Lyt til artiklen

Vil du lytte til artiklen?

Køb et Digital Plus-abonnement og lyt med det samme.

Vil du lytte til artiklen?

Køb et Digital Plus-abonnement og lyt med det samme.

Andreas Sievert Andersen anede ikke, hvad der ventede ham, da han natten til 26. juli i år sammen med en ven hoppede i vandet ved Sejs tæt på Silkeborg efter en fest.

Kort forinden havde de mødt en pige, som de fulgtes med ned til vandet, men som havde takket nej til at springe i bølgen blå.

Derfor var det kun Andreas og vennen, der – som Vorherre har skabt dem – ved 1-tiden tog sig en nattedukkert.

Efter et par minutter stod de igen ved vandkanten og tog boksershorts på, da det gik galt:

»Pludselig kommer der en dreng flyvende hen imod mig: 'Ved du, hvem jeg er?' råber han. Og så klasker han mig en,« fortalte Andreas Sievert Andersen efter overfaldet til B.T.

Andreas efter overfaldet.
Andreas efter overfaldet.
Vis mere

Flere minutter senere sidder Andreas og vennen op ad et hus tæt på vandet.

De bløder kraftigt. Andreas har taget imod en byge af slag og spark, har brækket kæben og er blevet stukket med en kniv i benet, mens vennen er blevet stukket i maven.

Dagen efter bliver fire drenge anholdt, og i sidste uge faldt der dom i sagen.

Har du været udsat for et umotiveret overfald, og har du mod på at fortælle om det? Så vil B.T. gerne høre fra dig på sebj@bt.dk.

Andreas efter overfaldet.
Andreas efter overfaldet.
Vis mere

De fire drenge – mellem 16 og 17 år gamle – blev idømt ét års fængsel hver, men da dommen blev gjort delvist betinget, kunne tre af dem vade ud som frie mænd fra retssalen, fordi de allerede havde siddet varetægtsfængslet i et par måneder.

Og det var et syn, der rystede Andreas.

»Jeg synes, at ét år var en fin straf, men det hænger altså ikke sammen, at de kan overfalde os sådan og så bare gå ud af retten bagefter,« siger Andreas som reaktion på dommen og fortsætter:

»Det er i mit hoved ikke ét års fængsel.«

Andreas er heldigvis af en sådan støbning, at han ikke er så mentalt påvirket, som størstedelen af voldsofre ellers bliver.

Men han tænker meget på dem, der ikke ville håndtere det således:

»Flere af drengene sad bare og grinte i retten, og de kunne ikke virke mere ligeglade. Og når de så kan gå ud bagefter, så tror jeg, at det ville gøre rigtigt ondt på rigtig mange,« siger Andreas.

Andre læser også