Velkommen til B.T.s morgen-orientering. Her giver vi dig et overblik over, hvilke nyheder der er tikket ind fra ind- og udland, mens du har sovet.

Trump-støtter om muslimsk kongresmedlem: 'Send hende tilbage'
En strid mellem USA's præsident, Donald Trump, og fire kvindelige kongresmedlemmer fik yderligere næring onsdag. Det skete under et vælgermøde i Greenville i delstaten North Carolina. Trump indledte arrangementet ved at nævne en af de fire kvinder, Ilhan Omar, hvilket fik de mange tilhængere til at råbe i kor: 'Send hende tilbage, send hende tilbage, send hende tilbage.'
Læs mere her

Flere spænder cykelhjelmen: Fra 6 til 42 procent på 14 år
Flere danskere ifører sig cykelhjelm, når de bevæger sig ud i trafikken på den tohjulede. På 14 år er antallet af cyklister, der bruger hjelm, steget fra 6 procent til 42 procent. »Det er gået hen og blevet mere cool at bruge cykelhjelm, og det er en udvikling, vi håber vil fortsætte,« siger dokumentationskonsulent Jesper Hemmingsen, Rådet for Sikker Trafik.
Læs mere her

Ny populær ansigts-app skal undersøges af FBI
Utallige danskere og folk over hele verden har den seneste tid moret sig med at dele billeder af sig selv som gamle via appen Faceapp. Men nu skal det russiske firma, der står bag den populære app, undersøges af det amerikanske forbundspoliti, FBI.
Læs mere her

Repræsentanternes Hus blokerer for våbensalg til Saudi-Arabien
Stik imod præsident Donald Trumps ønske har Repræsentanternes Hus i USA onsdag stemt for at blokere et amerikansk våbensalg for milliarder af dollar til Saudi-Arabien. Trump, som har arbejdet for at knytte tættere bånd til Saudi-Arabien, har på forhånd varslet, at han vil nedlægge veto mod beslutningen.
Læs mere her

Repræsentanternes Hus stemmer imod rigsretssag mod Trump
Repræsentanternes Hus i USA har stemt for at opgive en rigsretssag mod USA's præsident, Donald Trump, for nu. Med stemmerne 332 mod 95 var der overvejende flertal for at opgive en resolution, der skulle lede til en rigsretssag mod Trump, skriver nyhedsbureauet Reuters.
Læs mere her

USA smider Tyrkiet ud af F-35-program efter russisk missilkøb
USA har fjernet Nato-medlemmet Tyrkiet fra et F-35-kampflyprogram, efter at landet har købt et missilforsvarssystem af Rusland. De første dele af luftforsvarssystemet S-400 blev leveret til den militære luftbase Mürted Airfield Command nordvest for Tyrkiets hovedstad, Ankara, i fredags. En levering, den amerikanske regering i månedsvis har forsøgt at forhindre.
Læs mere her