Velkommen til B.T.'s morgen-orientering. Her giver vi dig et overblik over, hvilke nyheder der er tikket ind fra ind- og udland, mens du har sovet.

Politiet efterlyser ældre mand
Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi efterlyser natten til mandag en ældre herre, der er indlagt på Slagelse Sygehus. Manden er omkring klokken 02:00 gået fra sygehuset. Han er iført sygehus-tøj i form af en hvid trøje, bukser og sko. 'Han er formentlig i området omkring Slagelse Sygehus, så hvis nogen har set ham, så ring til 114,' skriver politiet på Twitter. OPDATERET KLOKKEN 12:15. Politiet oplyser, at den ældre mand selv er vendt tilbage til sygehuset.

Trump og Putin mødes i Helsinki
USA's præsident, Donald Trump, og Ruslands præsident, Vladimir Putin, mødes i dag i Finlands hovedstad. Mødet finder sted få dage efter et Nato-topmøde. I USA undersøger man fortsat, om Rusland påvirkede det amerikanske præsidentvalg i 2016.
Læs mere her

ARKIVFOTO af Donald Trump og Vladimir Putin.
ARKIVFOTO af Donald Trump og Vladimir Putin. Foto: MIKHAIL KLIMENTYEV
Vis mere

Regioner afviste mulighed for nyt it-system til sygehuse
Region Hovedstaden og Region Sjælland, der begge bruger det udskældte it-system Sundhedsplatformen, har afskåret sig selv fra muligheden for at komme med på et journalsystem, som Fyn og Jylland er sammen om, skriver Politiken.
Læs mere her

G7: Rusland skal stå til regnskab for flykatastrofe
G7-landene vil stille Rusland til regnskab for medvirken til nedskydning af passagerflyet MH17 fra Malaysia Airlines over Ukraine. Alle 298 mennesker på flyet blev dræbt.
Læs mere her

ARKIVFOTO af vragresterne fra MH17.
ARKIVFOTO af vragresterne fra MH17. Foto: IGOR KOVALENKO
Vis mere

Israelsk militær affyrer missiler mod militærbase i Syrien
Israelsk militær har angiveligt affyret missiler mod en militærbase i det nordlige Aleppo i Syrien. En unavngiven kilde i det syriske militær oplyser, at ingen kom til skade under søndagens angreb, men at angrebet resulterede i materiel skade.
Læs mere her

Privat bostedskæde får kritik for brug af magt mod handikappede
En række bosteder under den private bostedskæde Habitus får kritik for brugen af magt mod deres handikappede borgere. Det fremgår af en tilsynsrapport fra Socialtilsyn Hovedstaden fra 2018, som Fagbladet FOA har fået aktindsigt i. I rapporten bemærker Socialtilsyn Hovedstaden, at det ikke er muligt at forholde sig til, om der er lovhjemmel til de 125 magtanvendelser, de har gennemgået, "da en stor del af indberettelserne er mangelfuldt beskrevet. Der ses ingen eksempler på rettidig indberetning til visiterende kommuner,” skriver tilsynet.

Dagens avisforsider

Berlingske
Blot en ud af ti Venstre-vælgere ønsker Liberal Alliance med i et regeringssamarbejde efter næste folketingsvalg. Det viser en ny Gallup-måling.
Læs mere her

B.T.
Den 47-årige hiphop-personlighed Jeppe Bisgaard sov fredag stille ind efter længere tids kræftsygdom. Hans far, Hans Otto Bisgaard, sad hos sønnen til det sidste.
Læs mere her

ARKIVFOTO af Hans Otto Bisgaard med sin søn Jeppe Bisgaard.
ARKIVFOTO af Hans Otto Bisgaard med sin søn Jeppe Bisgaard. Foto: Christian Lindgren
Vis mere

Børsen
Rune Christensen i Maker har udviklet en stabil kryptovaluta, som Blockshipping og Tradeshift har taget i brug. Stifteren går efter 50 store partneraftaler på tre år.
Læs mere her

Ekstra Bladet
Børn skal ikke dø først, siger Hans Otto Bisgaard om tabet af sin søn, 47-årige Jeppe Bisggard, der fredag sov ind efter længere tids kræftsygdom.
Læs mere her

Information
Gør de konservative brexit-oprørere alvor af truslerne om at stemme imod Theresa Mays planlagte aftale, kan Labour lade aftalen falde i parlamentet. Sker det, vil det udløse en ny EU-folkeafstemning, mener Labour-manden Will Hutton.
Læs mere her

Theresa May.
Theresa May. Foto: BRENDAN SMIALOWSKI
Vis mere

Jyllands-Posten
Donald Trump og Vladimir Putin mødes i dag til topmøde i Finlands hovedstad. De to præsidenter har tilsyneladende en god personlig kemi, men forholdet mellem USA og Rusland er fyldt med spændinger.

Kristeligt Dagblad
Efter den amerikanske præsidents verbale reprimander til Nato, Tyskland og Storbritannien har han i dag et høfligt møde med den russiske præsident, som man har grund til at frygte i Ukraine og i Mellemøsten.
Læs mere her

Politiken
Region Hovedstaden og Region Sjælland har frasagt sig muligheden for at kunne erstatte Sundhedsplatformen med en hurtig og billig fælles dansk patientjournal. Helt tosset, siger politiker.
Læs mere her