Han er blevet kaldt 1800-tallets Donald Trump og masseunderholdningens fader. Nu får P.T. Burnam, der tjente mio. på fup og forunderlige freaks, sin egen musical.

Den stort anlagte Hollywood-musical ‘The Greatest Showman’ har netop fået premiere. Filmen portrætterer den amerikanske forretningsmand P. T. Barnum, der kickstartede den amerikanske masseunderholdningsindustri i midten af 1800-tallet med et væld af bizarre freakshow, USA’s første omrejsende cirkus og stort anlagte svindelnumre.



At P.T. Barnums utrolige karriere og ’larger than life’ personlighed nu får den store Hollywood-behandling, er ikke overraskende. Amerikas største showman har nemlig en del fællestræk med landets nuværende præsident. Ligesom Donald Trump dyppede P.T. Barnum også tæerne i de politiske vande, og ligesom Trump var også P.T. Barnum berømt for at omgå sandheden og overdrive egne bedrifter for at trække overskrifter. 100 år før Donald Trump udsendte sin ‘Sådan bliver du rig’-bestseller ‘The Art of the Deal’, udgav P.T. Barnum bogen ‘The Art of Money-getting’. Ligesom Trump var P.T. Barnum ikke bleg for at tale om egne bedrifter i grandiose vendinger.

»Kron mig som kongen af underholdning og rejs et monument over mit minde,« skrev P.T. Barnum i avisen The New York Atlas i 1841.

»Jeg har krav på det hele – jeg er en ener uden nogen ligemand eller rival. Jeg er kongen af humbug.«

Donald Trump har ingen problemer med at blive sammenlignet med en af USA’s mest berygtede forretningsmænd. Som Trump forklarede det over for nyhedsmagasinet Meet the Press i 2016, da han blev konfronteret med sammenligningen:

»Vi har brug for folk som P.T. Barnum i dag, for vi har brug for at opbygge USAs image på ny.«

165-årig blev publikumsmagnet

Kritikere har kaldt Donald Trumps præsidentskab for et politisk freakshow og kulminationen på den uskønne sammenblanding af politik og masseunderholdning.

P.T. Barnum nåede aldrig samme politiske højder som Trump (Barnums politiske karrieres højdepunkt var i 1875, da han blev valgt til borgmester for Bridgeport i Conneticut) men hans evne til at bringe underlødig underholdning ud til USAs masser har stadig ikke set sin lige.

Karrieren som den største showman tog sin begyndelse i 1835, da den dengang 25-årige forretningsmand bosatte sig i New York City og købte en paralyseret, blind slavekvinde ved navn Joice Heth for 1.000 dollar. Den gamle kone var ifølge Barnum 165 år og havde arbejdet som tjenestepige for den tidligere præsident George Washington. Barnum udstillede slavekvinden i New York, og succesen var så stor, at forretningsmanden senere tog oldingen med på landevejen og viste hende frem i New England.

Ifølge den amerikanske historiker Eric Lott tjente Barnum 1.500 dollar hver uge på den blinde kvinde. Journalisterne faldt nærmest over hinanden for at give spalteplads til P. T. Barnums bizarre fund, og en af landets største aviser, The New York Times, beskrev Joice Heth som ’en af de mest utrolige seværdigheder nogensinde’.

Efter syv måneder døde guldkalven i en alder af 80 år, og ikke 165 år, som showmanden ellers havde proklameret. At slavekvinden viste sig at være et stort svindelnummer, ødelagde dog ikke P.T. Barnums karriere. Tværtimod. Som den Pulitzer pris-vindende forfatter og historiker David McCullogh beskrev det i 1973:

»P.T. Barnum var den ultimative svindler i en æra fyldt med svindelnumre. Publikum var ligeglade med, at de blev udsat for fupnumre, så længe de var opfindsomme og humoristiske.«

Kongelig underholdning

At slå mønt på andres ulykkelige skæbne var langtfra nogen ny indtjeningskilde. Siden 1600-tallet var dværge, skæggede kvinder, deforme mænd og andre vanskabninger blevet udstillet på markedspladser i England og senere USA til de besøgendes store fornøjelse. Efter succesen med Joice Heth vidste P.T. Barnum, at freakshow var et forretningseventyr, der var værd at forfølge.

