Da den 41-årige kvinde Berfin Ali stod op i sit hjem i Sinjar i Irak søndag 3. august 2014, troede hun, at det ville blive en dag som alle andre. Hun tog fejl.

Militante fra terrorgruppen Islamisk Stat (IS) strømmede igennem Sinjar. Befolkningen i denne by er typisk yazidier, en før-islamisk religion, hvor man tilbeder Gud og syv ærkeengle, og som IS regner for at være vantro. Mændene kom kørende i tunge pickups med fire til fem krigere på de åbne lad, og hvor der var maskingevær monteret på køretøjerne.

»Vi skyndte os at flygte hjemmefra,« fortæller Berfin, der havde en mand samt syv børn: fire sønner i alderen seks til 11 år og tre døtre i alderen ët til 20 år.

Den store familie prøvede at stikke af til fods, men blev stoppet ved et checkpoint, opsat af IS. Her blev Berfin, hendes mand og alle børn taget til fange.

Kvindernes navne blev derefter nedskrevet, og de blev udtrukket ved et lotteri. Kvinderne blev solgt.

»Vi kan eje jer, fordi I er vantro,« sagde en overvægtig, fuldskægget mand fra IS smilende.

Nogle blev solgt for 18 dollar (cirka 125 kr.), andre 1.000 dollar (cirka 7.000 kr.).

»Jo yngre og smukkere man var, desto dyrere var man også,« husker Berfin.

LOG IND PÅ BT PLUS og læs hele den gruopvækkende historie om 41-årige Berfin Ali, der blev taget til fange af IS og sammen med sin datter blev voldtaget i flere år. Hun fortæller om, hvordan hun blev solgt til en 60-årig IS-kriger ved navn Abu Hassan og kontinuerligt blev mishandlet psykisk og seksuelt, og hvordan det til sidst lykkedes hende at slippe fri. En tysk læge, der behandler IS-ofre, fortæller i artiklen også om, hvordan den brutale mishandling sætter varige spor hos de IS-ofre, som vender hjem igen.

Det får du:

  • Artikel: 'IS solgte mig og min datter til sexslaveri'
  • Artikel: ’Det yngste voldtægtsoffer her er otte år’
  • Fakta: IS og yazidierne

41-årige Berfin Ali blev kidnappet og voldtaget af IS i et år. Fire af hendes børn samt hendes mand er stadig forsvundet

Da den 41-årige kvinde Berfin Ali stod op i sit hjem i Sinjar i Irak søndag 3. august 2014, troede hun, at det ville blive en dag som alle andre. Hun tog fejl.

Militante fra terrorgruppen Islamisk Stat (IS) strømmede igennem Sinjar. Befolkningen i denne by er typisk yazidier, en før-islamisk religion, hvor man tilbeder Gud og syv ærkeengle, og som IS regner for at være vantro. Mændene kom kørende i tunge pickups med fire til fem krigere på de åbne lad, og hvor der var maskingevær monteret på køretøjerne.

»Vi skyndte os at flygte hjemmefra,« fortæller Berfin, der havde en mand samt syv børn: fire sønner i alderen seks til 11 år og tre døtre i alderen ët til 20 år.

Den store familie prøvede at stikke af til fods, men blev stoppet ved et checkpoint, opsat af IS. Her blev Berfin, hendes mand og alle børn taget til fange.

De langhårede og fuldskæggede jihadister adskilte Berfin fra hendes mand. Kvinden og hendes børn blev spærret inde i det berygtede Badush-fængsel, tæt på byen Mosul i Irak.I fængslet skyndte mændene sig at tage kvindernes genstande og andet fra kvinderne, som kvinderne kunne tænkes at ville bruge til at tage deres eget liv. Mændene tog kvindernes tørklæder, så de ikke kunne hænge sig selv og begå selvmord. Derefter tog de kvindernes mobiltelefoner, så de ikke kunne kontakte omverdenen.

»Jeg prøvede straks at huske telefonnumre på pårørende og dem, jeg håbede kunne hjælpe mig ud senere, udenad,« fortæller Berfin.

Artiklen fortsætter under billedet

Berfin Ali. Vis mere

De tilbragte 10 dage i fængselscellen med cirka 150 personer: piger, drenge og kvinder. Cellen var varm som en bageovn og havde ingen madras, så de indsatte måtte sove på det hårde gulv. Fangerne fik mad en gang om dagen; typisk ris og en enkelt gang vand med klor i. Kort tid efter blev de kvindelige fanger delt op i tre grupper: Dem, der var gift og havde børn, gift og uden børn og singlepiger. Det gjorde, at nogle singlekvinder løj om, at de var gift i håb om, at de så ville få en mere skånsom behandling. IS fattede mistanke og ville undersøge, om kvinderne var jomfruer – og dermed ugifte – eller ej. De bragte en kvindelig gynækolog til Badush-fængslet for at finde ud af, om nogen kvinder på falsk vis havde erklæret sig ugifte og jomfruer.

