Lyt til artiklen

I Danmark kan de fleste skrive under på, at plastik ikke hører til i naturen eller i dyrene. At vi skal mindske forbruget og blive bedre til at genbruge det, som vi allerede har. For verden drukner langsomt i plastikaffald.

Men hvor langt er vi i med at løse vores plastikproblemer?

B.T. har set nærmere på tre områder, hvor vi ifølge eksperter går den rigtige vej, og tre globale problemer, som vi stadig kæmper med.

Tre fremskridt

1. Danskerne vil gerne gøre en forskel

Danskerne har et større fokus på plastikforurening, end man umiddelbart skulle tro. Det skyldes ifølge Henrik Beha Pedersen, miljøbiolog og stifter af organisationen Plastic Change, at det er et område i hverdagen, hvor danskerne føler, at de faktisk kan gøre en forskel.

På Facebook organiserer tusindvis af danskere sig i grupper og netværk, der handler om affaldssortering, affaldsindsamling og mindre plastikforbrug. Sidste år deltog 200.000 danskere også i Danmarks Naturfredningsforenings årlige affaldsindsamling, der rengjorde naturen for 173 ton skrald.

2. Politiske initiativer

Selvom vi langtfra er det første land i verden, der lovgiver omkring plastik, har Danmark de seneste år søsat flere nye initiativer, som skal mindske vores plastikforbrug- og affald. I Danmark sorterer kommunerne affald på alt for mange måder. Kun 74 ud af 98 kommuner sorterer plastikaffald fra husstande og gør det på syv forskellige måder. Det har fået miljø- og fødevareminister Jakob Ellemann-Jensen (V) til at efterspørge en mere ensartet affaldssortering over hele landet.

Forslaget er en del af regeringens nye plastikhandlingsplan, der har 27 initiativer.

Pant på juice og saft, forbud mod gratis bæreposer og forbud mod tynde plastikposer og tilsætning af mikroplast i kosmetik er blandt hovedelementerne.

Handlingsplanen har dog mødt kritik for manglende ambition og økonomi af bl.a. Plastic Change.

I Europa-Parlamentet foretager man i øjeblikket forhandlinger og afstemninger om en plastikstrategi, der med forbud bl.a. skal komme 10 engangsprodukter i plastik til livs. Medlemslandene skal mindske brugen af plastik med 25 procent frem mod 2025. Derudover skal 90 procent af alle drikkeflasker genanvendes om syv år, og halvdelen af alt brugt fiskeudstyr skal indsamles.

3. Innovative løsninger og alternativer

Leder du de rigtige steder, finder du mange alternativer til plastik. Sugerør i stål, stofklude i køkkenet og tandbørster i bambus.

I 2018 producerede Lego sine første bæredygtige klodser af sukkerrør, og supermarkederne forsøger også at mindske plastikaffaldet. Coop og Dansk Supermarked arbejder begge på at gøre deres plastikemballage bæredygtigt. Mange butikker bruger allerede bionedbrydelige poser af majs eller sukkerrør.

Plastik er en menneskelig opfindelse, og det samme kan løsningen på vores plastikproblem også være. I 2016 fandt en række forskere en bakterie, der spiser plastik, på en losseplads i Sakai i Japan. Forskerne har siden optimeret et enzym, der kan spise sig igennem de mest anvendte plastiktyper i verden.

Tre globale udfordringer

1. Plastik i havene

Hvert eneste år ender mindst otte mio. ton plastik i havene. Det er det samme som at dumpe lasten fra én lastbil med affald i havet hvert minut. Stopper vi ikke udviklingen, vil det i 2050 være en lastbil hvert 15. sekund. Et scenarie, som FN kalder for 'en fælles bekymring for menneskeheden'.

Det er hovedsageligt lande i Asien og Mellemøsten, som er de største syndere, når det kommer til plastikforuening af verdenshavene. Globalt set stammer 80 procent af affaldet i havene fra lossepladser, industri, udledninger fra stormflodsafløb, ubehandlet spildevand og turisme.

Resten kommer fra fiskeri, containertransport og færger. Fortsætter vi udviklingen, risikerer vi, at der vil være mere plastik end fisk i verdenshavene.

Hver fjerde danske sild har allerede plastik i maven, og næsten 60 procent af alle havfuglearter har i dag plastik i maven, estimerer forskere. Havpattedyr, fugle og fisk risikerer også at dø, når de bliver viklet ind i gamle fiskenet og plastikposer eller sluger små plastikstykker.

