Det er tragedien, ingen fatter. Men som dagene går, falder brikkerne i en mareridtsagtig dødskamp på Air France AF 447 langsomt på plads.
Katastrofen, hvor 228 børn og voksne, heriblandt danske Christiane Zeuthen, mistede livet natten mellem søndag og mandag. Den desperate kamp mod tiden for at finde den sorte bokse med afgørende detaljer foregår stadig i Atlanterhavet - ca. 1100 km fra Brasiliens kyst.Spekulationerne om, hvorfor et af verdens mest sikre fly, en Airbus A330, pludselig styrtede i havet knap fire timer efter take off, kører stadig på højtryk.
Var det vejret, en fejl i de elektroniske systemer i Airbus-flyene, eller et terrorangreb, der var skyld i katastrofen? Underbygget af, at Air France fire dage før modtog en trussel om, at der var en bombe ombord på et af deres fly med afgang fra Buenos Aires. Flere eksperter føler sig efterhånden mere og mere sikre på, at Airbusflyet måtte give op i en ulige kamp mod et frygteligt uvejr.
Flere medier rundt om i verden, heriblandt den brasilianske avis O Estado de S. Paulo, har forsøgt at rekonstruere de sidste fatale minutter i katastrofeflyet ud fra flyets meldinger, eksperters fortolkninger og viden om vejrforhold.
Dramaet begynder klokken 23 lokal tid, da piloten sender en melding om, at der er kraftig turbulens.
Læs mere nedenfor
Sorte skyer trækker op
48-årige Christiane Zeuthen sidder i flyet. På vej hjem til sin elskede mand efter et kursus i chok- og traumeterapi. Sorte skyer trækker op uden for Air France-flyet. Der er masser af elektricitet i luften, og lyn og kraftige vindstød banker mod Airbusflyet med kursen sat mod Charles de Gaulle-lufthavnen fra Rio de Janeiro.
Kort efter er Air France flyet AF 447 reduceret til vragdele spredt over Atlanterhavet.
I minutterne før styrtet går det formentlig op de 227 andre passagerer, at der er noget galt.
Piloten sender aldrig noget 'mayday' fra flyet. Selvom det blot ville have taget få sekunder.
Mayday
- I sådan en situation er det primære at styre flyveren, og så snakker man, når man har tid til det. Det siger ikke noget om, at de eksempelvis er besvimet. Selvom det er en mulighed.
Mayday er jo bare, at man siger, at 'nu er vi så langt ude, at vi skal have noget hjælp', siger den tidligere SAS-pilot Søren Seindal Agner, der i dag er direktør i firmaet Aeroteam.
I løbet af få minutter sender flyet en strøm af automatiske meldinger om, at de elektriske systemer svigter.
Navigationssystemet går i stykker. Billederne på fjernsynsskærmene i maskinen falder ud. Og computersystemet bliver omstillet til nødstrømmen. Dødskampen registreres af de sorte bokse. Mens alt bliver mørkt.
Den sidste automatiske besked kommer kl. 23.14 lokal tid. Flyet har mistet kabinetryk, og alle vigtige kontrolinstrumenter er sat ud af drift. Hastighed, højde- og retningsmåling kan ikke længere styres fra cockpittet.
Kapløb med tiden
Ingen ved endnu, hvad det er, der går galt i disse minutter i luftrummet knap fire timer fra Rio de Janeiro. Og om det er gråd og skrig. Eller apatisk tavshed.
- Jeg tror fortsat, at voldsom turbulens forårsagede strukturel skade på flyet, siger Jose Carlos Pereira, der er tidligere chef for Brasiliens luftfartsmyndighed, Infraero, til Reuters.
Et kapløb med tiden kan give svaret på, hvorfor ofrene styrtede i døden. Flyets sorte bokse gemmer på hemmeligheden. Men de ligger på op til 6000 meters ufremkommelig dybde.
Sporbare via en indbygget radiosender med strøm til 30 dage. Og selvom en meget avanceret miniubåd er på vej for at dykke efter boksene, er efterforskerne ikke overbeviste om, at de finder dem.
- Der er to sorte bokse. Den ene er flight data-recorderen, der automatisk får tekniske oplysninger om rorenes stilling, hydraulik og den slags. Den anden er en voice-recorder, der optager al kommunikation piloterne imellem og mellem flyvekontrollen og piloterne. De vil kunne kaste lys over ulykken, hvis de ikke er ødelagte, siger Søren Seindal Agner.
Flyet forsvinder på et tidspunkt fra radaren. De 227 mennesker er ladt helt alene. Med kun et spinkelt håb.
Panik
Mens piloten kæmper mod katastrofen, flyver et spansk passagerfly fra Lima i Peru til Madrid i Spanien, ifølge den spanske avis El Mundo, i samme område som Air France-flyet. Piloten, andenpiloten og en passager ser pludselig et lysskær. De kan være de sidste, der har set Air France-flyet, før det styrter i havet.
- I det fjerne så vi pludselig en stærk og intensiv stråle af hvidt lys, der bevægede sig oppefra og ned. Efter omkring seks sekunder var det væk, siger piloten på flyet fra det spanske selskab Air Comet til El Mundo.
Panikken hænger formentlig tykt i luften de sidste minutter ombord på maskinen, der pludselig har forvandlet sig til en flyvende kiste. Mørk og klaustrofobisk. Christiane tænker måske på sin mand, Lars Zeuthen.
- Jeg ved jo, at Christane har oplevet lange og forfærdelige minutter i flyet, hvor hun vidste, hvad der skete, og hvor hun ganske givet var i chok, siger Lars Zeuthen, der er leder af et fritidshjem i Genner ved Haderslev .
Kabinen har formentlig runget af uvished. Det er langt fra sikkert, at passagererne er blevet informeret om problemerne af piloten i de sidste, afgørende minutter.
- Selvfølgelig er det vigtigt, at de informeres. Men kun, hvis man finder tid til det. Det vigtigste er at kontrollere flyet, siger Søren Seindal Agner.
Måske har bevidstløsheden endda lettet Christiane og hendes medpassagere for den sidste dødsangst, hvis der er gået hul på flyet oppe i luften, fordi de så har mistet bevidstheden på grund af iltmangel.
Chefen for Air France, Pierre-Henri Gourgeon, mødtes i går privat med familier til ofrene, hvor han fjernede ethvert håb om, at der kunne være overlevende, fordi flyet er gået fuldstændig i stykker enten i luften, eller da det ramte havet.
Næppe terror
- Hvis flyet er gået i stykker deroppe, hvilket det måske tyder på med den radius vragdelene ligger i, så vil de ikke have mærket noget. Det går ret hurtigt. I den højde er det et spørgsmål om sekunder. Hvis den er gået i stykker, når den har ramt vandet, så har det ikke været særligt rart på turen ned. For så vil de nok have været ved bevidsthed, siger Søren Seindal Agner.
På vandoverfladen omkring det formodede nedstyrtningssted er der fundet en tyve kilometer lang stribe olie, hvilket taler imod terrorteorien.
- Det, at der er olie på stedet, kan ekskludere muligheden for, at der har været en eksplosion eller brand på flyet, inden det styrtede. I så fald ville olien være brændt, siger Brasiliens forsvarsminister, Nelson Jobim, til Reuters.
Imens tager tusinder af sørgende afsked med ofrene. Christiane, Alexander, Hannelore, Rolf og 224 andre, der nu formentlig har fået deres sidste hvilested på 6000 meters dybde i det hajfyldte farvand ud for Brasiliens kyst. Langt væk fra dem, de elskede.