Det var dog først, da han købte ‘Scudder’s American Museum’ på Broadway i 1841, at kimen til hans underholdningsimperium blev lagt. Museet skiftede navn til ‘Barnum’s American Museum’ og blev hurtigt et af de mest besøgte steder i New Yorks travle underholdningscentrum.

Museet bød på et sandt potpourri af bizarre liveacts, der talte alt fra jonglerende cirkusartister og tryllekunstnere til albinoer, giganter, dværge og et væld af eksotiske dyr. Kronjuvelen var en uhyggelig skabning ved navn Fiji-havfruen. Det velbevarede lig var ifølge P.T. Barnum en havfrue, som oprindeligt stammede fra den eksotiske øgruppe i Oceanien.

I virkeligheden var der tale om en Frankenstein-lignende kreation bestående af overkroppen fra en orangutang påsyet bagenden af en fisk. Svindelnummeret gav Barnums museum massiv omtale, selvom Fiji-havfruen tydeligvis ikke var ægte.

»Folk elsker at blive taget ved næsen,« sagde Barnum senere i et interview.

»Jeg er ikke ude på at få publikum til at fremstå som idioter. Min mission er først at fange deres interesse og dernæst at underholde dem.«

Efterfølgeren til den succesfulde Fiji-havfrue var den lille britiske dværg Charles Stratton, bedre kendt som General Tom Thumb.

Barnum var stødt på den 63 centimeter høje Charles Stratton i byen Bridgesport i Conneticut. For en ugentlig betaling på tre dollar, gik familien med til at udleje deres søn til Barnums freakshow på Broadway, og General Tom Thumb blev hurtigt en af museets mest populære attraktioner. Den fem-årige dværg blev introduceret med ordene ’det mindste menneske, som nogensinde har betrådt denne jord’, og Barnum føjede seks år til Strattons alder, så hans størrelse virkede endnu mere utrolig. Publikum lo og klappede ad den sære skabning, når han imiterede Napoleon og Hercules, røg store cigarer og drak sig fuld i rødvin. General Tom Thumbs popularitet nåede præsident Abraham Lincolns ører, og efter at Barnum og dværgen havde aflagt landets leder en visit, tog direktøren sit nyeste indkøb med på en verdensturné, der kulminerede i en solo-performance foran Storbritanniens dronning Victoria i 1845.

Freakshow forførte millioner

I slutningen af 1846 modtog Barnum’s American Museum 400.000 gæster hvert år, og kongen af svindel var en af landets mest velhavende underholdnings-entreprenører.

De efterfølgende årtier udvidede Barnum sit museum med et væld af aparte artister fra hele verden. Blandt de mest populære var de siamesiske tvillinger Chang og Eng, abemennesket William Henry Johnson, som i virkeligheden blot var en afrikansk dværg med et deformt hoved, som talte et mystisk sprog opfundet af Barnum selv, og den mystiske ‘tatoverede prins’ George Costentenus. Ifølge Barnum selv blev museets trækplastre klækkeligt betalt – de mest berømte artister fik angiveligt en løn på 1.000 dollar om ugen – et greb i lommen for den velhavende museumsdirektør, der selv var blevet mangemillionær.

Da showmanden fyldte 60 år i 1870, oprettede han USAs første omrejsende cirkus ‘P. T. Barnum’s Grand Traveling Museum, Menagerie, Caravan & Hippodrome’ – i folkemunde blot kendt som ‘The Greatest Show on Earth’.

Cirkus med dyr

Med cirkusset føjede Barnum eksotiske dyr – mest berømt var den gigantiske elefant Jumbo – og cirkusartister som sabelslugere og tryllekunstnere til sit persongalleri af freaks.

Cirkus blev en kæmpe succes og spillede sammen med Barnums freakmuseum en stor rolle i udbredelsen af underholdning til masserne i USA.

Efter 146 år drejede det omrejsende cirkus nøglen om tidligere i år. Men det betyder ikke, at tiden er løbet fra P.T. Barnums spektakulære underholdning. Som han selv sagde, så elsker publikum at blive snydt og bedraget. Det er mindst lige så sandt i dag – godt 126 år efter at masseunderholdningens fader døde.

