Angelica Blick hører ofte kommentaren: »Du ligner en mand med den krop.«

Nu har den svenske influencer besluttet sig for at svare igen.

Det gør hun i et opslag på Instagram. Og det gør hun mest af alt, fordi der lige er én ting, hun gerne vil slå fast. Se hele opslaget nederst i artiklen

'Heldigvis er jeg skideligeglad med, hvad folk siger eller tænker. Men det irriterer mig, at folk er så præget af, hvordan normen siger, at en krop skal ud eller ikke se ud,' skriver Angelica Blick.

For hun får også andre kommentarer. Og hun får dem med egne ord dagligt:

»Hvorfor får du ikke kunstige bryster?« kan en bemærkning lyde.

Eller: »Du har ingen bryster.«

Eller: »Du er for muskuløs.«

Og som hun konstaterer i sin kommentar, så er det noget, hun må lægge øre og øjne til, fordi 'styrketræning er en af mine største hobbyer, fordi jeg ikke får brystimplantater, fordi jeg ikke har den rigtige krop, eller fordi jeg ikke er feminin nok'.

Den 29-årige svensker har 1,1 million følgere på Instagram, og hun regnes som en af de største influencere i Sverige. På det sociale medie lægger hun blandt andet videoer ud, så man kan følge med i hendes træning. Hun viser også gerne sin veltrænede krop frem.

Hun opfordrer nu til, at der bliver gjort op med stereotypen om, hvordan en krop skal se ud. Både hos mænd og kvinder. Hun mener, at alle kroppe er fantastiske lige præcis sådan, som de nu engang er. Både indvendig og udvendig.

'Hvem har besluttet, at der en rigtig og forkert måde at se ud,' spørger hun:

'Når det er sagt, så kunne jeg ikke være mere stolt af mig selv. Ikke kun over, hvordan jeg ser ud, men også fordi jeg ikke lader samfundet definere mig eller lader mig påvirke til at se ud på en bestemt måde.'

Angelica Blick slutter sit indspark af med at takke sin krop for at få hende til at føle sig stærk. For at få hende til at føle glæde.

'Jeg har kun en udgave, og jeg vil altid være taknemmelig for alt, hvad du gør for mig,' siger hun henvendt til sin krop.