Lyt til artiklen

Den tyske invasion af Danmark 9. april 1940 gik meget hurtigt. Fire timer. Så hurtigt var modstanden nedkæmpet, da tyskerne rykkede ind, som indledningen på ’De fem onde år’.

Invasionen foregik til lands, til vands og i luften fra kl. 4.15 om morgenen, da tyskerne iværksatte ’Operation Weserübung-Süd’. Den nordlige del af angrebet gjaldt Norge.

Selv om Danmark havde indgået en ikke-angrebspagt med Tyskland året før, så blev den fejet af bordet af Adolf Hitler.

I alarmberedskab

Den danske hær bestod af ca. 15.000 mand mod tyskernes ca. 40.000 mand. Selv om hærledelsen længe havde set skyerne trække sammen sydpå, så var det først om aftenen dagen inden, at der blev slået generelt alarmberedskab. Men forgæves.

Allerede efter to timer beordrede de danske politikere kampene indstillet af frygt for et bombardement af København, som tyskerne havde gjort det året inden i Warszawa. Der gik yderligere to timer, inden ordren nåede ud til alle de danske styrker.

Så den danske modstand varede i fire timer, og derefter vajede hagekorsflaget over København.

Først den 4. maj 1945 overgav de tyske styrker sig, og Danmark var atter frit.

Sådan forløb den 9. april

Padborg og Bredevad:

Den tyske general Leonhard Kaupisch var øverstbefalende for de tyske tropper i angrebet på Danmark, men det var Adolf Hitler, som havde fastsat datoen 9. april 1940. Klokken 4.15 om morgenen rykkede de tyske tropper over grænsen. De første danske ofre var tre grænsegendarmer, som blev skudt af civilklædte tyske soldater i Padborg. Lidt længere nordpå ved Bredevad kom det til en kort, men voldsom træfning, hvor et tysk pansret opklaringskøretøj blev uskadeliggjort.

Aabenraa En dansk maskinkanon-gruppe er klar til at yde modstand mod tyskerne fremrykning mod Aabenraa. Danskernes 20 mm maskinkanoner viste sig som et effektivt våben, som ødelagde eller beskadigede i alt 12 panservogne, beskadigede tre kampvogne og ødelagde et ukendt antal motorcykler i kampene i Sønderjylland.

AabenraaDen danske modstand bliver hurtigt nedkæmpet af tyskerne. Her kører en tung mandskabsvogn med en kanon på slæb gennem byen.

Aabenraa Flere fra det tyske mindretal i byen hilser invasionen velkommen med en ’heilende’ strakt arm.

Haderslev Danske soldater med en let panserværnskanon gør sig klar til at tage kampen op mod de fremrykkende tyskere.

Haderslev Tyske soldater søger dækning og gør sig klar til at nedkæmpe de danske tropper.

Haderslev Den danske panserværnskanon er uskadeliggjort, og tyskerne fortsætter nordpå.

Aalborg

Tyske faldskærmssoldater kastes ned over de to flyvepladser i byen. De er vigtige at erobre, så den tyske invasion af Norge kan støttes fra luften.

Middelfart og Snoghøj

Tyske soldater bliver landsat for at sikre Lillebæltsbroen.

Korsør og Nyborg

Færgeforbindelsen over Storebælt falder i tyskernes hænder, da der bliver landsat soldater i de to færgehavne. Hermed har besættelsesmagten sikret sig fri passage på tværs af Danmark.

Gedser og Masnedø

Den tyske færge Mecklenburg anløb færgehavnen i Gedser tidligere end normalt. Da broklappen gik ned, stormede tyske soldater i land. En motorcykelkolonne fortsatte med det samme nordpå mod Storstrømsbroen. Samtidig indtog faldskærmstropper det stort set ubemandede Masnedøfort.

Værløse Det danske flyvevåben - dengang Hærens Flyvetropper - var stationeret på flyvepladsen i Værløse. Alle fly på nær et enkelt blev skudt i brand, mens de stod på jorden, da jagerfly fra Luftwaffe angreb. Det lykkedes løjtnant V, Gotfredsen og sekondløjtnant G. F. Brodersen at komme i luften i et rekognoseringsfly, men allerede i 50 meters højde blev de skudt ned af tyske jagerfly. Begge blev dræbt.

København Fra tidligt om morgenen cirklede tyske bombefly over København for at lægge et ekstra pres på de danske politikere, som frygtede, at byen skulle lide samme grufulde skæbne som den polske hovedstad Warszawa året inden.

Der blev dog ikke kastet bomber over København. I stedet blev der smidt en stor mængde løbesedler ned. På et gebrokkent dansk - teksten skal være forfattet på tysk af Adolf Hitler - blev de tyske motiver for invasionen ridset op.

København   ’Hansestadt Danzig’ er lagt til kaj ved Langelinje. De tyske soldater landsættes i al hast og breder sig ind i hovedstaden.

Helsingør   Oberst Helge Bennike nægtede at adlyde ordren om at stoppe kampen. Han valgte at tage færgen fra Helsingør til Helsingborg med et kompagni danske soldater. Obersten troede, at tyskerne også havde invaderet Sverige, og han ville fortsætte kampen der. De danske soldater blev afvæbnet ved ankomsten.

København Et af tyskernes første mål var Kastellet. Da den gamle fæstning var indtaget, blev der lagt et hagekorsflag på jorden for at markere erobringen over for de tyske fly.

København For at forhindre, at københavnerne strømmede ind i byen, etablerede tyskerne spærringer. Her er det sporvognslinje 10, der holder i Sølvgade.

København

Kl. 6 om morgenen besluttede regeringen og kong Christian X at indstille kampen. Men der gik to timer, inden ordren var nået ud til alle danske styrker. Senere på dagen orienterede statsminister Thorvald Stauning om situationen.

Bornholm blev først besat dagen efter, den 10. april 1940.

Foto: Scanpix

Kilde: Wikipedia