I 2017 tager publikum blot i biografen eller slænger sig foran tv, når virkeligheden skal skubbes i baggrunden til fordel for fantastiske skabninger og computerskabte svindelnumre, produceret af Hollywood og co. Som avisen Times of London ganske rigtigt forudså, da de skrev P.T. Barnums nekrolog i 1891, har den store showmands eftermæle trukket dybe spor langt ind i fremtiden:

»P.T. Barnums navn vil gjalde gennem historien, indtil den dag menneskeheden stopper med at finde fornøjelse i at lade sig frivilligt bedrage af harmløs underholdning.«

Fem fantastiske freaks

Levende skeletter, siamesiske tvillinger, en russisk hunde- dreng og en cigaretrygende prins uden arme og ben. Mød fem karakterer fra P.T. Barnums rædselskabinet



Det levende skelet
Fødenavn: Isaac Sprague. Født: 1841. Død: 1887. Før Isaac Sprague fyldte 12 år, var han en ganske almindelig dreng. Men da puberteten ramte, begyndte kiloene af uforklarlige årsager at rasle af, som voksen vejede han sjældent mere end 30 kilo. I 1864 vendte den 24-årige Isaac Sprague sin fysiske ulempe til en fordel, da han overtalte P.T. Barnum til at ansætte sig i sit omrejsende cirkus. Sprague blev hurtigt en af cirkus’ mest populære attraktioner, og tændstikmandens succes fik Barnum til at føje flere ekstremt tynde mænd til programmet. Ofte blev de levende skeletter gift med showets fede damer, til stor morskab for publikum og pressen. Det originale levende skelet giftede sig dog med en kvinde af normal bygning og fik tre børn. Som årene gik forværredes Isaac Spragues sygdom, og i 1887 døde det levende skelet – med en kampvægt på utrolige 19,5 kilo.



Hundedrengen
Fødenavn: Fedor Jeftichew. Født: 1868. Død: 1904. Historierne om hundedrengen Fedor Jeftichew var mange og utrolige. Han blev bragt til USA af P.T. Barnum i 1868 fra sin fødeby Skt. Petersborg i Rusland. Ifølge Barnum var den 16-årige teenager med massiv hårvækst i ansigtet og på kroppen blevet fundet sammen med sin far i en grotte et øde sted i Rusland. P.T. Barnum påpegede hele tiden, hvor meget hans seneste nyindkøb lignede en hund, og på foranledning af cirkusejeren brød Fedor Jeftichew ud i vild gøen eller snerren, når han blev skræmt eller blev vred på scenen. I virkeligheden led Fedor Jeftichew af den ekstremt sjældne sygdom hypertrikose, også kendt som varulv-syndrom, der skaber unaturligt meget hårvækst over hele kroppen. Sygdommen var en indbringende forretning for P.T. Barnum, der også udstillede adskillige skæggede kvinder med samme syndrom. Fedor Jeftichew blev kendt i hele USA, og hans aparte udseende dannede næsten 100 år efter hans død inspiration til designet af Udyret i Disney-tegnefilmen ‘Skønheden og Udyret’ fra 1991.



Den tatoverede prins
Fødenavn: George Costentenus. Født: 1833. Død: Ukendt. George Costentenus var ikke den første tatoverede mand i USA. Man han var klart den mest berømte. Costentenus hævdede selv, at han kom fra en adelig albansk slægt, og at hans knap 400 forskellige tatoveringer var blevet påført mod hans vilje, da han blev taget til fange af kinesiske soldater. Sandheden var sandsynligvis en helt anden, men hvad man med sikkerhed ved, er, at publikum var ellevilde med manden, der var tatoveret alle steder på kroppen undtagen under fodsålerne. P.T. Barnum endte med at betale Den Tatoverede Prins 1.000 dollar om ugen, da han optrådte i P.T. Barnum’s American Museum i 1876-77. Den høje løn gjorde George Costentenus til en velhavende mand, og op gennem 1880erne tjente han endnu flere penge på landevejene med et soloshow – og skrev sågar en selvbiografi om sit utrolige (og sandsynligvis 100 pct. opdigtede) liv. Hvad der skete med 1800-tallets mest tatoverede mand, fortaber sig i tågerne. Et af de mest vedholdende rygter er, at George Costentenus trak sig tilbage til en græsk landejendom i 1889, hvor han døde kort tid efter.