Udtrukket ved et lotteri

Kvindernes navne blev derefter nedskrevet, og de blev udtrukket ved et lotteri. Kvinderne blev solgt.

»Vi kan eje jer, fordi I er vantro,« sagde en overvægtig, fuldskægget mand fra IS smilende.

Nogle blev solgt for 18 dollar (cirka 125 kr.), andre 1.000 dollar (cirka 7.000 kr.).

»Jo yngre og smukkere man var, desto dyrere var man også,« husker Berfin.

»Min 20-årige datter blev også solgt til IS. Jeg har aldrig hørt fra hende siden,« tilføjer hun.

Senere dukkede et dokument op, der fastsætter priserne for salg af kvinder og børn: 300.000 irakiske dinarer, svarende til 1.800 kr., for børn i alderen fra ét til ni år 150.000 dinarer, cirka 900 kr., for 10-20 årige piger, og så videre.

Disse to piger på 2½ og 3 år var sammen med deres forældre under IS-fangenskab. Nu bor de i Khanke-lejren i Nordirak, hvor der bor 16.950 personer med 3.000 telte, alle flygtet fra IS. Vis mere

Berfin blev solgt til en cirka 60-årig kriger fra IS ved navn Abu Hassan. Han tog hende med til byen Raqqa i Syrien, der fungerer som IS’ hovedstad. Forinden blev nogle af Berfins syv børn adskilt fra hende, heriblandt hendes sønner over seks år.

Berfin aner ikke, hvad der skete med drengene, selvom hun tror, at IS tog dem med henblik på at indoktrinere dem og træne dem til krig.

I en FN-rapport, baseret på interview med overlevende yazidier, forklarer en 19-årig mand, at IS under fangenskab lærte ham og hans bror, hvordan man bruger våben, på en skole i byen.

Drengene blev derudover typisk sendt til de irakiske byer Tel Afar, Mosul, og Baaj, hvor de blev senere tvunget til at arbejde under slaveforhold på byggeprojekter, grave grøfter, rengøre gader. Endvidere blev de tvunget til at bede på islamisk vis og lade skægget gro.

Låst inde uden toilet

I Syrien låste Abu Hassan Berfin inde i et 12 kvadratmeter stort værelse uden køkken og toilet. Få gange om dagen fik hun lov at komme ud for at komme på toilet. Ofte tvang han Berfin til at tage et bad. Det gjorde IS-mændene vilkårligt med kvinderne, inden de skulle voldtage dem.

IS har et 26 punkts dokument ved navn ’Behandling af slaver’, som er en facitliste for dets medlemmer. Spørgsmål 4 lyder ’Er det tilladt at have samleje med en kvindelig fange?’. Svaret er: ’Det er tilladt at have samleje med den kvindelige fange’.

Ofte prøvede Abu Hassan også at tvinge Berfin til at blive muslim. Hun nægtede dog. Det fik konsekvenser.

»Når jeg nægtede at efterkomme hans krav, slog han mig i hovedet,« fortæller Berfin. »Han virkede desuden påvirket,« husker hun.

Yazidi-kvinden husker, at hendes slaveholder sommetider fik rødsprængte øjne og talte usammenhængende. Det har muligvis været euforiserende stoffer.

Khanke-lejren i Nordirak, hvor der bor 16.950 personer med 3000 telte, alle flygtet fra IS. Vis mere

Fariq Rashid Kestay er oberstløjtnant for den kurdiske peshmerga-styrke i Irak og bekræfter overfor BT, at hans soldater ’ofte finder narkotiske piller’ hos dræbte IS-krigere.

Tidligere har fransk politi fundet det stærkt narkotiske stof captagon i en af de lejligheder, gerningsmændene bag IS’ angreb den 13. november 2015 i Paris, som dræbte over 130 mennesker og sårede over 300. IS producerer selv stoffet og menes at have store indtægter på at eksportere det. Tager man captagon i store doser, føler man mindre smerte, frygt og sult. Krigerne føler, at de har en supermenneskelig styrke.

