Velkommen til B.T.'s morgen-orientering. Her giver vi dig et overblik over, hvilke nyheder der er tikket ind fra ind- og udland, mens du har sovet.

Politiet søger vidner til spøgelsesbilist
En såkaldt spøgelsesbilist blev natten til mandag stoppet på Sønderjyske Motorvej nord for afkørsel 69. Syd- og Sønderjyllands Politi søger nu vidner, der 'mødte' spøgelsesbilisten omkring midnatstid. Bilisten kørte mod nord i det sydgående spor.
Læs mere her

3.000 evakueres fra skovbrande
Myndighederne i den amerikanske delstat Californien har beordret evakuering af op mod 3.000 mennesker fra området Spring Valley. Det skyldes vinddrevne skovbrande, der hærger i området. Lørdag blev et område på 31 kvadratkilometer ødelagt, mens 12 bygninger søndag brændte ned. Myndighederne frygter, at yderligere 600 hjem vil blive skadet af skovbrandene.
Læs mere her

Minister anklages for at vildlede om kontanthjælpsloft
Beskæftigelsesminister Troels Lund Poulsen (V) har hævdet, at der ikke er sket en stigning i antallet af kontanthjælpsmodtagere, der flytter, siden kontanthjælpsloftet blev indført i 2016. Men ministeriets egne analyser indeholder tal, der kan vise det modsatte, skriver Information.
Læs mere her

Troels Lund Poulsen.
Troels Lund Poulsen. Foto: Mads Claus Rasmussen
Vis mere

USA lover genforening af familier til gengæld for asylafslag
Tilbageholdte migranter fra Centralamerika har fået at vide, at de kan blive genforenet med deres børn, hvis de lover at forlade USA. Det fortæller flere unavngivne kilder, herunder to advokater og en 24-årig far fra Honduras, der er tilbageholdt i et detentionscenter i Houston.
Læs mere her

USA vil forhindre Kina i at investere i amerikanske firmaer
Virksomheder, der er delvist kinesiskejet, vil i fremtiden få sværere ved eller helt blive nægtet at investere i eller opkøbe amerikanske firmaer, som arbejder med 'industriteknologi i en betydelig grad'. Det oplyser unavngivne kilder til avisen The Wall Street Journal.
Læs mere her

Præsident Donald Trump.
Præsident Donald Trump. Foto: Manuel Balce Ceneta
Vis mere

Vold mellem kristne og muslimer koster 86 livet i Nigeria
86 personer er fundet dræbt i Nigeria efter voldelige sammenstød natten til søndag, oplyser politiet i det afrikanske land. Nigerias præsident, Muhammadu Buhari, siger, at politiet og militæret arbejder på at slutte de voldelige sammenstød.
Læs mere her

Dagens avisforsider

Berlingske
Danmark har postet millioner af kroner i prestigeprojekt, der skal bekæmpe korruption i Ukraine. Men landets magthavere spænder ben for projektet.

B.T.
Behandler advarer forældre om konsekvenserne af deres børns omfattende brug af computerspil. 96 procent af 13-19-årige drenge spiller computer – halvdelen hver dag.

Børsen
Københavns Lufthavns kommercielle direktør, Peter Krogsgaard, har et godt øje til Amazons indtog i Norden. Direktøren håber nu at lande en handel med e-handelsgiganten.
Læs mere her

Ekstra Bladet
Rasmus Jarlov (K) kan i lighed med Jakob Ellemann-Jensen (V) og Tommy Ahlers (V) ende med en særdeles kort periode i ministerkontoret. Alligevel er de alle sikret en fed bonus.

Rasmus Jarlov.
Rasmus Jarlov. Foto: Philip Davali
Vis mere

Information
Analyse afslører stigning i antallet af kontanthjælpsmodtagere, der har måttet flytte på grund af kontanthjælpsloftet. Det sker trods beskæftigelsesministerens udsagn om det modsatte.
Læs mere her

Jyllands-Posten
Sammen med ni andre europæiske lande bliver Danmark mandag formelt medlem af en ny forsvarsalliance, der er sat i søen af Frankrigs præsident, Emmanuel Macron. Det gør forsvarsminister stolt.
Læs mere her

Emmanuel Macron.
Emmanuel Macron. Foto: Geert Vanden Wijngaert
Vis mere

Kristeligt Dagblad
Sverigedemokraterne står i flere målinger til at blive det største parti ved valget i september. Socialdemokraterne står til dårligt valg. Tendens vil sprede bekymring i Europa, vurderer lektor.
Læs mere her

Politiken
Tysklands kansler, Angela Merkel, går efter lappeløsninger i stedet for fælles EU-aftaler for at få luft i sin egen tyske asylkrise. Det står klart efter minitopmøde om migration i Bruxelles.
Læs mere her