Den menneskelige larve
Fødenavn: Prins Randian. Født: 1871. Død: 1934.
En af de sidste tilføjelser var en mørklødet mand uden arme og ben ved navn Prins Randian. Randian blev født i 1871 i den britiske koloni Guinea af to indiske slaveforældre, men i 1889 vendte lykken for den fattige teenager, da P.T. Barnum hyrede ham. Prins Randian var et hit blandt publikum, og gæsterne måbede af forbavselse, når den sære skabning barberede sig selv og rullede cigaretter alene ved hjælp af sit ansigt. Prins Randian fik sit øgenavn ’Den menneskelige larve’, fordi han altid møvede sig frem og tilbage på scenekanten som en gigantisk orm. Prins Randian var efter sigende meget intelligent og besad en stor portion humor, og i 1917 lykkedes det cirkusartisten at charmere sig ind hos en indisk kvinde ved navn Sarah. Parret fik fire børn sammen, og i 1932 kunne familien glæde sig over, at faderens berømmelse nåede nye højder, da han landede en lille rolle i Tod Brownings spillefilm ‘Freaks’. Prins Randian levede og åndede for publikum til det sidste, og i 1934 døde han af et hjerteanfald kort efter en comeback-optræden i New York.

De siamesiske tvillinger
Fødenavn: Chang og Eng Bunker. Født: 1811. Død: 1874. Chang og Eng blev født i fattigdom i Siam (der i dag hedder Thailand), men endte som nogle af verdens mest berømte freaks. De to tvillingebrødre var vokset sammen ved livet og blev kendt som de siamesiske tvillinger – en betegnelse, der stadig bruges om lidelsen i dag. Brødrenes berømmelse tog fart, da en skotsk handelsmand stødte på det bizarre brødrepar i 1829 og overtalte forældrene til at tage tvillingerne med på et roadshow gennem Storbritannien. Efter endt kontrakt rejste Chang og Eng på en solotour til USA. Her mødte de søstrene Adelaide og Sarah Anne, som de kort efter blev gift med. Tilsammen fik de to brødre 22 børn. I 1870 var de siamesiske tvillinger ikke længere i høj kurs hos publikum, og Chang og Eng havde svært ved at få livet til at hænge sammen. P.T. Barnum overtalte de desperate brødre til at lade sig udstille i sit museum og dernæst drage på turné til England. Men det store comeback udeblev, og i 1874 døde Chang af bronkitis, mens broderen sov. Tre timer senere døde Eng.

Helt frem til sin død i 1891 blev P.T. Barnum ved med at føje nye vanskabninger til sit rædselskabinet.

USAs sidste freakshow

På Coney Island i New York holder ét cirkus arven efter P.T. Barnums udskældte show i live

I sidste halvdel af 1800- tallet affødte P. T. Barnums succesfulde freakshow ikke overraskende et væld af efterligninger – ikke blot i USA, men også i Europa. Selv i Danmark kunne betalende gæster gispe og gyse over et væld af menneskelige særheder på Dyrehavsbakken og i Tivoli, hvor børn fra den tidligere danske koloni De Vestindiske Øer blev udstillet ved indgangen til forlystelsesparken i centrum af København.
Fra at være personer, der påkaldte sig interesse på grund af deres afvigelser, blev freaks i begyndelsen af 1900-tallet i stigende grad opfattet som sygdomstilfælde, som det var uetisk at fremvise mod betaling. I dag er fortidens indbringende udstillinger af vanskabninger praktisk talt uddøde, men på Coney Island i New York holdes traditionen ved lige.

Skørt cirkus
Øens berømte Circus Sideshow har eksisteret siden 1880. Dengang havde forestillingen bl.a. The Lion Faced Man og The Four Legged Woman på lønningslisten. I dag har cirkusforestillingen skruet ned for vanskabningerne og op for performere, som sluger sabler, banker søm op i næsen og sluger ild.

Artister med aparte deformiteter er dog stadig at finde i cirkustruppen, og en rolle i det moderne freakshow kan rent faktisk resultere i stjernestatus.

Efter mere end et årti som fast indslag i manegen på Coney Island blev cirkusartisten Mat Fraser, der er født med deforme arme, headhuntet til at spille en birolle i den populære amerikanske tv-serie ‘American Horror Story: Freak Show’.