Velkommen til B.T.s morgen-orientering. Her giver vi dig et overblik over, hvilke nyheder der er tikket ind fra ind- og udland, mens du har sovet.

Sydkorea affyrer varselsskud mod russisk bombefly
Sydkoreanske kampfly har tirsdag affyret varselsskud mod et russisk bombefly, som to gange bevægede sig ind i sydkoreansk luftrum i få minutter. Det oplyser forsvarsministeriet i Sydkorea ifølge nyhedsbureauet Yonhap.
Læs mere her

USA undgår ny statsnedlukning med toårig budgetaftale
Republikanerne og Demokraterne i USA's Kongres er nået til enighed om et toårigt budget og gældsloft. Det meddeler USA's præsident, Donald Trump, natten til tirsdag dansk tid. Dermed ser det ud til, at truslen om endnu en nedlukning af dele af det amerikanske statsapparat er afblæst.
Læs mere her

Donald Trump.
Donald Trump. Foto: Jonathan Ernst
Vis mere

Zidane anklager Bale for at nægte at spille mod Bayern
Real Madrids træner, Zinedine Zidane, anklager mandag klubbens walisiske kantspiller, Gareth Bale, for at nægte at spille mod Bayern München i en træningskamp natten til søndag. Det siger den franske træner forud for den kommende træningskamp mod Arsenal, skriver nyhedsbureauet Reuters. »Det er meget vigtigt at sige, at Gareth (Bale, red.) ikke spillede, da han ikke ville,« siger Zidane.
Læs mere her

En person er dræbt i trafikulykke i det indre København
En person er natten til tirsdag omkommet i en trafikulykke på Langebro i København. Det oplyser vagtchef hos Københavns Politi Michael Andersen. »Vi fik en anmeldelse klokken 00.24 om, at seks til syv personbiler er stødt sammen i indadgående retning mod København. En person er her afgået ved døden,« siger Michael Andersen.
Læs mere her

Strømsvigt rammer store dele af Venezuela
Et massivt strømudfald har mandag ramt Venezuela. Over halvdelen af det sydamerikanske lands 23 delstater ligger hen i mørke, skriver Reuters. Nyhedsbureauet henviser til oplysninger fra øjenvidner og opslag på sociale medier.
Læs mere her

Venezuela.
Venezuela. Foto: FEDERICO PARRA
Vis mere

Kevin Magnussens bil får mere vejgreb til tysk grandprix
Når starten går til Tysklands Formel 1-grandprix på søndag, vil Kevin Magnussens racer være opgraderet med aerodynamiske ændringer, mens hans makker hos Haas, Romain Grosjean, fortsætter med samme bil som ved det seneste løb på Silverstone i England. Det skriver Formel 1-mediet formula1.com.
Læs mere her