Velkommen til B.T.'s morgen-orientering. Her giver vi dig et overblik over, hvilke nyheder der er tikket ind fra ind- og udland, mens du har sovet.
USA og Canada redder vigtig frihandelsaftale i 11. time
Canada og USA nåede natten mandag dansk tid til enighed om rammerne for en opdatering af Den Nordamerikanske Frihandelsaftale (Nafta). Det skete kort før deadline, og det betyder, at Nafta kan fortsætte som en trilateral aftale mellem USA, Canada og Mexico.
Læs mere her
DF vil bytte afviste asylansøgere for terrormistænkte iranere
En eventuel udlevering af terrormistænkte iranere skal gøres betinget af, at Iran til gengæld tager imod afviste asylansøgere fra landet. Sådan lyder et forslag fra Dansk Folkeparti. Det skriver Berlingske.
Læs mere her
Folkeafstemning om landenavn slår fejl i Makedonien
Under halvdelen af vælgerne mødte søndag op og stemte ved en folkeafstemning om at ændre Makedoniens navn. Dermed er afstemningen ikke gyldig. En fremtidig tilknytning til EU og Nato stod på spil.
Læs mere her
Californien genindfører Trumps skrottede lov om netadgang
Guvernøren i Californien, Jerry Brown, har natten til mandag dansk tid sat sin underskrift på et lovforslag om netneutralitet. Donald Trumps regering vil sagsøge delstaten, skriver Washington Post.
Læs mere her
Det Hvide Hus afviser indblanding i Kavanaugh-undersøgelse
Det Hvide Hus hverken styrer eller blander sig i den FBI-undersøgelse, der lige nu er i gang af den højesteretsnominerende Brett Kavanaugh. Det siger en række af USA's præsident, Donald Trumps, rådgivere.
Læs mere her
Kim Larsen-optog tiltrækker tusinder på Facebook
Flere end 15.000 har på Facebook udvist interesse for et optog til ære for nationalskjalden Kim Larsen. Begivenheden finder sted i København fredag.
Læs mere her
Avisernes forsider
Avisen Danmark
Billedet af en banan ned over den vestlige del af landet bliver ofte brugt til at fortælle historien om lave indkomster, ringe uddannelse, høj kriminalitet og dårligt helbred. Men billeder passer slet ikke med virkeligheden, siger forsker.
Berlingske
Kim Larsen er død i en alder af 72 år. Må der være fuglefløjt og bægerklang, fest og farver natten lang, hvor han er nu. Tak for musikken, pianomand.
Læs mere her
B.T.
Tak for alt til Kim Larsen, der er død i en alder af 72 år. Samtlige Larsens seks børn og hans kone siden 2001, Liselotte Kløvborg Larsen, var samlet om den ikoniske danske musiker, sangskriver og nationalskjald til det sidste.
Læs mere her
Børsen
Privatkundernes tillid til banksektoren er på det laveste i seks år, viser undersøgelse fra Epsi Danmark. Den vigtigste forklaring skal findes i Danske Banks hvidvasksag, mener Helene Söderberg, der er direktør for Epsi.
Læs mere her
Ekstra Bladet
Det var sgu for tidligt, Larsen. For godt en måned siden lod alt til at være i skønneste orden i Kjukken-lejren. Kim Larsen var i gang med ny musik, og bandet havde planer om at samles til efteråret for at arbejde med de ny sange.
Finans
Bagmandspolitiet har i flere år forsøgt at gennemføre en straffesag mod en russer og et selskab for at køre 322 millioner kroner fra kriminelle aktiviteter gennem konti i en nu lukket Nordea-afdeling.
Læs mere her
Information
Kim Larsen var en autonom skikkelse i det danske kulturlandskab – hyldet og beundret for sin evne som sangskrædder – han fulgte ikke med tidsånden, men han forblev loyal mod ånden i sit værk, der mest af alt forenede ordet 'danskhed' med noget positivt.
Læs mere her
Jyllands-Posten
Til det sidste var Kim Larsen den største. Han efterlader sig et imponerende sangkatalog, som altid kunne samle folk på tværs af alder, musiksmag og politisk ståsted. Og trods svækket helbred skabte hans sidste koncerter eufori.
Læs mere her
Kristeligt Dagblad
Regeringen og Facebook vil bekæmpe udbredelsen af falske nyheder i danske medier. Men de bevidst vildledende artikler findes ikke i de etablerede medier, lyder det fra en række eksperter.
Læs mere her
Politiken
Som en strejf af en dråbe fik vi med Kim Larsens sange lov til at håbe om de ting, som skal komme, førend livet er omme. Han var danmarkshistoriens mest populære kunstner.
Læs mere her