Det var med ondt i maven, at Abdel Aziz Mahmoud så femte afsnit af reportageserien ’Familien fra Lærkevej’ rulle henover skærmen mandag aften.

Her fortalte den 33-årige studievært og forfatter for første gang offentligheden, at han er homoseksuel og har boet sammen med kæresten Andreas i ’nogle år’.

Hvis det havde været en indfødt gammeldansker, havde sensationen været til at overse, men det er første gang, at en kendt dansk muslim med arabisk baggrund er sprunget ud offentligt i Danmark.

Årsagen er uden tvivl, at ’det er tabu, at en muslimsk dreng eller pige er homo’, som Mahmouds lillesøster sagde det ligeud.

LOG IND PÅ BT PLUS og læs om mødet med  Abdel Aziz Mahmoud. Han fortæller om både de positive og negative reaktioner han har fået, efter han for nu en uge siden, sprang ud som homoseksuel for åben skærm.


Det var med ondt i maven, at Abdel Aziz Mahmoud så femte afsnit af reportageserien ’Familien fra Lærkevej’ rulle henover skærmen mandag aften.

Her fortalte den 33-årige studievært og forfatter for første gang offentligheden, at han er homoseksuel og har boet sammen med kæresten Andreas i ’nogle år’.

Hvis det havde været en indfødt gammeldansker, havde sensationen været til at overse, men det er første gang, at en kendt dansk muslim med arabisk baggrund er sprunget ud offentligt i Danmark.

Årsagen er uden tvivl, at ’det er tabu, at en muslimsk dreng eller pige er homo’, som Mahmouds lillesøster sagde det ligeud.

Så det var med nervøsitet, at den populære studievært og forfatter, der er troende muslim, så frem til de danske muslimers reaktion:

»Flere havde jo været fremme med, hvor farligt det kunne være at være åben om det som muslim. Jeg var sikker på, at der måtte komme en masse negativt i min indbakke, når det kom ud, og jeg regnede med, at der ville komme en masse reaktioner fra rettroende muslimer i stil med, at det var en synd, hvor klamt det er at være homoseksuel, og hvor meget jeg skulle brænde i helvede,« siger Abdel Aziz Mahmoud, da BT møder manden i DR-byen i København nogle dage efter udspringet.

Lettet og overrasket

Mahmoud er lettet og overrasket over reaktionerne i hans indbakke .

»Der har været overvældende mange positive reaktioner på min Facebook og i min indbakke. Om hvor sejt, de synes det er, at jeg er stået frem, at min familie er nogle stærke mennesker, og nogle muslimer skriver, at de ville ønske, at de kunne opdrage deres børn til at blive lige så stærke,« fortæller han. Men Mahmoud har dog også været genstand for had på lukkede internet-fora, hvor nogle fundamentalister bekræfter hans fordomme.

»De synes, at jeg er en skiderik. De ville gerne kunne finde nogle steder i Koranen, hvor der står, at jeg ikke kan være den, jeg er, og at jeg skal brænde i helvede,« siger Mahmoud, der vælger at fokusere på de mange hundrede positive tilkendegivelser fra muslimer fra hele landet, der er væltet ind siden mandag.

Familiens reaktion

For sådan cirka syv år siden fortalte han det til venner og familie, der ikke var entydigt begejstrede for, at han ville springe ud på landsdækkende tv. Samtidig ærgrer Mahmoud sig i dag over, at det tog ham så lang tid:

»Jeg blev advaret af både familie og venner. Det fik mig selvfølgelig til at tænke på, hvorfor der var nogle, der var bange på mine vegne. Om jeg kunne risikere at blive slået ned, eller noget i den stil. Så jeg sagde til min kæreste, at hvis der skete mig noget, så ville det jo vise, at der netop er noget her, der skal tales om, og så er der for alvor nogle mennesker, der skal rykkes.«

I udsendelsen fortæller både Abdel Aziz Mahmouds mindre søster og bror, at meddelelsen om, at Abdel var til mænd, kom som ’et chok’, og at hans forældre lige skulle vænne sig til tanken.

»De skulle lige æde den, siger Abdel Aziz Mahmoud selv:

»Da jeg havde fortalt min far det, sendte jeg ham en sms senere og spurgte, om jeg stadig var en del af familien. Han svarede prompte med en besked om, at familie er ikke noget, man melder sig ud af. ’Kom forbi så snakker vi om det’, skrev han til mig,« siger Mahmoud og følger op: »Det, der var svært for mine forældre, var, som det er for mange andre med homoseksuelle i familien, at folk ikke kender nogen homoer. De er ikke venner med nogen, ikke naboer til nogen og har ingen kolleger, der er homoseksuelle.«

Han forklarer, at ’tingene kommer stille og roligt. Også integration.’

»Man kan ikke forvente, at folk smider tørklædet og lægger sig i solen med bare bryster og tager en frikadelle i kæften. Sådan sker det ikke. Den måde, man kan rykke mennesker på, er ved at oplyse og være et forbillede og ved at tale sammen. Min tilgang har hele tiden været at tale det positive op og fokusere meget på løsninger,« siger Abdel Aziz Mahmoud.

Se ud over fordommene

Mahmoud erkender, at heller ikke han kan sige sig fri for at have fordomme.

»Man må ikke tro, at der er noget samlet muslimsk miljø. I de arabiske, de pakistanske og de iranske miljøer er der mange forskellige holdninger. Jeg har selv haft fordomme om kvinder med tørklæder og har aldrig haft nogen i min bekendtskabskreds, der har gået med tørklæde. Nu har jeg så fået én, som jeg aldrig ville have troet, at jeg ville have så meget tilfælles med. For også kvinder, der går med tørklæde, kan være meget forskellige. Ligesom det er med homoseksulle - og alle mulige andre mennesker.«