Velkommen til B.T.'s morgen-orientering. Her giver vi dig et overblik over, hvilke nyheder der er tikket ind fra ind- og udland, mens du har sovet.

Rapport: Grønlandsisens smelterate sprænger skalaen
Endnu en dugfrisk rapport tegner nu et dystert billede af de globale klimaforandringer. Seneste advarsel lyder, at isen i Grønland smelter i et tempo, der er 'uset' i de seneste mange hundrede - formentlig endda flere tusinde - år. Rapporten blev offentliggjort torsdag i tidsskriftet Nature.
Læs mere her

Klimarådets eksformand: Regeringen bad os droppe kritik
Regeringen har direkte opfordret Klimarådet til at afholde sig fra kritik af regeringens politik. Det siger afgående formand for Klimarådet, Peter Birch Sørensen, til Politiken. I sidste uge blev han fyret som formand for rådet, der er regeringens vigtigste vagthund inden for klima.
Læs mere her

I et interview med Politiken fredag fortæller Peter Birch Sørensen om det turbulente forhold mellem Klimarådet og regeringen de seneste fire år. (Arkivfoto) Sarah Christine Nørgaard/Ritzau Scanpix
I et interview med Politiken fredag fortæller Peter Birch Sørensen om det turbulente forhold mellem Klimarådet og regeringen de seneste fire år. (Arkivfoto) Sarah Christine Nørgaard/Ritzau Scanpix
Vis mere

Demokraterne kaprer endnu et sæde i Repræsentanternes Hus
Demokraterne i USA har vundet endnu et sæde i Repræsentanternes Hus. Det står klart, efter at republikanske David Valadao torsdag måtte erkende sit nederlag over for den demokratiske udfordrer T. J. Cox i Californien. Dermed styrker Demokraterne sit flertal i Repræsentanternes Hus.
Læs mere her

Den 55-årige T.J. Cox fra Californien vandt torsdag et sæde i Repræsentanternes Hus efter midtvejsvalget 6. november. Dermed har Demokraterne 235 pladser. (Arkivfoto) Mario Tama/Ritzau Scanpix

Redningsskib fra Læger uden Grænser tvunget i land
Udland: Migranter, der kæntrer på Middelhavet i forsøget på at komme til Europa, kan ikke længere blive reddet af nødhjælpsorganisationen Læger uden Grænser. Organisation oplyser, at redningsskibet 'Aquarius' er tvunget til at indstille sit arbejde efter anklager om illegal afskaffelse af affald.
Læs mere her

Den seneste redningsaktion udført af Aquarius var i oktober 2018, da skibet sejlede til Marseille efter at have reddet 58 personer. (Arkivfoto) Pau Barrena/Ritzau Scanpix
Den seneste redningsaktion udført af Aquarius var i oktober 2018, da skibet sejlede til Marseille efter at have reddet 58 personer. (Arkivfoto) Pau Barrena/Ritzau Scanpix
Vis mere

Medie: Trump udpeger talsmand som afløser for FN-ambassadør
Udland: USA's præsident, Donald Trump, har fundet en afløser for landets afgående FN-ambassadør. Det bliver nuværende talsmand for det amerikanske udenrigsministerium Heather Nauert, der kommer til at afløse Nikki Haley, der snart stopper på posten. Det skriver Bloomberg, der citerer flere kilder.
Læs mere her

Heather Nauert, der har en fortid på Fox News, bliver ny amerikansk FN-ambassadør, skriver Bloomberg. Mandel Ngan/Ritzau Scanpix
Heather Nauert, der har en fortid på Fox News, bliver ny amerikansk FN-ambassadør, skriver Bloomberg. Mandel Ngan/Ritzau Scanpix
Vis mere

Sociale medier og heldagsskole stjæler unges tid
Unge bruger mindre tid på at være fysisk sammen med andre unge. Det viser en ny rapport fra Vive, skriver Information. 35 procent af de 15-årige er sammen med deres venner sjældnere end ugentligt. I 2009 gjaldt det blot 17 procent. Det skyldes især sociale medier og lange skoledage.
Læs mere her

Undersøgelsen fra VIVE viser også, at andelen af ensomme og stressede børn og unge er stigende. (Arkivfoto) Anne Bæk/Ritzau Scanpix
Undersøgelsen fra VIVE viser også, at andelen af ensomme og stressede børn og unge er stigende. (Arkivfoto) Anne Bæk/Ritzau Scanpix
Vis mere