Fire dage inden Kabul blev indtaget af Taliban, havde udenrigsminister Jeppe Kofod ingen evakueringsplan for de omkring 400 lokalt ansatte afghanere, tolke og deres familier.
Det kan B.T. afsløre via dokumenter fra Forsvaret.
For Kofods embedsmænd var handlingslammede, fordi Kofod endnu ikke havde landet en politisk aftale om at hente afghanerne til Danmark.
Først da aftalen var på plads, fik Udenrigsministeriet politisk mandat til at anmode Forsvarskommandoen om at udarbejde evakueringsplanen. Det bekræfter ministeriet over for B.T.
Derfor modtog Forsvarskommandoen først 11. august – hvor aftalen blev indgået – en anmodning med ordet 'HASTER' fra Udenrigsministeriet, viser aktindsigt i forsvarsdokumenter.
Blot to dage tidligere afbrød Jeppe Kofod sin ferie for at indlede forhandlingerne.
Men det skulle han have gjort langt tidligere, lyder kritikken fra støttepartier og opposition, der nu øger presset på ministeren.
»Jeg kan kun ryste på hovedet over, at vi ikke gik i gang noget tidligere. Vi kunne have gået i gang i juni og juli, og så venter vi til august,« siger SFs udenrigsordfører, Karsten Hønge, der sår tvivl om partiets tillid til Jeppe Kofod:
»Sagen skal kulegraves, og derefter vil vi tage stilling til, om vi har tillid til udenrigsministeren.«
Evakueringen af de omkring 400 lokale afghanere – herunder ambassadeansatte, tolke og deres familier – var præget af kaos og usikkerhed om, hvorvidt det ville lykkes at få alle ud i live.
For eksempel har TV 2s Afghanistan-korrespondent Simi Jan berettet, hvordan afghanske ansatte fra den danske ambassade tog til Kabuls lufthavn søndag 15. august i den tro, at de ville blive evakueret af danske fly.
De måtte forlade lufthavnen igen for derefter at vente i 12 timer på gaderne, der blev patruljeret af Taliban-krigere.
Situationens alvor bliver tydeliggjort af, at CNN allerede 23. juli kunne berette, at den afghanske tolk Sohail Pardis i maj blev halshugget af Taliban, fordi han havde arbejdet for amerikanerne.
Og mandag skrev CNN, at en bror til en tolk, der har arbejdet for amerikanerne, er blevet dømt til døden af Taliban for at have hjulpet 'korsfarerne' og for at have bragt sin bror i sikkerhed.
B.T. kan via aktindsigt afdække, at Udenrigsministeriets anmodning til Forsvarskommandoen 11. august hed:
'HASTER: Opgaveanmodning vedr. beredskabsplan for evt. evakuering af lokalansatte afghanere.'
Herefter gik Forsvarskommandoen i gang med at planlægge operationen, som med henvisning til evakueringen via luftrummet fik det latinske kaldenavn VENTUS – vind på dansk.
De Radikales udenrigs- og forsvarsordfører, Martin Lidegaard, ser med stor alvor på, at beredskabsplanen for lokalt ansatte først blev bestilt, mens Taliban var i gang med at omringe Kabul.
»Jeg kan godt forstå, at man ikke kan sætte hele maskineriet i gang, før man har et politisk flertal. Men det understreger jo bare, at regeringen kom for sent i gang med at skaffe det politiske flertal, så man kunne komme i gang med operationen,« siger han og tilføjer:
»Når evakueringen er færdig, kommer vi til at bede om en fuldstændig redegørelse for, hvorfor man ikke kom i gang noget tidligere, da det i værste fald kunne have kostet menneskeliv.«
Udenrigsminister Jeppe Kofod har de seneste uger været genstand for massiv kritik for at handle for sent og for langsomt i forhold til at få evakueret tolke og andre lokalt ansatte afghanere, der med livet som indsats har hjulpet Danmark i Afghanistan.
På et pressemøde 18. august forsvarede Jeppe Kofod sig med, at hans ministerium har forberedt sig på situationen i Afghanistan siden april, og i svar til B.T. 19. august skrev Udenrigsministeriet, at:
'Der har været nedlukningsplaner for ambassaden og evakueringsplaner for de ansatte meget længe. De er løbende blevet justeret og evalueret, blandt andet i forlængelse af beslutningen om den militære tilbagetrækning og den løbende udvikling i Kabul.'
Men en konkret plan for evakuering af de lokalt ansatte afghanere blev altså først bestilt af Udenrigsministeriet 11. august.
Enhedslistens forsvars- og udenrigsordfører, Eva Flyvholm, kræver en uafhængig undersøgelse af forløbet, før hun vil tage stilling til de politiske konsekvenser af sagen.
Også hos oppositionen er der hård kritik af udenrigsministeren.
»Det ser rigtig, rigtig slemt ud. Jeppe Kofod skulle absolut have afbrudt sin ferie tidligere og have begyndt de politiske forhandlinger,« siger Venstres udenrigsordfører, Michael Aastrup Jensen, og uddyber:
»Vi ser desværre nu den klare konsekvens af, at Kofod ikke lyttede til alle os, der i sommeren sagde, at vi skulle i gang med at lave en aftale. Kofod syntes åbenbart, at hans ferie var vigtigere end at evakuere de lokale ansatte.«
Udenrigsminister Jeppe Kofod lægger i et skriftligt svar til B.T. vægt på, at alle lokalansatte er blevet evakueret og udtaler:
»Det er klart, at der i kølvandet på en international krise som Kabuls pludselige kollaps rejser sig mange spørgsmål om det nærmere forløb. Dem vil vi vende tilbage til og drøfte med partierne, men i første omgang bruger jeg alle mine kræfter på den evakueringsoperation, vi netop i disse timer er ved at afslutte.«
Martin Lidegaard ser frem til at få sagen fuldt belyst:
»Vi ser meget alvorligt på sagen. Der er stadig mange ubesvarede spørgsmål. Når vi har fået svar på dem, så er vi klar til at drage den politiske konsekvens.«
Se hasteopgaven fra Udenrigsministeriet til Forsvarskommandoen om evakueringsplanen i tidslinjen:
