Velkommen til B.T.'s morgen-orientering. Her giver vi dig et overblik over, hvilke nyheder der er tikket ind fra ind- og udland, mens du har sovet.

Trump-modstander bliver anholdt i New York
Michael Avenatti blev i 2018 kendt som den tidligere pornoskuespiller Stormy Daniels' advokat i en sag mod USA's præsident, Donald Trump. Tirsdag blev Avenatti imidlertid selv anholdt i New York, skriver flere medier. Han er sigtet af statsanklagere i to separate sager, skriver blandt andet mediet The Hill. Californiske statsanklagere sigter ham for at have svindlet sig til klienters penge, som han angiveligt har brugt til at afbetale personlig gæld såvel som forbrug. I New York er han sigtet for et afpresningsforsøg mod sportsudstyrsgiganten Nike.
Læs mere her

Studie: To nattevagter om ugen kan øge risiko for abort
Et nyt dansk studie styrker forskeres mistanke om, at der er sammenhæng mellem spontane aborter og gravide kvinders natarbejde. Det skriver videnskab.dk tirsdag. Paula Hammer er phd-studerende på Arbejds- og Miljømedicinsk Klinik ved Bispebjerg og Frederiksberg Hospital og en af forskerne bag studiet. »Hovedkonklusionen er, at kvinder, som arbejder to eller flere nattevagter om ugen i de første 22 uger af graviditeten, har større risiko for abort,« siger hun.
Læs mere her

ARKIVFOTO.
ARKIVFOTO. Foto: Maria Hedegaard
Vis mere

Pentagon bevilger en milliard dollar til hegn mod Mexico
Det amerikanske forsvarsministerium, Pentagon, omrokerer en milliard dollar i sit budget til grænsesikkerhed. Det svarer til 6,5 milliarder kroner. Det oplyser USA's fungerende forsvarsminister, Patrick Shanahan, natten til tirsdag dansk tid. Det skriver nyhedsbureauet AP. Pengene skal blandt andet finansiere de første knap 100 kilometer grænsehegn mod Mexico.
Læs mere her

Donald Trump.
Donald Trump. Foto: SAUL LOEB
Vis mere

Ronaldo efter skade: Jeg er tilbage om to uger
Både Portugals landshold og det italienske klubhold Juventus holdt vejret, da Cristiano Ronaldo måtte forlade banen i Lissabon i første halvleg af 1-1-opgøret mod Serbien i EM-kvalifikationen. Med en vigtig kvartfinale mod Ajax i Champions League 10. april ville det være en bet for Juventus at undvære deres målfarlige angriber. Klubben kan dog ånde lettet op, for superstjernen er ikke selv bekymret for sin skade. »Jeg er ikke bekymret. Jeg kender min krop, og om to ugers tid er jeg klar til at spille igen,« siger han ifølge Tom Kundert, journalist på det portugisiske medie Portugoal.
Læs mere her

Muslimsk gruppe sagsøger Facebook og Google efter moskédrab
En muslimsk gruppe i Frankrig sagsøger Facebook og Google for at lade manden, som angreb to moskéer i New Zealand og dræbte 50 mennesker, streame angrebet direkte. Gruppen The French Council of the Muslim Faith (CFCM) har rettet sagen mod de franske afdelinger hos de to tech-giganter med begrundelsen: 'At transmittere en besked med voldelig indhold, der tilskynder terrorisme, eller af en natur, der højst sandsynlig vil krænke menneskelig værdighed og blive vist til en mindreårig,' skriver AFP.
Læs mere her

Venezuelas regering betegner nyt strømnedbrud som et angreb
Venezuela er mandag blevet ramt af det andet strømnedbrud i landet inden for en måned. Ifølge landets regering er der tale om "et angreb". Næsten hele Venezuelas hovedstad, Caracas, har mandag i timevis været uden strøm. Derudover er omkring ti af de nærliggende stater blevet ramt af nedbruddet.
Læs mere her