Hvide mennesker ligger i midten, og i bunden af den intelligensmæssige pyramide ligger sorte fra Afrika, viser ny undersøgelse.

  • Den forkætrede IQ-test og den brugbare G-faktor

    Det er ikke politisk korrekt at sige det, men faktisk er asiater mere intelligente end hvide. Og hvide er så igen mere intelligente end sorte, og det er årsagen til, at netop asiatiske lande som Japan og den tidligere britiske kronkoloni Hong Kong er ekstremt velhavende, mens afrikanske stater ligger helt i bund både teknologisk og indkomstmæssigt, viser en kontroversiel ny undersøgelse.

    Adskillige afrikanske landes gennemsnitlige intelligensniveau er oven i købet så lavt, at de ifølge den klassiske IQ-skala må betegnes som lettere retarderede.

    Richard Lynn fra University of Ulster, Coleraine i Nordirland har sammen med Tatu Vanhanen fra University of Helsinki i Finland udregnet de gennemsnitlige IQ'er i 84 lande verden over. De har præsenteret resultaterne i bogen: »IQ and the Wealth of Nations« fra sidste år, hvor de sammenligner IQ-resultaterne med de enkelte landes gennemsnitsindkomster.

    Resultatet er baseret på i alt omkring 80.000 personer - især skoleelever - der har deltaget i en IQ-test. Resultaterne anfægtes ikke af de kritikere, B.T. har talt med.

    Tallene varierer fra en IQ på bare 59 i Ækvatorial Guinea i Afrika til 107 i Hong Kong. Danmark ligger på en beskeden 20. plads med en gennemsnitlig IQ på 98.

    I toppen ligger fem højteknologiske, asiatiske lande, mens Italien, Østrig, Tyskland og Holland er placeret lige efter. Amerikanerne på 22. pladsen er dog dem, der tjener mest. Deres månedlige indtægt er over dobbelt så høj som sydkoreanernes, selv om disse ligger på 2. pladsen.

    Dømt til fattigdom

    Professorerne mener, at en national IQ på 90 er nødvendig i et teknologibaseret samfund. Kun 20 pct. af verdens befolkning har en IQ højere end 90. Og derfor vil en del af verden leve i evig fattigdom, hævder forfatterne, der mener, at deres undersøgelse beviser en racemæssig sammenhæng, som er hvidvand på alverdens racisters mølle.

    »Den gennemsnitlige IQ i et land er afgjort ved den racemæssige sammensætning,« siger Richard Lynn til B.T. med overbevisning i stemmen.

    Og han støttes af den danske professor Helmuth Nyborg fra Aalborg Universitet, der sidste år skabte stor debat med en påstand om, at kvinders gennemsnitlige intelligensniveau er fem procent lavere end mænds.

    »God skolegang og god ernæring betyder ikke så meget for forskellene mellem racerne,« mener den danske professor Helmuth Nyborg fra Aarhuss Universitet.Den gennemsnitlige IQ hænger meget nøje sammen med produktiviteten i et samfund. Meget tættere end man har troet. Ingen af hverken de psykologiske eller økonomiske faktorer kan tilnærmelsesvis forklare mønstret i produktiviteten på tværs af nationer så godt som intelligens.

    Og IQ er den bedste enkeltstående forudsigelse for, hvor meget en person kommer til at tjene, hvor stor uddannelse han får, og hvor højt vedkommende kommer op i erhvervstatus og i andre magthierarkier,« siger Helmuth Nyborg.

    Ifølge Lynns tal, har spanierne (IQ 99) en lidt højere gennemsnitlig intelligenskvotient end danskerne (IQ 98) - men tjener alligevel bemærkelsesværdigt færre penge.

    »Disse IQ-tal har en lille smule unøjagtighed, så du kan ikke regne med dem så nøjagtigt - der kan være nogle points fejl. Man skal se det store billede, hvor IQ i Afrika er omkring 70, og i Europa er den cirka 100 - det er virkelig en forskel,« forklarer Richard Lynn, der ikke mener, at det afrikanske intelligensniveau nogensinde vil kunne nå op på det asiatiske eller europæiske.

    »Hvis de får en bedre ernæring og miljø, så vil deres IQ stige til omkring 80. Groft sagt. Sorte i USA, som er helt sorte og ikke har nogle hvide gener, deres IQ er omkring 80.

    Så når de lever i et samfund med høj levestandard med bedre ernæring og miljø, så stiger deres intelligens. Men ikke mere end 10 point. Så det har intet med skole og uddannelse at gøre. Selv universitetsstuderende i Afrika har ret lav IQ.«

    »Blandt sorte finder man også færre genier. Der er endnu ikke en sort, der har vundet en Nobelpris (i de »hårde« videnskaber. red.). Siden 1901 har man uddelt omkring fem priser hvert år, og ingen af disse er nogensinde blevet modtaget af en sort,« siger Richard Lynn, som medgiver, at hans oplysninger er meget upopulære. Samt at han i årtier har været stærkt forhadt og efterhånden også ignoreret af medierne.

