»Hver morgen går jeg en tur med Andy på Esplanaden og hilser på Kronprinsen. Så ruller han vinduerne ned og vinker tilbage,« siger den 75-årige modekonge Erik Brandt midt i en samtale om livet, som det ser ud nu.
Livet, som det ser ud, syv et halvt år efter modedronningen Margit Brandt gik bort. Og blot et år efter hans nære ven prins Henrik døde.
Det her er første af tre interview i påsken med det flamboyante modeikon, der deler gavmildt ud af anekdoter fra et vildt liv i stjernernes spotlys med de kendte og kongelige. Læs det andet interview her. Og det tredje her.
Han sidder i sit faste hjørne. Ved det runde bord på Toldbod Bodega.
Indrettet med brune paneler og lysekrone, med lokalhistoriske gadefotos og duften af brun sovs. Blot et brostenskast fra Erik Brandts egen lejlighed og to kast fra Kastellet.
Lige bag Erik Brandt hænger et B.T.-avisopslag i ramme af manden selv.
Det er hans daglige frokoststed, som han frekventerer efter formiddagens gøremål. Efter telefonopkald, e-mail, bestyrelsesmøder. Efter han har hilst på Kronprinsen. Efter han har bedt sin morgenbøn med foldede hænder på Kastellet.
»Så kan jeg sidde her i hjørnet og skjule mig. Nogle gange er det rart, at folk hilser, og andre gange er det rart at være alene. Forstår du, hvad jeg mener?«
Alene og med Andy. Andy er opkaldt efter Margits første hund og ikke vennen Andy Warhol. Tjeneren serverer Andy en skål kylling på gulvet.
»Hunden har fået kongebrev på, at den må være her. Det var prins Henrik, der blåstemplede den,« siger tjeneren.
»Det var det da. Prins Henrik og jeg spiste ofte her,« siger Erik Brandt, der kendte prins Henrik siden begyndelsen af 70'erne.
Han kan med rette sole sig i sin historik. En historie med masser af succes, masser af kendte og masser af kvinder.
Han er en mand helt for sig selv. Der siger, hvad han mener. Fuld af humor.
En levende fest og vennernes ven. En velopdragen gentleman og dog en bisse.
Det krævede en større plan at få Erik Brandt til at medvirke, da B.T.s udsendte ringede med tilbuddet.
»Hvem har du interviewet? Hvad har du lavet af artikler? Jeg siger nej til det meste. Har du læst mine bøger? Der står alt om mit liv. Send mig en mail,« sagde Erik Brandt i telefonen.
Han bestiller smørrebrød med stenbiderrogn.
»Prins Henrik og jeg spillede tennis om sommeren på Fredensborg næsten hver dag. Vi har også tilbragt meget tid sammen på Bali. Jeg var en af de sidste, der havde kontakt til ham. Jeg blev ked af det og var med til begravelsen.«
»Han var min tætteste mandlige ven. Vi talte om alt. Om personlige sager. Han kunne holde bøtte, og jeg kunne også holde bøtte,« siger Erik Brandt.
En anekdote popper op midt i stenbiderrognen.
»Vi havde Dronningen til middag, og min flyver fra New York var forsinket, så jeg kom et kvarter for sent til min egen middag. Under middagen gik vi lige ud på gæstetoilettet, og Margit blev gravid med Emilie,« husker han om sin første datter.
»Dengang kom de til krebsegilde en gang om året. Nu ser jeg ikke Dronningen så meget mere.«
Selvom Erik Brandt spiller tennis med Bent Fabricius-Bjerre, selvom han jævnligt ser sine børn og børnebørn, selvom han tager på ferie 'når det passer ham', må han sande, at flere af hans nærmeste er gået bort.
»Det er hårdt at se dem omkring gå væk. Min verden brast, da Margit døde.«
Hans kæreste, 51-årige Sasha, kommer jævnligt forbi, men det er ikke nok, fortæller han.
»Jeg bliver ikke ved med at bo alene. Jeg hader det. Min kæreste bor rundt om hjørnet. Jeg skal snart bo sammen med hende. Jeg håber, hun vil. Men jeg har altid fjernsynet og radioen kørende.«
På bordet ligger en pakke hvide Kings. Uden filter.
»Jeg er begyndt at ryge – jeg har ikke røget i 40 år. Nogle tygger tyggegummi, og jeg nyder ikke alkohol længere. Et eller andet skal jeg jo gøre. Selv om jeg godt ved, det er hamrende usundt. Det var det, Margit døde af,« siger han, da tjeneren kommer over.
»Jeg bestiller kaffe. Du kan få en øl mere, hvis du ønsker det,« siger han.
Det er velkendt, at livet efter Margits død gik fra weekendfester til alkoholiske hverdage.
»Jeg er færdig med alkohol. Desværre. Jeg ville nødig have levet et liv uden at drikke. Men på et tidspunkt drak jeg for at dulme smerten.«
»Det var lige omkring jul. Højtiderne gør ondt, og jeg har ikke rørt det siden,« siger han.
»Jeg har en fysioterapeut, der holder mig i form, og jeg vil gerne leve 20 år mere,« siger Erik Brandt.
Hvad vil du bruge dem til?
»Se på kvinder,« smiler han.
Se den næste historie om Erik Brandts syn på kvinder i en #metoo-tid på bt.dk søndag klokken 20.30.
