Det er sjældent, man ser en person med Downs syndrom have hovedrollen i en stor spillefilm eller få taget billeder på den røde løber.

Men for 26-årige Sidsel Boel Kruse er det ikke desto mindre drømmen. Og hun går benhårdt efter den.

»Vil I høre et stykke af replikken?« lyder det forventningsfuldt.

Da B.T. møder Sidsel Boel Kruse, er det kort før, hun skal til sin anden casting på en tv-serie. Hun glæder sig og har forberedt sig godt. Så godt, at hun kan både egne og sin medspillers replikker, som hun fremfører ved spisebordet.

Lidt royal har man jo lov at være. Sidsel drømmer om et ægte stjerneliv, og hun kan godt lide at posere for kameraet.
Lidt royal har man jo lov at være. Sidsel drømmer om et ægte stjerneliv, og hun kan godt lide at posere for kameraet. Foto: Bax Lindhardt
Vis mere

Men hun er allerede lidt af en tv-stjerne. Sammen med sin mand, Christian Larsen, medvirker Sidsel Boel Kruse i dokumentaren 'Et ægte par', der de kommende tre tirsdage vises på TV2.

Sidsel Boel Kruse og Christian Larsen har begge Downs syndrom, og i dokumentaren følger vi deres parforhold, hverdag og meget forskellige drømme. Christian elsker sin tilværelse som landmand på Fyn, mens Sidsel netop drømmer om et ægte diva-liv.

»Det er helt fint med mig, jeg støtter hende,« forklarer Christian Larsen.

I dokumentaren ser vi, hvordan Sidsel kører i limousine i New York og ønsker sig en millionærtilværelse i ønskebrønden ved Central Park.

Sidsel og Christian er gift med hinanden. Og de har begge Downs syndrom.De bor på Christians forældres gård på Fyn, hvor Christian arbejder som landmand. Sidsel er med egne ord lidt af en diva og rigtig meget en storby-pige, som stortrives når de besøger hendes forældre i København. Christian er helt igennem en gentleman, så hvis der er en smule mudder eller en høj kant der skal forceres løfter han galant Sidsel op. Inden længe får en dokumentarfilm om det anderledes ægtepar premiere og efterfølgende bliver filmen delt op i tre dele, der vises på TV2.
Sidsel og Christian er gift med hinanden. Og de har begge Downs syndrom.De bor på Christians forældres gård på Fyn, hvor Christian arbejder som landmand. Sidsel er med egne ord lidt af en diva og rigtig meget en storby-pige, som stortrives når de besøger hendes forældre i København. Christian er helt igennem en gentleman, så hvis der er en smule mudder eller en høj kant der skal forceres løfter han galant Sidsel op. Inden længe får en dokumentarfilm om det anderledes ægtepar premiere og efterfølgende bliver filmen delt op i tre dele, der vises på TV2. Foto: Bax Lindhardt
Vis mere

»Jeg elsker at gå catwalk og er god til at få taget billeder,« forklarer Sidsel Boel Kruse til B.T.

Med egne ord drømmer hun om 'et millionærliv', og hun har særligt ét forbillede.

Lady Gaga.

»Hun har god tøjstil, god makeup-stil, pænt hår, og jeg kan lide den måde, hun synger og danser på,« siger Sidsel Boel Kruse og tilføjer:

»Og hendes special effects rammer lige i øjet.«

For Sidsel selv er fremtoning også vigtig, og hun er da også med egne ord en rigtig diva.

Derfor har hun også fået et par særlige briller, som hun kun bruger til fest og castings.

»Jeg har fået nye briller, men jeg vil kun bruge dem til fest. Og nu vil jeg bruge dem som festbriller og lykkebriller sammen med min lykkesten. De har lidt 'makeup' og 'special effect' over sig,« lyder det fra den 26-årige skuespilleraspirant, der dog også beholder benævnte brille på, da B.T.s fotograf tager billeder.

26-årige Sidsel Boel Kruse er med egne ord lidt af en diva og en storbypige.
26-årige Sidsel Boel Kruse er med egne ord lidt af en diva og en storbypige. Foto: Bax Lindhardt
Vis mere

Desværre lykkedes det ikke for Sidsel Boel Kruse at få sin første rolle i en tv-serie i denne omgang. Efter B.T.s interview var hun til sin anden casting og fik afslag.

Hun har dog ikke tænkt sig at give op og vil fortsætte med at forsøge at finde roller.

Mens hun venter på rollerne, forstår Sidsel heldigvis også at bringe glamouren ind i hverdagen.

»Det skal være store fester til min fødselsdag – det skal være som et bal. Et kongeligt bal!« forklarer Sidsel Boel Kruse om sin kommende fødselsdagsfest.