2. Vi ved ikke nok om mikroplastik

Når plastikposen og kaffekoppen ligger i skoven eller flyder i havet, bliver det langsomt nedbrudt i mindre stykker. Små partiker, der er mindre end ca. fem mm i diameter, som vi knap nok kan se med det blotte øje. Mikroplastik kommer også fra syntetiske fibre i vores tøj, slitage fra bildæk, maling og vaskeklude.

»Materialer lavet af plastik drysser lige så langsomt plastik af sig. På den måde danner det mikroplastik. Det betyder, at der i dag er mikroplastik i vandet, som vi drikker, luften, som vi indånder, i naturen, jorden - der er mikroplastik overalt,« siger Jes Vollertsen, forsker i mikroplast på Aalborg Universitet.

Endnu mindre stykker plastik, nanopartikler, findes i vores kosmetik, plejeprodukter og tandpasta. Partikler, som vores rensningsanlæg ikke fanger, før det ender i naturen.

3. Genanvendelse

Flere end fire millioner danskere får jævnligt hentet plast i deres private bolig – og antallet stiger konstant. Efter afhentning bliver plasten sorteret og gjort klar til genanvendelse. Der er bare det problem, at kommunerne og affaldsselskaberne kun kan genanvende ca. 15 pct. af plasten.

Det meste genbrugsplast ender med at blive brændt eller gravet ned. Op mod 60 procent af alt plastikaffald ender på danske forbrændingsanlæg. Det skyldes, at der findes mange forskellige typer plast, og mange produkter indeholder plasttyper, der er smeltet sammen, og som ikke kan skilles ad.

Det har B.T. undersøgt i serien 'Et liv med plastik'

Familien Nielsen undersøgte mængden af plastikaffald

Familien Nielsen består af Lisbeth, der er journalist, Jens, der er snedker, og deres tre børn: Signe på fire år, Lydia på to år og lille Karen på fire måneder.
Familien Nielsen består af Lisbeth, der er journalist, Jens, der er snedker, og deres tre børn: Signe på fire år, Lydia på to år og lille Karen på fire måneder.
Vis mere

I en uge samlede B.T.s test-familie alt det plastikaffald, som far, mor og tre børn normalt ville smide ud. Alt fra emballage til engangskopper. På fem dage blev det til i alt 0,9 kilo affald i en flyttekasse, hvilket er 66 kilo om året. En gennemsnitlig husstand i Danmark smider ca. et kilo ud om ugen.

»Der er nærmest plastik i alt, hvad vi har,« sagde Lisbeth Nielsen, der er familiens mor.

I kassen udgjorde plastikposer og plastikemballager omkring 80 procent af det lille kilo, som de samlede.

I nogle få dage testede familien Nielsen også, om de helt kunne leve uden plastikprodukter. Alt fra bleer til emballagen omkring maden. Konklusionen kom hurtigt; det er næsten umuligt.

Gittemarie har (næsten) ikke smidt noget plastik ud i fire år

Gittemarie lever en 'zero waste' -livsstil.
Gittemarie lever en 'zero waste' -livsstil.
Vis mere

Kan man leve uden at producere plastikaffald? Det har B.T. også undersøgt. Her mødte vi 25-årige Gittemarie Johansen, der er blogger og lever det, som man kalder en 'zero waste'-livstil. Hun forsøger at mindske sit affald mest muligt. Det eneste, hun har i plastik, er nogle silikoneforme, en menustrationskop og den flaske, der holder på hendes mælk.

»Det eneste, jeg handler i supermarkedet, er ting, man kan få uden plastik omkring: sukker, mel og salt, og så er jeg blevet ret vild med bagerafdelingen, hvor jeg kan få brødet i min egen pose,« forklarer hun.

B.T. var også med plastik fra skraldespand til forbrændingsanlæg

På Amager Ressourcecenter kommer skraldebilen med plastikaffald fra København, Hvidovre og Frederiksberg. Hvis plasten er madfri og drybfri, kan det genanvendes til nye kødbakker, madkasser, møbler og indkøbsposer. Er dit affald ikke sorteret ordentligt, ender det på forbrændingen.

På Amager Ressourcecenter kommer der cirka 4.000 ton plastik ind om året. På centeret forbereder man det, så det kan sendes videre til Tyskland.

KILDER: Anne Aittomaki, projektansvarlig i Plastic Change, Miljøstyrelsen, PlasticsEurope, Dansk Affaldsforening, Plastikindustrien, Danmarks Naturfredningsforening, The New Plastic Economy, FN's Miljøprogram og miljøorganisation UNEP, rapporrten 'Threat of plastic pollution to seabirds is global, pervasive, and increasing'.