Mistanken har været der, selvom de fældende beviser har manglet. Men nu er det endelig videnskabeligt slået fast, at vilde knælere fanger og æder fisk.

Det skriver nationalgeographic.com ifølge Videnskab.dk, hvor du også kan se en video af en knæler, der fanger fisk.

'Knæleren vendte tilbage ikke en enkelt gang, men fem nætter i træk, som en ræv, der jagede kyllinger på en gård,' siger entomolog Roberto Battiston fra Musei del Canal di Brenta i Italien til nationalgeographic.com ifølge Videnskab.dk.

Han er førsteforfatter til et nyt studie, der dokumenterer opdagelsen.

Læs mere på Videnskab.dk: Japanske asteroide-hoppere sender vilde fotos til Jorden

I studiet har forskerne observeret en vild knæler, der i alt fangede ni guppy-fisk på fem dage. Den vilde knælers gode evner som fisker har overrasket forskerne. Knælerens øjne er mest velegnede til at fange bytte i dagslys, men alligevel fangede den alle ni fisk ved aften- eller nattetid.

Roberto Battiston har en ide om, hvordan knælerne bar sig ad med at fange fisk: Guppyerne har en stor hale, der blafrer, når de svømmer. Og for knæleren kan de måske ligne et sært insekt, der render rundt, fortæller Roberto Battiston til nationalgeographic.com ifølge Videnskab.dk.

Læs mere på Videnskab.dk: Forskere giver svar: Hvad er den bedste slankekur?

Det er også bemærkelsesværdigt, at knæleren huskede sit gode fiskested og vendte tilbage til det, fortæller forskerne. Det kan indikere, at knælerne har langt større tilpasningsevner, end forskerne hidtil har været klar over. Det er muligt, at knæleren simpelthen kunne huske, at der var rigelig med mad at finde ved vandet, og at det var årsagen til, at den vendte tilbage hver nat.

'Det er en populær overbevisning, at insekter er simple, ensporede organismer. I virkeligheden er de i stand til forbløffende kompleks adfærd,' siger entomologen Gavin Svenson til nationalgeographic.com ifølge Videnskab.dk.

Andre artikler på Videnskab.dk

Hvad hjælper mod forkølelse?

Hjælper det at prikke på øldåsen for at undgå, at den sprøjter?

Vikingernes runekoder er blevet knækket