Masoof Karimipor fra FN’s kontor for narkotika og kriminalitet (UNDOC) har tidligere sagt, at captagon får krigerne til at føle sig ’stærkere, mere frygtløse og uovervindelige’ og giver dem ’kemisk mod’.

Tilværelsen hos Abu Hassan var uudholdelig. Flere gange glemte Abu Hassan at låse døren ind til Berfins værelse.

Overvejde at flygte

»Jeg overvejede at flygte, men turde alligevel ikke rigtig.«

Kvinden frygtede for, at hendes børn ville blive straffet, hvis hun stak af. En anden kvinde, der forsøgte at flygte, blev mødt med en tragisk konsekvens: Hendes IS-ejer dræbte flere af hendes børn efter et flugtforsøg.

Desuden havde Abu Hassan tidligere fortalt Berfin, at IS-folkene havde mineret mange områder udenfor. At det var en trussel, der skulle tages seriøst, blev illustreret i april 2016. De tre piger og kvinder, niårige Almas Khalaf, 20-årige Katrin Elias og 19-årige Lamia Haji var alle blevet kidnappet af IS og solgt til sexslaveri i Irak. To år efter lykkedes det så Almas, Katrin og Lamia at stikke af fra IS. De løb og løb, med militante IS-folk i hælene. Få minutter inden de ville nå i sikkerhed på kurdiske peshmergas territorium, kom de til at træde på en landmine, som IS havde plantet. Almas og Katrin døde, mens Lamia overlevede.

Normalt er IS’ primære indtægtskilde olie, som de sælger til en lav pris på det sorte marked. Men med de faldende oliepriser i verden samt den amerikanskledede anti-IS koalitions angreb på IS’ olieinstallationer blev jihadisternes økonomi forringet.

Khanke-lejren i Nordirak, hvor der bor 16.950 personer med 3000 telte, alle flygtet fra IS. Her en mand med sit barnebarn. Vis mere

Berfin kunne et nummer udenad i hovedet, nemlig sin storebrors. Den økonomisk trængte Abu Hassan gik med til at frigive Berfin til gengæld for en løsesum på 30.000 dollar, cirka 209.000 danske kroner.

»Jeg fik lov til at ringe til min bror. Han havde ikke så mange penge. Men han ville låne dem af venner og bekendte.«

Efter et par måneder lykkedes det broderen i sommeren 2015 at samle beløbet sammen. Broderen kom til den tyrkiske side af den tyrkisk-syriske grænse. Berfin blev frigivet af Abu Hassan og sendt tæt til grænsen. Men i sidste øjeblik nægtede Abu Hassan at lade nogen af kvindens børn følge med hende ud i friheden.

Khanke-lejren i Nordirak, hvor der bor 16.950 personer med 3.000 telte, alle flygtet fra IS. Vis mere

»Jeg fik ikke nogen forklaring og det gik rigtig stærkt,« husker Berfin, der kun måtte tage tre af børnene med.Hun kom til Tyrkiet og blev genforenet med sin bror. Derfra tog de til Irak, hvor Berfin i dag bor i en flygtningelejr, udenfor IS’ kontrol. Et års fangenskab hos IS var hermed slut.

Men mange af hendes familiemedlemmer er stadig i hænderne på IS.

»Fire af mine børn er væk: To drenge på seks og syv år, en pige på tre og min ældste datter på 20,« oplyser Berfin.

Ingen føler sig sikre

Derudover føler kvinden sig ikke helt sikker endnu. Dels har hun sommetider mareridt om natten, dels skjuler hun til daglig sit ansigt med et slør, selvom der ikke er tradition for det i yazidi-religionen. Det samme gør mange af de tusinder af andre kvinder i flygtningelejren. Berfin forklarer det med, at kvinderne frygter at blive fanget af journalisters kameraer. Hvis deres tidligere IS-slaveholdere ser kvinden i tv, kan det tænkes, at de kommer efter deres tidligere ofre, frygter kvinderne.

Berfin ved desuden ikke, hvad der er sket med hendes mand.

Bomber, som Islamisk Stat bruger samt deres sort-hvide flag, hvor islams trosbekendelse ”Der er ingen Gud undtagen Allah og Muhammed er hans sendebud” står på. Vis mere

Ifølge Hussein Qaidi, leder af kontoret for De Kidnappede Affærer i det nordlige Irak, blev 6.413 yezidier taget til fange af IS i sommeren 2014, da islamisterne overtog Mosul. Heraf er 3.691 yezidier stadig fanget; 1.881 kvinder og piger og 1.810 mænd og drenge. Det er dog usandsynligt, at mændene alle er i live endnu, for IS kan ikke rigtig bruge dem til sexslaveri eller gøre dem til krigere, hvis de er gamle nok til at modstå manipulation. Qaidi medgiver overfor BT indirekte også, at de fleste fanger af hankøn muligvis ikke er i live.