    Cand. psych. og lektor Erik Lykke Mortensen, Københavns universitet, der også forsker i intelligens, afviser ikke resultaterne, men er alligevel helt uenig med Richard Lynn og Helmuth Nyborg i deres konklusioner. Han mener, at de er blinde over for de miljømæssige faktorer.

    At der ikke er belæg for at hævde, at racer har noget med forskellene i IQ-niveauet at gøre.»Ingen kan 100 pct. udelukke, at der er forskel mellem racerne genetisk, men i bund og grund er det en tro og ikke en viden. Jeg synes - apropos debatten om videnskabelig redelighed, at man skal være meget forsigtig med sine fortolkninger. Man skal passe på ikke at stemple folk,« siger Erik Lykke Mortensen.

    »Jeg er personligt lidt irriteret over, at så mange personer gerne vil høre, om det skulle være sandt, at sorte har en lavere IQ. For tallene dækker også over, at der findes et meget stort antal sorte, som er betydeligt mere intelligente end et stort antal hvide.

    Jeg synes det er mere interessant at se på, hvilke tidlige miljøfaktorer sorte udsættes for - altså før børnene er født. Hvad sker der, hvis ens mor har været underernæret? Jeg mener, at Helmuth Nyborg har det med - af flere mulige fortolkninger - altid at tro på de biologiske og ikke de miljømæssige forklaringer.

    Professor Bente Pakkenberg mener, at IQ-begrebet ikke har med viden at gøre men derimod med tro: »Intelligens, det er som at sælge elastik i metermål.

    Det er en tillidssag. Og det med at sige med fast røst, at negrene er dummere end de hvide, som så er dummere end asiaterne - den er jo bygget op om, at man har testet en farvet befolkning overfor en hvid befolkning under tilstande, som ikke var direkte sammenlignelige. Og det kan man ikke.

    Man kan ikke tage folk fra dårlige sociale vilkår og sammenligne dem med en velbjærget gruppe hvide børn og så konkludere, at det skyldes etniske forskelle, når der er forskel i intelligensen. Ingen ved det med sikkerhed,« siger adjungeret professor Bente Pakkenberg fra Københavns Universitet.

    Det centrale spørgsmål er, om mennesker kan øge deres intelligens. De lærde er dybt enige om dette. Den danske professor Helmuth Nyborg, mener, at menneskets intelligens er 80 pct medfødt, og den kan ikke ændres særlig meget:

    »Sagt meget firkantet. Der er ingen kendte midler i miljøet, der kan ændre IQ'en. Man kan ikke træne sin IQ. Du kan måle intelligensen allerede i 3-4-5 års alderen, og ud fra den kan du sige meget om, hvad det menneske kommer til at tjene og hvilken uddannelse, det får,« siger han.

    »Det mest fantastiske er, at medierne og universiteterne og mange specialister og alle smagsdommerne ikke ved det eller fortier det. Tallene har været kendt de sidste 50-80 år,« siger Helmuth Nyborg.

    Dette er professor Tom Teasdale dybt uenig i. Han har fundet ud af, at unge mænds IQ er steget noget igennem de sidste 50 år ved at se på de tests unge besvarer, når de skal til session:

    »Der er et stærkt bevis for, at intelligensen kan øges. Unge mænds præstationer ved sessionsprøven ligger nu i gennemsnit langt over præstationer på samme prøve for 50 år siden.

    Denne forbedring kan næppe tilskrives genetik, og personligt tror jeg, at den hænger sammen med forbedringer over samme tid i uddannelsessystemet, børnehaver, skolegang og så videre,« siger Tom Teasdale, der er dr. phil. og assisterende professor ved Københavns Universitet.

    Erik Lykke Mortensen, Københavns Universitet tilslutter sig denne opfattelse - og henviser til at kroppen også har det meget bedre end for f.eks. 50 år siden, og det kan ses ved, at gennemsnitshøjden for unge i dag er betydeligt højere.

    »Så det kan tænkes, at ikke kun kroppen har fået det bedre, men også at hjernen har fået bedre vilkår at vokse under,« siger Erik Lykke Mortensen, der i øjeblikket er i gang med at undersøge, om børnefostre, der udsættes for alkohol, fordi deres mor drikker, vil få en lavere intelligens senere i deres liv.

    Helmuth Nyborg er pure uenig i påstanden om, at unge mennesker i dag skulle have en bedre kapacitet end for halvtreds år siden: »Intet tyder på, at vi er blevet mere intelligente, det vil sige bedre til at håndtere kompleksitet. Men alle er blevet bedre til at score i en intelligenstest. Vi er blevet mere testsmarte. Og der er ingen hemmelighed i det, for testen er jo ikke et absolut mål for intelligens - det er en estimering eller vurdering.

    Den vurdering kan komme langt fra eller tæt på. Hvis man måler G-faktoren, som er mere præcis, så er den den samme som for 50 år siden,« siger Helmuth Nyborg, der også mener, at selve intelligensen kan sammenlignes med processoren i en computer. Man kan ikke træne den til at virke bedre - kun rydde lidt op på harddisken engang imellem.
  • Andre læser også