En rapport fra FN’s klimapanel (IPCC) viser, at vores fødevareindustri er en vigtig faktor, når det handler om at mindske den globale opvarmning.

Ifølge rapporten står fødevareindustrien for op til 37 procent af verdens udledning af drivhusgasser, skriver Business Insider ifølge Videnskab.dk.

Nu er det for første gang nogensinde lykkedes astronauter at 3D-printe oksekød i rummet, og det kan måske være med til at revolutionere den måde, vi fremstiller fødevarer på. 3D-dyrkning af oksekød bruger nemlig omkring 10 gange mindre vand og jord end traditionelt husdyrbrug.

Processen sker ved at ‘fodre’ en 3D-printer med kødceller.

Disse celler er blevet udtrukket fra en ko og derefter lavet til en ‘boullionterning’ af næringsstoffer, der kan vokse til en spiselig bøf.

Normalt kræver kødproduktionen enorme mængder af vand, og oksekød bliver ofte fremhævet som køleskabets store klimasynder. Det gør laboratorie-dyrket oksekød ikke. Derfor tyder det på, at astronauternes 3D-bøf rykker en fremtid nærmere, hvor det kan blive muligt at dyrke kød på steder, hvor vand og jord er en mangelvare, skriver Business Insider ifølge Videnskab.dk.

Det er ikke første gang, at man kunstigt har dyrket mad i rummet. I 2015 lykkedes det astronauter at dyrke romainesalat i rummet, og NASA arbejder på at udvikle en ‘rumhave’, der kan producere salat, jordbær, gulerødder og kartofler.

Andre artikler på Videnskab.dk