Trods modstand undervejs holdt Danmarks Radios dramachef fast i Ole Bornedal som instruktør af ‘1864’, der nu på fjerde uge er i modvind
I mere end 25 år har Danmarks Radios forhenværende dramachef været begejstret for Ole Bornedal. Parløbet begyndte, da Ingolf Gabold i slutningen af 80’erne hentede den unge dramatiker til Danmarks Radio.
I dag har de adskillige projekter bag sig og makkerparret arbejder netop nu på en ny tv-serie til den amerikanske underholdningsgigant HBO. Uden Gabold havde instruktøren af ‘1864’ næppe heddet Bornedal.
Opret abonnement på BT PLUS og læs mere om parløbet, valget af 1864-instruktøren og portrættet af Ole Bornedal, der netop nu deler Danmark hver søndag med sin serie.
I mere end 25 år har Danmarks Radios forhenværende dramachef været begejstret for Ole Bornedal. Parløbet begyndte, da Ingolf Gabold i slutningen af 80’erne hentede den unge dramatiker til Danmarks Radio.
I dag har de adskillige projekter bag sig og makkerparret arbejder netop nu på en ny tv-serie til den amerikanske underholdningsgigant HBO. Uden Gabold havde instruktøren af ‘1864’ næppe heddet Bornedal.
Det var dramachef Ingolf Gabold der i sin tid besluttede, at Ole Bornedal skulle stå i spidsen for Danmarkshistoriens største og dyreste dramasatsning, som tv-serien ‘1864’ forlængst er blevet kendt som.
Det var en beslutning, der i dag har vakt et voldsomt postyr. På snart fjerde uge er ‘1864’ til debat i Danmark. Serien bliver beskyldt for at være alt fra manipulerende og politiserende til kedelig og søvndyssende eller slet og ret et genialt mesterværk.
Et valg af instruktør som den tidligere dramachef i dag fortæller var ganske subjektivt.
- Ole Bornedal maler med en bred og stor pensel. Han sidder ikke og fifler med detaljerne. Det er jeg begejstret for, og derfor valgte jeg ham, siger Ingolf Gabold.
Ifølge den tidligere dramachef var Ole Bornedal den rette mand til at fortælle historien om Danmarks smertelige nederlag i 1864.
- For mig var det klart, at hvis vi skulle lave ‘1864’, så skulle det være Ole Bornedal, for han har det helt specielle temperament og den passion der skal til, for at fortælle sådan en historie, begrunder Ingolf Gabold, der efter planen og helt uden dramatik fratrådte sin stilling som dramachef hos Danmarks Radio i 2012.
Ifølge BTs oplysninger rejste dramachefens instruktørvalg i sin tid stor diskussion på de indre linjer i Danmarks Radio. Der blev stillet spørgsmål ved, om Ole Bornedal var den rette vej at gå.
Ingolf Gabold lægger ikke skjul på, at valget af Ole Bornedal var en subjektiv beslutning. Kunst, tv-drama og skuespil er subjektivitetens hjemmebane. Den slags beslutninger var han ansat til at træffe og havde gjort masser af gange før. Med betydelig succes.
Alligevel vakte instruktørvalget i sin tid undren og løftede øjenbryn, fortæller en kilde, der af hensyn til sin fremtid i branchen ønsker at være anonym. Der blev stillet spørgsmålstegn ved, om Ole Bornedal var den rette til at samle befolkningen søndag aften.
Man nævnte Bornedal-serien ‘Charlot & Charlotte’ fra 1996, der blev til efter et vanskeligt produktionsforløb. Man snakkede om spillefilmen ‘Jeg er Dina’, Bornedals filmatisering af bestselleren ‘Dinas bog’, der aldrig nåede lige så bredt ud som Herbjørg Wassmos roman. Man var bange for, at Ole Bornedal var for meget blod og sprængte legemsdele til en søndagsserie. Men dramachefen stod fast. Det blev Ole Bornedal.
Det er selve prisen på tv-serien, der gør den til en varm kartoffel og stiller skarpt på de valg, der blev truffet. ‘1864’ er længe blevet kaldt for ‘Danmarkshistoriens største dramasatsning’.
Fortællingen i otte afsnit er det dyreste stykke tv-dramatik, der nogensinde er lavet på de hjemlige breddegrader. Den samlede produktion koster 173 mio. kr og rygraden af budgettet udgøres af offentlige, danske skattekroner.
I 2010 øremærkede Kulturminister Per Stig Møller (K) med den daværende regering i ryggen 100 millioner kroner til en historisk public-service tv-serie. Senere smed Danmarks Radio selv omkring 12 millioner licenskroner oven i puljen. Med andre ord: Et voldsomt beløb og et voldsomt projekt, der allerede fra første færd fik masser af opmærksomhed.
Men længe før det kom så langt, og Kulturministeriets millioner løb ind på dramaafdelingens budgetter, var Ingolf Gabold begyndt at arbejde med projekt-1864. Allerede i 2009 mødtes han med forfatteren Tom Buk-Swienty og hans agent til en arbejdsfrokost på Restaurant Lumskebugten i København.
Emnet var Buk-Swientys bestseller ‘Slagtebænk Dybbøl’, der ifølge Gabold egnede sig perfekt til en stort anlagt tv-serie i den bedste sendetid Der blev ikke underskrevet kontrakter den dag, men parterne blev enige om at gå videre med ideen.
Kort efter foreslog Ingolf Gabold overfor sine chefer i DR, at Ole Bornedal var den rette mand til at løfte opgaven.
