Alternativets Rasmus Nordqvist vidste, fra han var helt lille, at han ville være designer og sælge haute couture i Paris – det kom også til at ske, da han var 25 år – og da han blev gift, havde han moderne bukser med hængerøv.
I MIT FOTOALBUM fortæller Rasmus Nordqvist blandt andet om hans opvækst med en homoseksuel far og en heteroseksuel mor, hans designer-karriere som leder af Københavns Mode- og Designfestival samt hans møde med øen Lesbos og de mange tilstrømmende flygtninge i gummibåde.
OPRET ABONNEMENT PÅ BT PLUS og læs meget mere om Rasmus Nordqvist og hans opvækst i en rigtig regnbuefamilie til det at blive en del af partiet Alternativet. I MIT FOTOALBUM bliver alt fortalt i billeder med dertilhørende tekst.
Modtag det ugentlige nyhedsbrev fra BT PLUS her.
Alternativets Rasmus Nordqvist vidste, fra han var helt lille, at han ville være designer og sælge haute couture i Paris – det kom også til at ske, da han var 25 år – og da han blev gift, havde han moderne bukser med hængerøv.
1. Mor og far var kun venner
Jeg er meget usentimental og gemmer ikke billeder, men her et klip af et klassebillede, fra da jeg var næsten 14 år. Jeg gik på Bernadotteskolen i Hellerup, en skole, der lægger meget vægt på de kreative, musiske fag, og ja, jeg brugte nok mindre energi på at skrive og læse. Energien brugte jeg på silkestoftryk, tegning og elevrådet. Der gik jeg fra børnehaveklassen til og med ottende klasse, hvor jeg skiftede til Det Fri Gymnasium - så alle fordommene passer. Begge mine forældre er tekstildesignere, og de mødte hinanden i Kolding. Min far er fynbo, og min mor er fra København. De har aldrig været gift, og jeg tror faktisk heller ikke, at man kunne kalde dem for kærester. Jeg er fra en rigtigt regnbuefamilie, fra før det eksisterede tilbage i 70’erne, med en homoseksuel far og heteroseksuel mor. De var gode venner og fik mig og min søster.
2. Med mor på ferie
Her et billede af min mor og mig i Portugal. Det var en dejlig sommer, hvor min søster og jeg først var dernede med min far i nogle uger, og så kom min mor og tog over – så vi nød hele sommeren på stranden.
3. Tryg barndom i Klampenborg
Her min søster Marie og jeg på en vippe fra vores tradition med en skovtur forår og efterår med hele familien og ofte også mange venner. Det første, jeg husker fra min barndom, er, at jeg havde forvildet mig op på taget af et legehus i min børnehave, hvorfra jeg ikke kunne komme ned. Det var i øvrigt en fantastisk børnehave. Jeg havde en enormt tryg barndom, hvor vi legede på kryds og tværs, og jeg var nærmest tvilling til min søster, som kun er et år ældre. Dengang var det nok anderledes i Klampenborg, hvor vi boede, der var lidt flere huller i hækkene og flere børn, der løb rundt.
4. Solgte bedre i Paris end i Danmark
Siden jeg var helt lille, har jeg villet lave tøj. Noget af det første, jeg sagde, da jeg begyndte i skole, var: »Når jeg bliver stor, vil jeg til Paris og lave haute couture«. Billedet er fra, da jeg præsenterede min første kollektion i Paris i 2000, da jeg var 25 år. Det gik på mange måder rigtig godt, og jeg solgte fint rundt omkring i verden. Men da jeg flyttede hjem til Danmark, var der ikke så stort et marked. Hvis jeg skulle have solgt mere, var jeg nødt til at gå på kompromis med det, jeg lavede, og det havde jeg ikke lyst til. Så jeg begyndte at lave andre ting og blev leder af Københavns Mode- og Designfestival.
5. Familien i Alt for Damerne
Her præsenterer min mor, mormor og min søster mit tøj i Alt for Damerne.
6. Troede på alternativet
Ja, det er rigtigt, at jeg gerne bruger markante briller – sådan har det været, siden jeg var 15 år. Når jeg nu skal gå med briller, så skal det være BRILLER, og så i øvrigt også et stort grin, det har jeg altid haft. I dag har jeg det faktisk sådan, at jeg ikke kan li’ at gå uden briller, jeg føler mig helt nøgen uden. Her et billede fra det første årsmøde i Alternativet, der blev holdt på Bornholm, dagen inden Folkemødet gik i gang. Her er fra venstre Niko Grünfeld, Helle Engelbrechtsen og Mads Ole Dall, som jeg sad sammen med i den første bestyrelse. Der var næsten ingen, der spåede os chancer for overhovedet at komme ind i Folketinget. Jeg tippede på, at vi kom ind med seks pladser i Folketinget, men det blev hele ni, så jeg blev meget glædeligt overrasket.
7. Døbt og gift samme dag
Min mand Nicolai Østenlund og jeg blev gift den 17. november 2013, jeg blev døbt samme dag. Det foregik en søndag efter gudstjenesten i Stefanskirken. Efter gudstjeneste, dåb og vielse var der reception med champagne og kransekage i stedet for kirkekaffe. Alle var inviteret, både vores gæster og de andre kirkegængere, det var en god måde at fejre dagen. Selv om det ikke er den normale måde at blive gift på og vistnok første gang i Stefanskirken det blev gjort på den måde, blev vi enige med præsten Viggo (som er en god ven) om, at det var den helt rigtige måde for os. Jeg blev medlem af folkekirken, da man accepterede homoseksuelle vielser, for tro har altid betydet noget for mig, selvom jeg dog ikke går i kirke hver søndag. Jeg synes, kirken har en vigtig rolle, og jeg ville giftes i en kirke, især når en god ven var præst - ja, jeg tror på Gud.
8. Tog til Lesbos
For ganske få uger siden var jeg på den græske ø Lesbos. Den humanitære katastrofe i og omkring Syrien, som nu for alvor er nået til Europa, optager os selvfølgelig meget i Folketinget. Og jeg ville med egne øjne se, hvordan situation er dernede. Men også for at tale med de frivillige, som hjælper flygtninge, når de kommer fra Tyrkiet i små gummibåde. Det var chokerende og gjorde et stærkt indtryk på mig. Når flygtninge kommer til Lesbos, ved de, at det kun er et skridt på rejsen. Jeg synes ikke, at der bliver gjort nok for at hjælpe, og jeg mener, at en fælles europæisk løsning er det rigtige, og derfor har jeg i denne uge også været til møder i Europarådet. Jeg mener, det er afgørende, at vi sætter ind sammen i Europa og sørger for, at folk, der har brug for og har krav på vores beskyttelse, ikke skal ud på en så farlig rejse.
