Velkommen til B.T.'s morgen-orientering. Her giver vi dig et overblik over, hvilke nyheder der er tikket ind fra ind- og udland, mens du har sovet.

Trump frygter at blive lokket i fælde i afhøring
USA's præsident, Donald Trump, er bange for, at hans udtalelser i forbindelse med en eventuel afhøring i Robert Muellers Ruslands-undersøgelse vil blive brugt imod ham. Det siger han mandag i et interview med nyhedsbureauet Reuters. »Selv hvis jeg siger sandheden, så gør det mig til en løgner. Det går ikke,« siger præsidenten blandt andet. Dermed er præsidenten helt på linje med sin advokat - tidligere New York-borgmester Rudy Giuliani. Han advarede i weekenden Trump mod at forklare sig under ed på grund af faren for at 'gå i en fælde og begå mened'.
Læs mere her

Colombia redder 49 sexslaver i underjordiske natklubber
49 kvinder er blevet reddet fra sexslaveri i turistbyen Cartagena i Colombia. Kvinderne blev smuglet gennem underjordiske tunneler for at arbejde som sexslaver på natklubber. Det oplyser den colombianske anklagemyndighed. Ofrene tæller 26 kvinder fra Colombia og 23 kvinder fra Venezuela.
Læs mere her

Amerikanske rocklegender slår Michael Jacksons albumrekord
Det amerikanske rockband The Eagles kan nu prale af at have det bedst sælgende album nogensinde i USA. Bandets opsamlingsalbum 'Their Greatest Hits 1971-1975' er således officielt gået 38 gange platin - svarende til 38 millioner solgte album. Det viser tal fra forbundet for USA's pladeindustri (RIAA). Dermed overgår pladen Michael Jacksons 'Thriller', der er gået 33 gange platin. På tredjepladsen ligger et andet album fra The Eagles, 'Hotel California' fra 1977, der er gået 26 gange platin.
Læs mere her

ARKIVFOTO af The Eagles.
ARKIVFOTO af The Eagles. Foto: David McNew
Vis mere

Storbritannien beder EU om at straffe Rusland hårdere
EU bør følge i amerikanernes fodspor og indføre hårde sanktioner mod Rusland som følge af et formodet russisk giftgasangreb i Storbritannien. Opfordringen kommer fra den britiske udenrigsminister, Jeremy Hunt, der tirsdag holder tale i Washington.
Læs mere her

Våbenklædt svensk politiker erklærer krig mod avis
Politikeren Hanif Bali fra Sveriges største borgerlige parti, Moderaterna, har overskredet alle grænser, efter at han har lagt to kontroversielle billeder på Instagram, hvor han erklærer krig mod Dagens Nyheter. Det siger Sveriges statsminister, Stefan Löfven.
Læs mere her

Socialdemokratiet vil oprette nærhospitaler
De seneste 10 år er der lukket 25 lokale sygehuse rundtomkring i Danmark. Det vil Socialdemokratiet lave om på. Partiets formand, Mette Frederiksen, går til valg på at oprette såkaldte nærhospitaler rundtomkring i landet.
Læs mere her

Lars Løkke Rasmussen og Mette Frederiksen.
Lars Løkke Rasmussen og Mette Frederiksen. Foto: Søren Bidstrup
Vis mere

Dagens avisforsider

Berlingske
Hvis De Radikale skal pege på Mette Frederiksen som landets nye statsminister efter et valg, kræver det en skriftlig aftale mellem de to partier om alt fra udlændingepolitik til økonomisk politik. Ellers vil partiet trække sin støtte og aktivt bekæmpe, at S-formanden bliver statsminister, siger Morten Østergaard.
Læs mere her

B.T.
Et traditionsrigt cykelløb i Nordsjælland fik lørdag kæden til at springe af for den temperamentsfulde rigmand og hofjægermester Christian Kjær. På en smal vej nægtede Kjær at respektere anvisningerne fra løbets trafikofficials. Da to af dem stillede sig ud foran rigmandens bil, blev de med lav fart påkørt af rigmandens blå Tesla.

Christian Kjær.
Christian Kjær. Foto: Ida Marie Odgaard
Vis mere

Børsen
Familierne bag industrisucceserne Danfoss og Radiometer har investeret 500 millioner kroner i MC2 Therapeutics, der inden for to år kan være på markedet med en potentiel rival til Leo Pharmas milliardsællert på psoriasisområdet.
Læs mere her

Ekstra Bladet
En flirt mellem en kvindelig fængselsbetjent og den drabsdømte ubådsbygger Peter Madsen har fået store konsekvenser. Fængselsbetjenten, der er mor til to drenge, har sagt sit job op, fordi hun ikke vil stoppe sin kontakt med Peter Madsen.
Læs mere her

ARKIVFOTO af Peter Madsen.
ARKIVFOTO af Peter Madsen. Foto: Ida Marie Odgaard
Vis mere

Information
Det er 50 år siden, Sovjetunionen invaderede Tjekkoslovakiet for at stoppe den demokratiske reformproces i landet. Verden så chokeret til, og den danske venstrefløj blev tvunget til at tage afgørende stilling til stalinismen.
Læs mere her

Jyllands-Posten
De Radikales leder vil forhindre, at Socialdemokratiet danner en ny regering, hvis ikke der på forhånd ligger en politisk aftale, hvor S tager et opgør med partiets egne løfter. Socialdemokratiet skal skifte kurs og acceptere mere udenlandsk arbejdskraft, lyder det blandt andet fra Morten Østergaard.
Læs mere her

Morten Østergaard.
Morten Østergaard. Foto: NIELS AHLMANN OLESEN
Vis mere

Kristeligt Dagblad
Politisk ønske om at gøre håndtryk til forudsætning for statsborgerskab er seneste eksempel på, at noget umiddelbart banalt bliver genstand for en større værdidebat. En problematisk udvikling, mener lektor i filosofi, mens sognepræst og folketingspolitiker ser det som relevant og vigtigt.
Læs mere her

Politiken
En ny analyse viser, at børn af akademikere vælger matematik, fysik og kemi på højeste niveau i gymnasiet, mens børn af forældre med ingen eller kort uddannelse vælger sprogfag og biologi. Det kræver ændringer i skolen at få flere til at vælge naturfag.
Læs mere her