»Jeg må konstatere, at ud af de 2.669 yazidier, som er kommet ud af IS-fangenskab de sidste år, har kun 327 været af hankøn.«

For tiden har irakiske og kurdiske soldater en offensiv i gang mod IS’ højborg i Irak, Mosul. USA’s særlige udsending for krigen mod IS Brett McGurk, sagde i oktober, at de fleste af yazidi-slaverne, der blev taget til fange af IS for to år siden – langt de fleste af dem – er i Mosul.”

Kun 1 time fra IS’ højborg Mosul, leger disse børn i Khanke-lejren i Nordirak, hvor der bor 16.950 personer med 3000 telte, alle flygtet fra IS. Vis mere

Berfin har dog ikke det store håb, at hendes børn vil blive befriet, når Mosul en dag bliver befriet. Said Mamuzini, der er kurdisk embedsmand i Irak, samt Amena Saeed, der er tidligere medlem af Iraks parlament og nu yazidi-aktivist, siger begge enstemmigt, at IS har flyttet de fleste yazidi-slaver fra Mosul til Raqqa i Syrien.

»IS vil forhindre yazidi-børn og kvinder i at blive reddet, når de en dag mister Mosul. Derfor har de overført dem til Syrien,« siger Saeed til BT.

’Det yngste voldtægtsoffer her er otte år’

Tysk læge behandler IS-ofre og kan fortælle gruopvækkende ting

Tyskland har siden 2015 taget imod 1.100 yazidi-kvinder og børn, der har været fanger hos IS, med det formål at psykolog- og medicinbehandle dem. Leder af det tyske projekt er den 42-årige læge Michael Blume.

Blumes team vurderer, at 90 pct. af kvinderne er blevet voldtaget.

Michael Blume behandler yazidi-kvinder i Tyskland. Kvinderne er for langt de flestes vedkommende blevet voldtaget, vurderer Blume. Vis mere

En af fordele for kvinderne, pigerne og drengene ved at være i Tyskland er, at de kan behandles af psykologer, som de føler sig trygge ved. I Irak er der kun cirka 25 psykologer, hvoraf næsten alle er mænd og muslimer.

»De færreste kvinder vil fortælle en fremmed mandlig psykolog om sexovergreb,« siger den tyske læge.

Den tyske læge fortæller, at de fleste af kvinderne og børnene er dybt traumatiserede, har mistet deres mænd og fædre. Kvinderne har generelt posttraumatisk stress. Desuden har de en række psykiske sygdomme, som depression og angst. Derudover har mange af dem også gynækologiske problemer, fordi de er blevet voldtaget. Den yngste af pigerne er en otte år gammel pige, som lever nu i Tyskland med posttraumatisk stress.

»Hun var i IS’ fangenskab i 14 måneder. Hun blev solgt seks gange og voldtaget flere hundrede gange,« siger Blume.

»Pigen blev tvunget til at se på, mens hendes far og bedstefar blev halshugget.«

Brændt over hele kroppen

En af kvinderne er blevet brændt over hele kroppen og er på et hospital i Tyskland. Hun slap ud af IS sammen med sin søster. En nat, mens hun befandt sig i Irak, drømte hun, at IS ville fange hende igen.

»Hun vidste ikke, at det var en drøm. I desperation satte hun ild til sig selv. Hun blev brændt over det hele, men bliver nu behandlet her,« fortæller lægen.

Kvinderne bliver ofte bange, når de ser fuldskæggede mænd på gaden i Tyskland.

»De føler sig truet af mænd med langt skæg på gaden. Men langsomt lærer de at stole på folk.«

Nogle af kvinderne tager bus indtil byen. Andre kvinder har haft brug for fire-seks uger til at blive klar til at gå ud, forklarer Blume.

Den sydlige tyske delstat Baden-Württemberg har taget imod 1.000 yezidi-kvinder og børn, mens Niedersachsen har taget imod 67, og Slesvig-Holsten har accepteret 32. De er blevet placeret hemmelige steder i Tyskland, så IS ikke kan finde dem.

De tyske myndigheder har afsat 95 mio. euro (ca. 708 mio. kr.) for at hjælpe de traumatiserede kvinder, der blev reddet fra IS’ fangenskab.