tjekkiet, der er medlem af EU, kostede det 400.000-500.000, men derfra var det måske lettere at få barnet med hjem. Georgien var også en mulighed. I alle tre lande er det lovligt at bruge en surrogatmor. Det samme gælder i USA, men der koster det mellem en halv og en hel million at indfri babydrømmen.

I deres research stødte de på Louise Traberg Smidt, en københavnsk advokat, der har specialiseret sig i at hjælpe par, der har brug for en rugemor. De bestilte en konsultation.

'Det var faktisk rart at skulle betale for rådgivning, for så vidste vi, at den var uvildig, og vi undgik tvivl om interessekonflikter og skjulte dagsordner,' skriver de i den bog, de netop har udgivet.

I bogen beskriver de deres kamp for at få et barn - både for at hjælpe andre i samme situation, for at bearbejde en periode i deres liv, som var fuld af usikkerhed og tvivl på, om det ville lykkes dem at blive en familie med mor, far og børn.

Men bogen er også skrevet for at fortælle Carl og Albert, der i dag er 2 ½ år, historien om, hvordan de er kommet til verden.

De nyfødte drenge.
De nyfødte drenge. Foto: Privatfoto
Vis mere

»For det er en uvirkelig historie,« siger Signe Bak Klit.

De endte med at bestille en 'all inclusive-pakke med babygaranti' i Ukraine. Og Jonas P. Klit rejste til Kiev for at aflevere sæd - og penge.

Klinikken skulle have 45.000 kr. i kontanter, hver gang en milepæl i kontrakten blev nået. Hver gang følte de sig som småkriminelle.

På grund af nye hvidvask-regler i de danske banker kunne de ikke hæve så mange kontanter uden at sige, hvad pengene skulle bruges til. Men da det i Danmark er ulovligt at betale for en rugemor, kunne de intet sige, heller ikke selvom det i Ukraine var fuldt lovligt at betale rugemoderen.

Før hvert forsøg var de nødt til - over flere dage - at hæve småbeløb og bede deres forældre om det samme, før Jonas P. Klit kunne pakke de mange kontanter i et mavebælte og rejse til Kiev.

Tre forsøg skulle der til, før den rusisske rugemor Maria blev gravid - med tvillinger.

Børnene er ikke genetisk forbundet med den russiske rugemor. Det var vigtigt for Jonas og Signe Klit.

»Jeg tænker på det, som om hun har passet vores børn, før de blev født. Ligesom pædagogerne i vuggestuen passer dem nu,« siger han.

Undervejs har Signe Bak Klit ikke følt sig som vordende mor. Det var hendes mand, der den 29. september 2016 kl. 11.59 fik en e-mail fra Ukraine.

»Tillykke, du er blevet far.«

Uden at parret vidste det, var fødslen blevet sat i gang. Den russiske rugemor Maria havde fået svangerskabsforgiftning, og lægerne var nødt til at lave et akut kejsersnit.

På et hospital 1.953 km væk var to drenge født. Den ene vejede 2.110 gram og var 45 cm, den anden 2.720 gram og var 50 cm, kunne Jonas P. Klit læse i e-mailen, der sluttede med ordene:

»Kommer I snart til Kiev?«

24 timer efter Carl og Albert blev født på en ukrainsk fødeklinik, mødte deres forældre dem for første gang.
24 timer efter Carl og Albert blev født på en ukrainsk fødeklinik, mødte deres forældre dem for første gang. Foto: Privatfoto
Vis mere

Siden de syv år tidligere første gang drejede på babylykkehjulet, havde de betalt omkring en mio. kr. uden sikkerhed for, at de ville få gevinst. På intet tidspunkt under graviditeten havde usikkerheden sluppet sit tag i dem. For de var blevet skuffet så mange gange. Nu troede de endelig på det og tog af sted.

24 timer efter fødslen stod de iklædt blå plastikforklæder i en overfyldt fødselsstue og kunne for første gang tage deres to sønner op.

I dét øjeblik, Signe Bak Klit knugede Albert mod sit bryst, skete det.

13 år efter hun fik kræft. 13 år efter hun fik fjernet sin livmor - og dermed muligheden for at blive gravid - blev hun mor.

Da Signe og Jonas Klit første gang lå med de nyfødte drenge på deres bare maver, mærkede de, at de var babyernes forældre.
Da Signe og Jonas Klit første gang lå med de nyfødte drenge på deres bare maver, mærkede de, at de var babyernes forældre. Foto: Privatfoto
Vis mere

»Vi tog trøjerne af og lagde dem tæt ind til vores bryst og mave. Mens vi sad der, var tvivlen med ét væk. Den, der havde ligget dybt i os begge - om vi nu ville føle os som rigtige forældre, når en anden kvinde havde båret babyerne for os,« husker de.

»Med drengene på brystet var vi sikre - det var vores helt egne drenge, og vi er deres rigtige forældre. Det føles helt naturligt.«

Signe Bak Klit med sønnen Carl på armen.
Signe Bak Klit med sønnen Carl på armen. Foto: Mikkel Berg Pedersen
Vis mere