- Hvis vi skulle lave 1864 mente jeg vi havde brug for en filmskaber, der havde fat i folks passioner og temperamenter omkring krigen frem for et menneske, der ville lave en masse flotte billeder med soldater i snorlige rækker. Derfor pegede jeg på Ole, hvis det projekt skulle blive til noget, husker Ingolf Gabold.
Med andre ord: Gabold udstak kursen mod et projekt, der ville vække følelserne, frem for at stykke fløjlsblødt søndagsdrama med flotte billeder i bredformat.
Kort efter blev kontakten mellem Danmarks Radio og produktionsselskabet Miso Film knyttet. Selskabets producent, Peter Bose, ringede selv til Ingolf Gabold og tilbød at lave 1864-værket med Ole Bornedal som manuskriptforfatter og instruktør. Andre selskaber havde forsøgt sig før, men Ole Bornedal var det magiske kode ord, der fik dramachefen til at sige ‘ja tak’.
- Det beroligede mig. Det var udtryk for, at vi tænkte ens, sagde Ingolf Gabold senere til Jyllands-Posten.
I februar 2010 rejste Ole Bornedal til Paris med ‘Slagtebænk Dybbøl’ i tasken og tog fat på arbejdet. Tankerne i Danmarks Radio og Miso Film var i høj grad synkroniserede, fortæller Peter Bose.
Begge parter ville lave en tv-serie ud over det sædvanlige. Det krævede en manuskriptforfatter og instruktør af en særlig støbning.
- Det skulle være et værk med en tydelig afsender. Den vigtigste årsag til at valget faldt på Ole var at det skulle være en, der kunne skrive samt give det et bestemt udtryk, forklarer Peter Bose fra Miso Film.
Kort efter at Miso Film, Ole Bornedal og Ingolf Bornedal havde givet hinanden hånden begyndte et nervepirrende mellemspil. Et mellemspil Ingolf Gabold i dag påpeger er beviset på, at han ikke er så magtfuld, som folk gerne vil gøre ham til.
- Jeg er nervøs for myten om, at det var mig alene, der sad som en diktator. Så magtfuld er en dramachef ikke i DR. For der skete jo det, at mine foresatte ville lade de andre produktionsselskaber byde ind med alternative historier, siger Ingolf Gabold.
Det gjorde de. Zentropa, Nordisk Film og flere andre kom på banen. Et manuskript fra Nordisk Film og Lars K. Andersen, manden bag kæmpesuccesen ‘Flammen og Citronen’, var tæt på at rydde projekt-1864 af bordet. Manuskriptet handlede om tiden før og under den Første Verdenskrig i Danmark.
- Det endte alligevel med 1864 fordi vi mente, og mine chefer var enige, at det 1900-århundrede allerede var godt dækket ind med f.eks. serierne ‘Krøniken’ og ‘Edderkoppen’. Desuden var der flere følelser på spil omkring vores syn på det, der skete i 1864 end under Første Verdenskrig, hvor Danmark var neutral, siger Ingolf Gabold.
Herefter blev kontrakten mellem Miso Film og Ole Bornedal på den ene side og DR og Ingolf Gabold på den anden underskrevet og arbejdet gik for alvor i gang.
Før det kom så langt, traf Ingolf Gabold dog et andet valg. Et valg han i dag får hård kritik for, og som irriterer ham dybt. Dramachefen bestemte, at 1864-projektet både skulle skrives og instrueres af den samme person som et såkaldt ‘auteur-værk’. En auteur er en filmmager, der selv laver både manuskript og instruerer.
Det er en anerkendt arbejdsproces, som nogle af de største navne indenfor dansk film har til fælles: Lars von Trier, Thomas Vinterberg, Ole Bornedal, Lone Scherfig og Per Fly er alle såkaldte ‘auteurs’.
Arbejdsmetoden betyder også, at instruktørens personlige udtryk bliver tydeligt på skærmen, men det primære argument var økonomien.
- Min grundlæggende tanke omkring noget så dyrt som historisk dramatik, der jo koster kassen at lave på grund af locations, mandskab og kostumer er, at manuskriptforfatter og instruktør skal være den samme eller enige. Hvis de to ikke er enige, så bliver det vanvittigt dyrt i længden, siger Ingolf Gabold.
I dag betaler han prisen for det valg. Kritikerne spørger, hvorfor man fraveg dramaafdelingens sædvanlige arbejdsmetode, hvor en eller to manuskriptforfattere skriver historien, mens andre er instruktører.
Hvorfor sendte man ikke bare Adam Price (Borgen, Nikolaj og Julie, Taxa m.fl, red.) eller Søren Sveistrup (Forbrydelsen, red.) i sommerhus med en skrivemaskine og lod gæsteinstruktører klare resten, lyder anklagen, der får Gabolds puls i vejret.
- Jeg bliver så dybt og inderligt irriteret på de mennesker, der ikke har den viden, som jeg har, og som ikke tror på det jeg siger, siger Ingolf Gabold med hensyn til, at et historisk drama hurtigt bliver en dyr affære, hvis manuskript og instruktion ikke går i takt.
På bundlinjen står, at både Ingolf Gabold, Miso Film og beslutningstagerne i DR var enige om, at projekt-1864 skulle være andet og mere end blot en almindelig tv-serie. Det skulle være et storslået værk med noget på hjerte. Til den opgave var Ole Bornedal det rette valg.
- Selvfølgelig betød det noget, at jeg kendte ham på forhånd. Jeg vidste, hvad han stod for og jeg kendte hans passion og temperament. Jeg valgte Ole Bornedal, fordi det var ham, jeg havde tillid til, slår Gabold fast.
