Appeldomstol afviser Trumps forsøg på at indskrænke brevstemning
Trump har forud for midtvejsvalget i november forsøgt at skærpe reglerne for at brevstemme i 23 delstater.
Trump har forud for midtvejsvalget i november forsøgt at skærpe reglerne for at brevstemme i 23 delstater.
En føderal appeldomstol i storbyen Boston i USA har lørdag afvist Trump-administrationens forsøg på at indskrænke muligheden for at brevstemme i 23 delstater.
Det skriver nyhedsbureauet Reuters.
Appeldomstolen bakker dermed op om et forbud fra en lavere instans, der blev givet 25. juni.
Her konkluderede en dommer, at centrale dele af Donald Trumps dekret er forfatningsstridige.
Afgørelsen kan ankes til Højesteret, som selv beslutter, om den vil behandle sagen.
Forsøget på at skærpe reglerne for at brevstemme kommer forud for det amerikanske midtvejsvalg i november.
RITZAU