Velkommen til B.T.s morgen-orientering. Her giver vi dig et overblik over, hvilke nyheder der er tikket ind fra ind- og udland, mens du har sovet.

Trump går rettens vej for at undgå udlevering af skattepapirer
USA's præsident, Donald Trump, lægger sag an mod et udvalg i Kongressen og flere embedsmænd i delstaten New York. Det sker som et forsøg på at forhindre, at hans skattepapirer bliver udleveret til udvalget i Repræsentanternes Hus, hvor Demokraterne har flertal. »Vi har indsendt et søgsmål i dag som led i vores bestræbelser på at stoppe chikanen mod præsidenten,« siger Trumps advokat Jay Sekulow sent tirsdag aften dansk tid.
Læs mere her

Syv procent bliver jævnligt mobbet på jobbet
I en spørgeskemaundersøgelse lavet for Fagbladet 3F svarer syv procent, at de i løbet af de sidste tre måneder har været udsat for mobning fra en eller flere kolleger.
Læs mere her

Messi og argentinsk fodboldchef får straf for Copa-kritik
Sydamerikas fodboldforbund, Conmebol, har tirsdag straffet den argentinske fodboldleder Claudio Tapia for at kritisere en dommer under denne sommers Copa America-turnering. Superstjernen Lionel Messi er samtidig idømt en spilledags karantæne samt en bøde.
Læs mere her

Lionel Messi.
Lionel Messi. Foto: NELSON ALMEIDA
Vis mere

FBI-direktør: Rusland vil blande sig i amerikansk valg igen
FBI's direktør, Christopher Wray, advarede under en høring i Senatets retsudvalg tirsdag om, at Rusland stålsat vil forsøge at blande sig i amerikanske valg i fremtiden. Det på trods af de sanktioner og forholdsregler, som USA har taget for at undgå russisk indblanding i det amerikanske præsidentvalg i 2020.
Læs mere her

Banker lukker kassen i for rejsevaluta
Det er ikke nødvendigvis nemt at slippe af med de tyrkiske lira eller amerikanske dollar, man har til overs, når man vender hjem efter sommerferien. Flere danske banker tager nemlig ikke længere imod andre udenlandske valutaer end euro. Det skriver Børsen.
Læs mere her